Viser opslag med etiketten billedanalyse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten billedanalyse. Vis alle opslag

mandag den 26. december 2011

Gammel skik


Bemærk i dette klassiske danske maleri, at det kun er kvinder og børn, der danser. At danse om juletræet er umandigt. Hvornår holdt mændene op med at sidde inde i salonen og ryge cigarer?



Endnu et led i den almindelige infantilisering af den moderne mand.

lørdag den 1. oktober 2011

Mundrugning


Min gennembladring af forældede klunsebøger har lært mig, at den gamle vits med fisken inde i fisken faktisk findes i virkeligheden.


Bent J. Muus [lidt sjovt navn dér]: Danmarks Dyreverden, Bind 4, Fisk I (Hans Hvass, red., Rosenkilde og Bagger 1978), s. 155.

Den gamle vits:

Frit efter hukommelsen.


Hovedet med et andet hoved inde i munden er et yndet motiv – det er klart, det dukker op, når man sidder og tegner.

Eksempler fra billedkunstens historie:

1. Max Ernst

Skt. Antons fristelse, 1945 (udsnit).

2. Wally Wood


Det er det gode gamle evighedsbillede:


Opskrift på, hvordan man laver sit eget evighedsbillede.


Escher.

Det er sådan noget, jeg tænker på, når jeg kører rundt på cykel.

onsdag den 7. september 2011

En hogarthsk satan


Jeg fik aldrig udgivet dette vigtige historiske billede, fordi jeg var gået i bloggingsstandsning, men prøv at se, hvordan kameravinklen giver Murdoch horn på:


Murdoch, hvilket perfekt navn til en overskurk.

Ligesom i Hogarths klassiske stik:


William Hogarth: The Four Times of the Day. Evening (1738) (udsnit).

Kommer de høringer ikke snart tilbage? Agurketiden var den bedste. Jeg kan ikke læse avis mere, da det er for nedslående. I øvrigt er det også spild af tid. I stedet vil jeg antage et olympisk perspektiv, det passer mig bedre, og der er altid Twitter.

Mere senere. En vigtig bekendtgørelse er under forberedelse.

lørdag den 20. februar 2010

Videnskab i hverdagen


Her er, hvad der sker, når man lader en tegneserie stå ude på badeværelset:


Det er ligesom det hygrometer, man kan lave af en grankogle:


Eller af en papirstrimmel, der er behandlet på den ene side:


For indviklet til at jeg ville have lavet det.

Forklaring: Bibliotekstegneserien udvider sig ved stigende luftfugtighed og slår sig, fordi omslaget er lamineret udvendigt (men ikke indvendigt). (Af samme grund bør man grundére begge sider af en masonitplade, før man giver sig til at kunstmale på den.)


Litterært nedslag:
Linie fra Davis Sedaris' Naked (god bog), jeg læste i dag: "...especially in North Carolina, where by mid-March the humidity is fierce enough to curl paper" (s. 67, min fremhævning).

* * *

UDVIDET NOTEAPPARAT & BONUSMATERIALE!
Jeg havde en en bog med de her eksperimenter (og de samme illustrationer), som jeg læste fetichistisk i min barndom. Og nu, takket være nettet, og også folkebiblioteket (for at finde ud af, at det hedder et hygro- og ikke et barometer), har jeg fundet den igen: 204 Simple Science Experiments ca. hed originalen (ved ikke, hvad den hedder på dansk).

Det er de samme eksperimenter, der stadigvæk optræder i alle den slags bøger, men jeg kan bedst lide de gamle, formelle illustrationer. Nu om dage er tilsvarende instruktionstegninger mere hysteriske:

Tsk, tsk.

Her er et par stykker til fra bogen:

Appelsinskalsundervandsbåd.

Den eksploderende sten. Har jeg altid haft lyst til at prøve.

Bue i vandet.

Er de ikke bare fede? De får det til at se ud som om, det virker.

