Min far og hans dame fik en hund, fordi min papbror (eller hvad sådan en hedder, der ikke ringer, når ens mor dør, hvis han da overhovedet har fået det at vide) godt ville have en. Men ugen efter ville han hellere have noget andet, og hunden var ustyrlig, så de låste den ned i kælderen. Når man kom derud, kunne man høre den hyle i timevis og skrabe mod døren dernede. Når de lukkede den op igen, var den endnu mere balstyrisk.
En dag blev hunden kørt oven af en bil, og "siden da har den været så fredelig", som hun sagde, selvom hun stadig skulle true den med en morgensko for at få den til at gå op i kurven.







