Viser opslag med etiketten stop det piveri. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten stop det piveri. Vis alle opslag

tirsdag den 27. juli 2010

Stamtavle


Min far og hans dame fik en hund, fordi min papbror (eller hvad sådan en hedder, der ikke ringer, når ens mor dør, hvis han da overhovedet har fået det at vide) godt ville have en. Men ugen efter ville han hellere have noget andet, og hunden var ustyrlig, så de låste den ned i kælderen. Når man kom derud, kunne man høre den hyle i timevis og skrabe mod døren dernede. Når de lukkede den op igen, var den endnu mere balstyrisk.

En dag blev hunden kørt oven af en bil, og "siden da har den været så fredelig", som hun sagde, selvom hun stadig skulle true den med en morgensko for at få den til at gå op i kurven.



tirsdag den 29. september 2009

Hold op med at pive

***
– Der er ingen, der kan lide en pivskid, siger jeg til min datter, når hun piver.

Hør lige mig. Jeg driver en blog, hvor jeg ikke bestiller andet end at jamre mig dag ind og dag ud i årevis.


Er der ikke et Weirdo-cover, der ser ca. sådan her ud?

Dr. TB sagde et eller andet med, at man skælder andre ud for det, der irriterer en ved en selv. Sånoget lignende. Han var helt optændt over det, den ofte indsigtsfulde mediciner.

Jeg var nede hos ham til stærk mokka og fortalte ham om alle mine spændende oplevelser til hippie-kulturarrangement i udlandet og mine fremtidige rejseplaner.
– Hvad med den miljømæssige belastning? sagde han mht. mine flyrejser.

Det kan jeg ikke tage mig af i dette tilfælde. Bagefter tænkte jeg: Måske var han misundelig? Hvad ved jeg. Det er ikke sjovt at skulle gå på arbejde hver dag og være ansvarlig. Godt det ikke er mig. Når det sker, skal I nok høre en jammerklage om det. Verdens uretfærdighed.
***

tirsdag den 8. april 2008

Jeg er på røven

Jeg har aldrig i min tid som blogskriver været så skrøbelig og svag, som jeg er nu.

Jeg mødtes med en til kaffe (digtersken, der kaldte mig en kusse sidste år, og sagde, jeg skulle holde op med at pive og lyde som en jøde), og hun fortalte, at en bekendt, der ikke kunne huske mig, godt kunne huske mig, fordi jeg var "ham den deprimerede fyr". Men det er lang tid siden, jeg sidst har set ham, og det er intet imod, hvordan jeg har det nu.

Jeg er bange for, at jeg kan se det på mig. At jeg er blevet synligt ulykkelig. Jeg er et nervøst vrag.

onsdag den 7. marts 2007

Der røg overskuddet

Jeg nåede ikke at få posteret følgende indlæg, før jeg blev flad og nedslået igen:

I det hele taget har jeg været i godt humør på det sidste. Jeg har jo fået at vide, at jeg ikke har noget at beklage mig over. Jeg har dejlige børn og en smuk kone, et arbejde hvor jeg kan sidde og passe mig selv hele dagen.
For at vride en gammel floskel: I’m 41, married and white – hvad har jeg at brokke mig over?

Det må være foråret.

Men nu er følelsen forduftet igen, og livet snævrer sig ind.

mandag den 5. marts 2007

Hun var skæv begge gange

Jeg talte med en digterske i fredags, der sagde, at jeg skulle holde op med at pive så meget, at jeg var en kusse og at jeg skulle holde op med at opføre mig så jødisk.
Sidste gang jeg mødte hende kaldte hun mig et røvhul.
Hvad skal jeg tolke af dette? At hun godt kan lide mig?

Jeg finder det altsammen meget mentalt opkvikkende.