Ligesom Al Jaffees opfindelser fra MAD:





År forud for sin tid (1979).

Eller Serafin-bøgerne:




Tegninger af Philippe Fix. Peddersen og Findus (ikke gengivet her, fordi de ikke hører hjemme i mine erindringer) har noget af det samme.

Franquin gjorde også et stort nummer ud af, at Vakse Viggos opfindelser skulle se ud som om, de rigtig kunne virke:



Han havde en forkærlighed for køretøjer.




Franqueringsmaskine (tihi!)


Verdens bedste tegneserie. Hvem gør så meget ud af sine tegninger nu om dage? Hvem har tid? Hvem har råd?

En anden tegner, der også var god til det, var Richard Scarry:





Alle hans køretøjer og maskiner ser rigtige og mekanisk funktionelle ud.

Det er på mange måder det omvendte af den modernistiske UPA-stil (behandlet i et tidligere indlæg).

fredag den 30. oktober 2009

Sære øjne

***
Er det kun mig, der har bemærket, at Dronning Margrethe er skeløjet på frimærkerne?



Er det ikke en slags majestætsfornærmelse? Eller også er det en naturlig demokratisk reaktion: hvis man absolut skal have en monark, skal han/hun også se dum ud på billeder.

Det minder om denne gamle De 4 esser-tegneserie:


Midnatsgæsten, s. 42, p. 13.


Ibid., s. 43, p. 1.

Falskmønteren afslører sig selv ved, at alle hans portrætter er skeløjede som han selv.


En gammel kæreste købte engang et sæt tarot-kort, hvor alle figurerne er skeløjede.

Eks.:

The Aquarian Tarot af David Palladini.

At dette ikke er et tilfælde, mener jeg kan ses af tegnerens senere kortdesign:


***

torsdag den 11. juni 2009

Er det bare mig?

***
Undskyld, men hver gang jeg ser denne reklame, tror jeg et kort sekund, at det sovende barn har et bryst.



Lad mig overtydeliggøre:



Faktaboks: Her står, at nogle babyer og spædbørn kan udvikle bryster og sågar udskille brystmælk, såkaldt heksemælk. Det sker også for små drengebørn. Spørg din mor, om det skete for dig!
***

mandag den 29. december 2008

Konstante fugtpletter

***
Bemærk, at fortovene aldrig når at tørre om vinteren her i landet. De er konstant fugtplettede.



Hvis I ikke tror mig, kan jeg løbende følge op med nye billeder.

Bemærk også, at man kan trække alle farver ud af billedet, uden at det gør nævneværdig forskel.


***

torsdag den 2. oktober 2008

Au2smil

***

***
Det her foto af Sarah Palin med Henry Kissinger minder mig om nedenstående foto fra Abu Ghraib. Palin har det samme automatiske kamerasmil – der er uægte, fordi de subtile små øjenmuskler ikke bevæges.



Se hvad Errol Morris den store, den navnkundige, indsigtsfulde og omhyggelige, skriver om det smil på sin blog i The NY Times.

Og læs evt. Paul Ekman’s bog om emnet: Emotions Revealed: Understanding Faces and Feelings. Jeg må tilbage til den, jeg fik kun læst den halvt igennem.
Et nedkog findes her.


Andet lighedspunkt: Kissinger og den irakiske fange ser omtrent lige livløse ud.

PS Fucking Kissinger. Jeg skal juble den dag han dør.
***

torsdag den 12. juni 2008

Dagens instruktive læresætning

**
Billedet her viser, at tekst er nemmere at læse, når der er billeder til.

Husk det.



Bukowski er min helt. Jeg kunne ikke lide ham i firserne, jeg læste ham ikke, fordi alle andre gjorde det, og jeg synes, han blev romantiseret med alt det druk og ludere. Men han er god at læse, fordi han fortæller historier. Jeg kan læse en hel digtsamling af ham i rap, og det er uhørt. Hvornår kan man ellers det?

