Viser opslag med etiketten moderne telekommunikation. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten moderne telekommunikation. Vis alle opslag

torsdag den 5. januar 2012

Nødråb!


Min far ringede, fordi lyset var gået ud i opgangen, og han kunne ikke finde lejligheden.


"My hand slipped upon an edge and found nothing but emptiness beyond it."

tirsdag den 15. november 2011

Hvem prøver du at narre? Det er bare mig


En kunstner viste mig sit værk: – Og her er Toulouse-Lautrec, og her de tre gratier og her Fredens Dal.

Det var ikke til at se en skid.

Han er altid pisseskæv.


John George Naish.

Kunstnere har altid de her historier om deres billeder, de fortæller sig selv, mens de står og maler dem: – Det handler om dikotomien mellem godt og ondt, symboliseret ved hhv. dukken og håndgranaten.

Som min kone siger: – Et er, hvad du tror, du siger, et andet er, hvad du siger, et tredje er, hvordan jeg opfatter det, du siger.



Det er resultatet af de lange ensomme timer uden selskab uden for sit eget hoved. Har jeg fortalt, at jeg vil starte et internationalt Skype-selskab af kunstnere, der kan lide at sludre, mens de arbejder?

Det kan være meget rart at slå den sludrende del af hjernen fra eller beskæftige den, ligesom når man laver telefontegninger.


Jackie Treehorn.

Kan det passe, at der er en gruppe kvindelige kunstnere i Kbh., der godt kan lide at mødes og snakke, mens de maler?

lørdag den 17. september 2011

Oplyst


Mobiler er virkelig vor tids smøger. William Gibson har skrevet om, hvordan de definerer vores kropssprog i det offentlige rum:

She hung up before he could say goodbye. Stood there with her her arm cocked, phone at ear-level, suddenly aware of the iconic nature of her unconscious pose. Some very considerable part of the gestural language of public places, that had once belonged to cigarettes, now belonged to phones. Human figures, a block down the street, were no longer smoking. (Zero History, p. 103.)

De lyser oven i købet ansigtet op, ligesom når nogen tænder en cigaret, hvilket ser godt ud på billeder:


Chris Ware.


John Held, Jr.




Er du afhængig af din telefon?

• Er det første, du gør om morgenen, at række ud efter den? (Tjek.)
• Ligger du med den i sengen, før du sover? (Tjek.)

Jeg er. Nu vil jeg have en iPad, der er en mildere og rundere, mere dvælende nydelse, som at skifte fra cigaretter til pibe.


Desuden: Og man kan altid tage telefonen frem, når man keder sig, ligesom cigaretter. Find selv eksempler fra din hverdag.

onsdag den 31. august 2011

Ingen at tale med


Jeg ringede til min far i går og lagde en besked. I dag ringede han tilbage, fordi han ikke kunne få sin Skype-lyd ud igennem øretelefonerne*). Nu har han lige mailet mig seks storformat-billeder af sig selv. "Tænkte du godt ville have dem."

Andre gange Skyper han op og kigger på sig selv på videobilledet: – Oh, se!

Han spørger aldrig, hvordan jeg har det.


*) Hvorfor hedder de sådan? Det har jo ikke noget med fjernt at gøre. De skulle hedde ørefoner.



Billeder af videofoner her.

Jeg har virkelig ingen at tale med om, hvordan jeg har det. Det er bare at tampe det ned.

Det er derfor, jeg skriver her, og tro det eller ej, jeg får det faktisk bedre.


tirsdag den 31. maj 2011

Den gamle


Min far siger, jeg aldrig ringer. Men han ringer heller aldrig til mig. Ind i mellem ringer han i S-toget på vej hjem fra sin bratsch-time og synger. Det er altid den samme sang. Nogle ord, jeg satte på Barbie Bentons Aint That Just the Way, efter den havde været på McCloud i 70'erne. Så synger jeg med. Om ikke andet for at overdøve ham. Eller variere teksten.



Han har alle sine telefonnumre skrevet ned på en lille seddel, han har tapet fast bag på telefonen.

Når jeg ringer til ham, giver han altid telefonen til sin dame og siger: " [Hendes navn], du må forklare det", før jeg når at stoppe ham. Eller han dukker op på Skype og taler med sit videobillede: "Uh, har du set", siger han. Ind i mellem screenshotter jeg ham eller optager samtalen i Wiretap bare for at foretage mig noget.

For ham er det ren Dick Tracy.



Han er virkelig verdens ældste mand. Jeg kommer også til at savne ham, når han ikke er her længere.

lørdag den 30. april 2011

Alle to


To linier har jeg hørt fra min kone i dag:

– Jeg går i fitness.

– Du skal ikke tage noget af mit tøj med, når du vasker.

Hun svarede ikke på min sms.



onsdag den 9. marts 2011

Gavnligt skud indflydelse


I stedet for at ryge for at få min puls op, er jeg gået over til f.eks. at ringe til folk, jeg ikke kender, og spørge, om de vil udgive min bog.

Mig: – Bzdvrk!

Det virkede sidste uge. Jeg havde en udenlandsk husgæst, en guru-type der rejser rundt i verden og "planter memer i folk", og fik set mig selv lidt udefra.


Richard A. Kirk.

Stakkels lille mig, store stærke mand.

lørdag den 22. januar 2011

Der kom noget i vejen


Jeg ringede til min svigerfar:

– Kan jeg låne bilen på lørdag?

