Det var lidt pinligt. Vi sad ved middagsbordet, og en af hendes lillesøsters små veninder spiste med, og min kone var der ikke til at aflede.
– Ja, sagde jeg skamfuldt.
– Hvorfor?
– Fordi det gjorde alle de andre.
– Ha, sagde hun.

– Ved du ikke, at det er ulovligt.
– Jo.
– Jamen, hvorfor gjorde du det? spurgte hun igen.
– Fordi jeg ville være stor, sagde jeg.
– Pff, hvor barnligt af dig, sagde hun.
– Ja, sagde jeg, det var gruppepres

– Hvornår røg du?
– Hvad mener du?
– Hvornår røg du hash første gang?
– Øh, da jeg var 16, tror jeg.
– Har du gjort det mere end én gang?
– Ja.
– Har du røget sammen med mor, mens I ligger i sengen uden tøj på? spurgte hendes lillesøster. *)
– Nej, det tror jeg faktisk aldrig jeg har.
*) Reddet af gong-gong'en. Jeg kunne jo dårligt sige 300.

De ville vide, hvordan det virkede, og så sagde jeg: – Det er ligesom i Tenacious D-filmen.
– Du sad og kiggede børne-tv?
– Det er der masser af folk, der har gjort, sagde jeg. – Jeg har set folk ryge hash og sidde og kigge Bamse & Kylling.
– Har du gjort dét?
– Nej, det har jeg dog aldrig gjort.
Der må være grænser

Min datter kom i sin tid hjem med en sang fra 1. klasse (synges til melodi af Krumme-sangen – Det er så svært at være 11 år...):
Når jeg bliver stor,
så vil jeg myrde min mor,
ryge hash og sniffe lightergas.
Jeg er en gut på cirka 40 år
med lyserødt punkerhår.
Nej, for 300 ville vist være noget af en underdrivelse!
SvarSletEfter sigende en sand historie: Et barn opvokset på Christiania sang i børnehaven:
SvarSlet"Men den daaag røde russerne kommer og det
gør de jo nok min ven.
Har jeg solgt min hash i England
og købt no'd nyt i Californien".
Hvad vil du om det, "anonym"?
SvarSletHvad jeg vil, eller hvad jeg ved, du gamle tjumserbror?
SvarSletNå ja. Ved.
SvarSlet