Viser opslag med etiketten kaffeekstase. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kaffeekstase. Vis alle opslag

fredag den 18. februar 2011

Tak, gud


Min espressomaskine virker igen. Oh glade dag! Jeg skulle bare trykke vandbeholderen ordentligt ned. Nu er mit liv igen komplet, og på eksistentiel tilfredshed jeg er mæt, for uden kaffe bliver jeg træt, og alt bliver ligegyldigt, uden cræma'en der fyldigt og lyksaligt skummer og får mig til at fylde wc-kummer. Uden caffée, ingen funktion, men nu er jeg atter god for en analeksplosion. Oh glade dag. Oh glade, glade dag. Halleluja! Fra kaffe går en direkte linie til puha.



Der er direkte forbindelse mellem den sorte og den brune, og mere i samme tone: bønnen fører direkte til tønden. Er det løgn, hvad jeg siger, nej gu' er det ej, cafféen sætter turbo på den brune motorvej. Med cafféen som smørelse, er der gørelse. Forstår du, hvad jeg siger, eller har du ingen hørelse? Kaffen sætter tryk på de peristaltiske ryk og får tarmen til at synge, som et lykkeligt barn på en gynge: Under den hvide bro løber den brune flo'. Hurra, hurra, syng Javas pris og læg kun selv i litervis. Der er nok, hvor det kom fra (og hvis du på offentligt lokum sidder, er det, du kan lugte, kamfer [fra duftblokkene]). Når cafféens sirenesang lyder lokkende, titter frem de brune rotter fra deres huller.
Det vist på sin plads med en skål er!
Skål Java, hil der
til dig lyder,
du er mere diktatorisk end Hitler,
din gamle forbryder – jeg dig nyder og adlyder. Java befal, jeg følger. Jeg har alliwel intet valg, når min tarm går og bølger. Jeg dig evigt bæller og sekunderne tæller,
til vi mødes igen – dvs. når du mellem koppens rand og mit svælg er.
Java er god, Java er stor, med hans sorte gødning står min tarm i flor. Hil ham, hil ham, hil ham, alt andet er synd'fuldt og en stor skam. Java befaler, og jeg slubrer, er du gal, hvor jeg jubler. Hurra, hurra, hurra igen, vi går brune tider i møde, jeg kan mærke, jeg snart skal føde, bare den ikke sidder i spænd. Nu er der kun tre sekunder mellem veerne, på med bleerne. Ud med lortet, det skal til, det gør jo som det bedst selv vil. Over min tarm jeg har ingen kontrol, når den er i Javas vold. Hil dig, Java, og dine gaver. Hil dig, du gode, du ophøjede, du skønne, lad de peristaltiske lege begynde. Jeg er helt eksalteret over det, jeg skal have ekspederet. Her kommer posten med pakker svøbt i brunt papir, jeg takker, hvis ej min hæmorroide svier. Jeg skal ikke have noget i klemme, lad bare Java bestemme.



torsdag den 14. januar 2010

Kære læser


Min kaffe er bare så god,
den får lorten til at løbe fra røven og ned i min sko
(inden i buksen)
nu er det ud på lokum fluksen.


Siné

lørdag den 15. august 2009

Mægtigere end heroin

**
Hvad mon børnene ikke tænker, når de ser deres forældre synge Kaffe! Vi skal ha' kaffe! Yaah! Kaffe, kaffe, kaffe! og danse omkring?

De tænker: Vores forældre er kemiske robotter.

De tænker: Vores forældre er viljeløse slaver.

De tænker: Vores forældre er zombier, og deres blod er kaffe.

Voks aldrig op som os.


FØR


EFTER

Billederne her er fra det bedste afsnit af Dexters Laboratorium
, hvor børnene ser, hvilken forbløffende effekt kaffe har på deres stakkels gamle forældre, og selv prøver en kop. Noget af det findes på videoen her, Do You Like Coffee? Desværre ser man kun, hvordan de ser ud før, ikke efter, så derfor får I Fred og Ginger i stedet for.
***

tirsdag den 11. august 2009

Kaffeopblødning i middagsstunden

***


Kaffen er min gødning, der får mig til at spire. I dens sorte muld jeg spinder tankeguld. Den dejlige bønne har givet mig mange billige grin – over mig selv og andre – og hvis der er én ting, jeg kunne forandre, var det – hvor luksuriøst! – at kunne skyde kaffen intravenøst.

Hil dig, Java! Din visdom er stor! Hil, hil, hil,
på min læbe du frembringer et smil,
og min tanke du rykker den ekstra mil
op ad arbejdsbjerget,
der gør mig fordærvet,
hvor jeg spilder mit liv med at trave som en anden Sisyfos,
der kun bliver holdt i live af at slubre fra din kaffefos.

Hil dig, Java, lad din vilje ske på jorden som i min sjæl og tarm,
hvor du rumsterer og laver larm, til jeg lægger en arm.