Det klædte ham at blive en gammel mand.

***

fredag den 23. maj 2008

Nudisme er unaturligt (1. del)


– Ad, sagde min datter (8), da hun så denne fresco over en dør nede på vejen, og den er ved gud da også mystisk. Hvad betyder billedet? Det er ikke godt at vide.



Figurernes nøgenhed er mystisk, ligesom Vilhelm Lundstrøms udsmykning i Frederiksberg Svømmehal (især når det er påkrævet at have badetøj på netop i en svømmehal – og gudskelov og tak da for det. Er det ikke slemt nok allerede at svømme rundt med svømmebriller på? Man ser rigeligt. Og forbløffende klart). Hvad er det, friluftsbevægelsen i mellemkrigsårene, der slår igennem?



Der er en idé om, at nøgenhed er naturligt – eller normalt i hvert fald i kunsten pga. noget klassicistisk, de grækere. Men nøgenskab er overhovedet ikke naturligt, ikke når man er sammen med en masse andre mennesker (jvf. mit banale indlæg om Anders And og Kejserens nye klæder.

Fyren der streaker i denne video er mere "naturlig" end nudisterne, fordi han i det mindste gør opmærksom på det absurde i situationen: at være nøgen socialt.


Tak til Miss Mikkelsen for at gøre opmærksom på videoen, der er det sjoveste, jeg mener smukkeste, jeg har set i mit liv. Jeg grinte og jeg græd.


***Glæd jer til anden del af dette essay!***

KOMMER SNART
HER PÅ SIDEN!!!

onsdag den 23. april 2008

Hvorfor skal alternative behandlere altid se så åndssvage ud? (Del II)

Det er almindeligt blandt alternative behandlere og livsstilssælgere med et kæmpestort, livsbekræftende tandsmil, der ligesom siger: Se, hvor fri jeg er.



Sexologernes dronning Joan Ørting gør det samme.



Men han kunne lige så godt ligne et skræmmebillede mod at skære tænder.


Bruxisme er en ubehagelig ting.

Bastians tandflader ser ud til at skurre mod hinanden, og rynkerne på næseryggen er foruroligende.

Hvad er det i øvrigt han sælger? Hvem ved. En fri bevidsthed, hvad fanden er det? Det ville jeg ikke betale for at finde ud af.

Jeg er sikker på, at Peter Bastian er en flink fyr, og han skal have lov til at tjene så mange penge, han vil, på folk der ikke selv kan finde ud af være frie, men salgsteknikken irriterer mig, personlighedskulten med: Følg mit frigjorte eksempel. Vær som mig. Slug min karisma. Dyrk min tandlægeregning.

Jeg hader folk, der altid skal blære sig med, hvor frigjorte de er.


(Her griber jeg mig selv i at lyde som min morfar, når der kom en popsanger på fjernsynet i 70’erne. – Hvorfor skal de vrænge? sagde han altid. – Hvorfor kan de ikke bare stå stille og synge? Han sagde det samme om Rasmus Lyberth, der meget apropos tænderskæren vitterligt så ud som om, at han tyggede drøv, når han sang. – Er det sådan noget, de unge lytter til? jokede min morfar gerne, selvom det ikke overhovedet var det. Min morfar kunne godt lide Pigekoret. Og cirkus, han kunne også godt lide cirkusudsendelserne, mest pga. hestene, fordi han var gammel husmand og vant til dyr.




Billedanalyse

De to sider af Bastians ansigt ser vidt forskellige ud.

Den ene side er sælgeren.


2 x højre side.

Den anden side er hans dårlige samvittighed, den indre hippie, der siger: Hvad laver jeg? Men man skal jo leve.


2 x venstre side.

Nu hvor jeg kigger efter, tror jeg faktisk, at den venstre side er sælgeren, og den anden side siger: Haha, I can’t believe I’m doing this!

Eller også er det bare noget jeg bilder mig ind.