– Nej, Morten og jeg skal til 30-års fødselsdag i Helsinge.

– Nå, jeg havde håbet på, jeg kunne låne den til min mors bisættelse.

(...)

– Hun døde i søndags. Har du ikke fået det at vide?

Senere nævnte jeg for min kone, at det var lidt underligt.

– Jeg har ikke nået det, sagde hun.



onsdag den 19. januar 2011

Der røg næste måneds husleje


En kunde ringede til mig i går om et hastejob. Ham, de plejede at bruge, skulle have lavet det til samme morgen, men de havde ikke hørt fra ham.

– Sådan er det nogen gange, sagde jeg. – Altså med de andre, ikke med mig.

Så ringede hun igen om aftenen om aflyste. Nu havde hun hørt fra ham:
– Jeg kan ikke forstå det, sagde hun. - Jeg har ringet og mailet til ham 28 gange i dag.

– Ved du hvad, sagde jeg. – Han har glemt det. Og så har han skyndt sig at lave det i dag.

Jeg forstår mig på menneskets natur.

– Tror du? sagde hun. – Han plejer ellers at være så pålidelig.

– Han har været fuld, sagde jeg.



lørdag den 25. december 2010

'Jeg skal lære at høre efter'


Når min kone begynder at tale til mig, beder jeg om at doodle, for sådan lytter jeg bedst. Så bliver hun sur, når hun ser, hvad jeg skriver, og siger, at jeg ikke hører ordentligt efter.


Som om det var hele historien.

Hun siger, at hvis jeg var en af hendes veninder, ville jeg lytte efter. Hendes veninder, som aldrig ringer og som hun aldrig ser.

Men jeg sidder jo her lige nu, siger jeg. Jeg er meget skuffende, idet jeg ikke er ideel.



søndag den 11. juli 2010

En herlig mand


Min far fik en fremmed dame, han havde mødt på flyet, til at emaile og fortælle, at nu var han kommet sikkert derover.

"Din far er et vidunderligt menneske", skrev hun. "Han siger, du maler. Hvad er din website?"



onsdag den 7. juli 2010

Hvad har holdånd nogensinde gjort for mig?


Jeg ville ønske, jeg aldrig havde gået til fodbold.

Det skævvred min hjerne.




Jeg strømmer VM på mobilbredbånd. Det er en ny måde at se tv på. Bevægelserne ser anderledes ud i lav opløsning. Ind i mellem ser det sådan her ud (herunder og foroven):



Det minder mig om Tintin: Det gådefulde juveltyveri:

(s. 50, pan. 1-3, overs. Jørgen Sonnergaard)

De bryder linket oftere, efterhånden som turneringen skrider frem.




For første gang siden 1974 har jeg ikke noget mod Tyskland. Jeg har tilgivet dem, at de var nazier. Som de selv siger: – Jeg var ikke engang født dengang! Hvad skal jeg gøre, hade min morfar?

tirsdag den 22. juni 2010

Hendes navn lyder som et knivsblad, der bliver stukket i en bug (mit navn lyder som våd gummi)


Fuck, min kone ringer og stresser mig, fordi vi skal "gøre rent til fødselsdagsmiddagen"!

– Jeg har fået en hasteklient, så jeg regner bestemt med, at du ...

– Tror du, det bliver bedre af at stresse mig? råber jeg ind i røret og smækker i bordet. – HUSET BRÆNDER! HUSET BRÆNDER!



Klik.

Umuligheder


Hvordan kan min lomme vibrere, uden at min telefon ligger i den?



søndag den 20. juni 2010

torsdag den 17. juni 2010

Så på den måde er alt ved det gamle


Der er ikke en eneste af mine venner, der har ringet til mig, siden min mor døde.



Jeg savner hospice-sygeplejerskerne med deres hæderlighed.

Hun lyder som sig selv


Jeg ringede til min moster:
– Hvad siger din far? spurgte hun.
– Jeg har ikke hørt fra ham, sagde jeg.
– Ved du hvad, sagde hun, – hvis jeg kender ham ret, skal han nok finde ud af at få det til at blive synd for ham.

Og så fortalte hun en stribe historier om, hvordan han havde svigtet min mor og chokeret familien i gamle dage.

Jeg får ondt i hjertet.

Hvorfor føler jeg, at jeg skal forsvare ham? Jeg må lære at give slip. Nu forstår jeg bedre, hvorfor min mor altid var så opslidt, efter hun havde talt med hende. Hun er benhård og nådesløs.


Min c'rutrygende moster. Min moster, der ryger c'rutter, selvom hun har fået fjernet en halv lunge. (Reklamebillede fra Hudibras 1978. Udskiftes snarest muligt med den i erindringen ideelle "Ciga-rart og smart"-søsterreklame. Min moster og onkel gav hver jul min far et Hudibras, som han ikke læste. '78 var et sent, måske det sidste år.)

onsdag den 16. juni 2010

?!


Min far kunne ikke ringe, efter min mor døde, men dagen efter svarede han på en email fra ugen før (vedr. min sarkastiske kommentar om noget med mit arbejde): "Det var en kommentar i The New Yorker i gamle dage værdig, især hvis du havde undladt det sidste udråbstegn [i '?!']".

Han skal konstant mindes om, at han lever


Jeg har ikke hørt fra min far i over en uge. Så fik jeg en email fra ham med et scan af noget lamt lort om ham selv, han fik udgivet i 2005.



Han lever kun på tryk.