Du store Java, jeg tilbeder dig, ikke mindst mens jeg tilbereder dig.
Nu er det tid til den næste kop,
det er trods alt nemmere end at vaske den op.

Oh Java, jeg dig slubrer
uden skrupler.

Tak.

Nok for nu
med min dyrkelse af gu’.



JAVA SIGER: Betragt dette billede af Anita Ekberg!:

Klik evt. og forstør.
***

torsdag den 19. marts 2009

Konkret kaffekvad

***
Meget snedigt udformet som en dampende kop kaffe (med underkop)






.....................K.....
......................a.......g.......s
.......................f.......ø.......t
......................f.......r.......æ
.....................e...............r
......................n.............k
.................................
...............Kaffe gør mig vild og ekstatisk
...............Den laver mig om fra passiv til
...............manisk. Uden den bliver jeg helt panisk
...............og egentlig også med — det er.........jo
................ikke for at få sjælefred, at........vi
.................den i os labber, og heller........ej
..................for at få os en slapper, men for
...................at fyldes med ny energi,
....................der sætter tanken fri
.....................og får tarmen op på
......................dupperne: så klar
.......................hver dreng/pige
........................med svupperne.
......Kaffen er den hurtigste vej til Nirvana, syng Hosianna!
................Med kaffe i sæk er problemerne væk.
***

onsdag den 18. marts 2009

Det kan også være lige meget

***
Jeg havde forberedt alle de her herlige, interessante indlæg, jeg ville udgive denne uge, men jeg kommer ikke videre end at sidde og tude.*) Hvis jeg tuder længe nok, er der måske nogen, der hjælper mig, er tilsyneladende min plan.

Jeg når aldrig derhen, hvor jeg godt vil være. Jeg kan ikke overskue den mindste ting. Det er minimalt, hvad jeg når.

Jeg ved godt, at intet giver mening, undtagen i en snæver prokreationsmæssig forstand, men når det, jeg laver, så ikke engang giver mening for mig selv, og der ikke er nogen, der har brug for det heller, og det i de store hele ingen forskel gør, hvad så?



*) I forgårs posterede jeg et kaffeekstatisk indlæg, men det var faktisk ikke sådan, jeg havde det. Det var bare noget, jeg sagde.
***

mandag den 23. februar 2009

Tomhed og elendighed

***
Hvor er jeg dog elendig.
Jeg har ved gud ingen glæder i livet.
Det er håbløst.
Jeg ser ingen ende på det.
Kun mere af det samme.
Tom, tavs trasken
på slisken til graven.
Nedstemthed og følelsesmæssig impotens
Alt er ligegyldigt.
Intet giver mening.
Jeg ligger som jeg har redt
i en seng af glasskår
i en seng af krummer
med uldent undertøj på.
Jeg er helt færdig.
Det er omme, mit liv er omme.
Der er kun meningsløshed og tomme fagter tilbage.
Det siger mig intet.

Den eneste glæde jeg har her i livet er kaffe.
Hvis kaffe gav blowjobs, var min lykke komplet.
Jeg går over og tænder for aggregatet.



"Om min kærlighed til kaffe jeg vil rappe
Jeg elsker den i mig at labbe"

***

mandag den 27. oktober 2008

Kafferif

***
Den sorte bryg er stærkt tiltrængt,
hvis jeg ikke får den snart er det strengt.
Uden kaffe havde jeg mig for længe siden hængt.

Den glider ned og skubber ud i den anden ende, som for mange tykke mænd på en parkbænk.

Kaffen er smørelsen til lyksaliggørelsen.

Javamand
***

torsdag den 9. oktober 2008

Kald det et liv

***
Jeg har måtte arbejde snart to uger i træk. Det føles som at være ude på en olieboreplatform: jeg står op om morgenen og arbejder hele dagen og går hjem og sover. Min hjerne gør ondt med en fysisk smerte. Min hjerne er fysisk udmattet. Jeg ved godt, at der ikke er nerver i hjernen, men jeg har ondt i den alligevel, i mine tankefakulteter. Jeg ved knap, hvad dag det er, bare at det er en arbejdsdag. Mit liv ruller forbi mig ulevet, som en af de der baggrunde i en gammel film, som verden set fra Wells’ tidsmaskine, med mig som passager.

Hvad har jeg bortset fra min kaffebegejstring? Ikke meget. Jeg kan ikke engang høre musik meget af tiden, fordi jeg skal tænke så meget.

Og så ringer min mor og fortæller om sine veninders ulykker og kærester. Det går der 18 minutter med.

Mere kaffe, det er alt hvad jeg har.
***

onsdag den 8. oktober 2008

Den er god nok. Det er ikke noget man spøger med, hvis nogen ellers skulle være i tvivl

***
Min kaffe er sort og go'
i dag min 4x espresso nr. 2

fra en frisk pose bønner
dens aroma jeg påskønner

når jeg den kværner
i møllen og derefter ned.

***