Viser opslag med etiketten danmarkshistorie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten danmarkshistorie. Vis alle opslag

mandag den 1. oktober 2007

Hvad driver nogen til at lave verdenshistorien eller Bibelen?

Hvorfor finder nogen på at sætte sig til at lave verdenshistorien eller Bibelen? Er det ikke tegn på den yderste idéforladthed? Tænk bare på Mel Brooks’ skøre verdenshistorie. Den var s’gu da ikke særlig god. (Hans idéer var støt gået ned ad bakke i 70’erne, til de til sidst strandede på verdenshistorien. Og nu er han ved at genbruge alt, han har lavet, som musikteater.)

Det samme gælder Claus Deleuran (hvis du spørger mig: Danmarks svar på Crumb, samme gnidrede linier fra rapidografen), også selvom jeg godt kan lide hans Illustreret Danmarkshistorie. Hans idéer var også støt sunket fra de store tinder, Thorfinn og Rejsen til Saturn, til der var ikke andet tilbage end ALTING!
(Sidebemærkning: Hans tegninger var kedeligere, når han tegnede efter reference.)

Og hvad med Crumb selv? Han voksede op katolsk, og nu sidder han gu’dødme og laver en tegneserie ud af bibelen. (Han er også mindre sjov, når han bruger reference.)

Vores egen meddansker Peter Madsen, Valhalla-tegneren, har lavet "historien om Jesu liv baseret på de fire evangelier i Det Nye Testamente" som "tegneserie fortalt i akvarel over 136 sider” i samarbejde med Dansk Bibelselskab.
Er det ham, man ringer til, når man skal have lavet en religiøs tegneserie? – Det er noget med guder, ring til Peter!
Hvad bliver det næste, Peter Madsens Buddha Comix? Verdensreligionerne 1-5? Han tegner godt, men han er komplet blottet for humoristisk sans.

Til gengæld synes jeg Larry Gonicks The Cartoon History of the Universe er ganske god. Han lavede den også i et format, der gjorde, at han kunne blive færdig med den. Og det er moralen: Hvorfor slå sig selv ihjel over verdenshistorien, som Deleuran gjorde?

En stor skam, at gode gamle Deleuran aldrig nåede til det 20. århundrede, anden verdenskrig og den slags, det havde jeg glædet mig til (se bare nedenstående billede, der er fra den sidste side, han nåede at lave).

mandag den 26. februar 2007

Enestående nyere dansk kulturhistorisk objekt

Dette enestående kulturhistoriske objekt fandt jeg på Trekronergade i Valby i forsommeren 2005. Det er en tallerken, der engang i 1960’erne blev sat et stearinlys på og så et til og et til, indtil objektet nåede sin nuværende imponerende størrelse (jeg skulle nok have målt det, men jeg vil skyde på det var 80 cm højt og altså så bredt som en tallerken - sammenlign med vinballonen ved siden af). Manden, der smed det ud, var blevet bedt af sin kone om at rydde op i garagen, fordi de skulle fejre guldbryllup. Han fortalte mig stearinbjergets historie, hvordan han havde flyttet det med fra den ene adresse til den anden, og sagde: ”Hvad det ikke har set af flip...” Den påstand ser jeg ingen grund til at betvivle. Jeg ville have taget objektet med mig med henblik på senere at donere det til Nationalmuseet, men så tænkte jeg på, hvad min kone ville sige, og lod det stå.

mandag den 22. januar 2007

Var der nogen der sagde uforholdsmæssigt?




Pedros nye bog om Danmark i det 20. årh. har hele 4 (fire) sider om Matador.
Lad gå, det er en tyk bog på 728 sider, men alligevel. Er der ikke sket vigtigere ting?
Ellers udmærket billedmateriale.
(Peder Christoffersen: Danmark i det 20. århundrede)

Opfølgende spørgsmål:
Er TV-serien Matador efterhånden ikke mere kendt end brætspillet Matador?
Er TV-serien Matador nogensinde blevet lavet som brætspil?

*

Min kone sætter sig til rette hver lørdag aften for at se Matador. I lørdags havde hun oven i købet lavet et stort fad hjemmedyppet konfekt og sprøde smørbagte småkager endnu lune fra ovnen. Og alligevel ville ungerne hellere ligge inde hos mig og se My Name is Earl på 3'eren. Lørdagshygge er ikke hvad det har været. Her måtte de løbe flere ture frem og tilbage for at nå til guffet.

Da Earl var færdig, tænkte jeg, at nu måtte jeg virkelig bevise, at jeg også kan hygge, så jeg satte mig ind ved siden af min kone for at se de sidste fem minutter af Matador. Og det lykkedes, selvom jeg var lige ved at falde i søvn. Jeg holdt hende i hånden, og jeg brokkede mig ikke eller sukkede en eneste gang.