Viser opslag med etiketten ingen disciplin. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ingen disciplin. Vis alle opslag

tirsdag den 13. december 2011

Man kan stille uret efter mine tilkortkomster


Hver gang (jeg skal i gang med min "kunst") finder jeg mig selv nede i bunden af et hul, jeg skal springe op af.*) Jeg når aldrig op i glideflugt.

Det er sgu lidt sygt. Det er heller ikke så fedt ikke at have nogen disciplin. Jeg laver ikke noget, med mindre jeg bliver pisket til det. Dvs. pisket med penge. Dårlig samvittighed hjælper kun til dels. Jeg har også altid forestillet mig, at dødens kolde ånde i nakken ville være en god motivation, men jeg er åbenbart ikke gammel nok eller syg nok til at tage noget alvorligt. Og når jeg bliver det, har jeg ikke energi til noget. Her tænker jeg på Anthony Burgess, der fik et år af lægerne og brugte tiden til at skrive et par bøger, så hans familie havde noget at leve af. Og så holdt han stilen, da han ikke døde alligevel. Men det er ikke noget at satse på. Hvordan kan jeg blive så tilpas bevidst om min egen dødelighed, at jeg gider lave noget?


Morale: Der kommer fut på, når tiden er knap.


*) Som ung mand trænede en anden MJ, nemlig Michael Jordan, sin springkraft ved at hoppe med samlede ben op af et hul, han havde gravet i baghaven, om og om igen. Det her er noget andet. Det eneste, jeg træner, er min opgivenhed.



fredag den 18. september 2009

Mere selvforstærkende, bedrøveligt pis

***
Jeg er i dårligt humør. Nu har jeg sidder 2 1/2 time og lavet absolut ingenting. Jeg synes også, mine indlæg bliver mere ondsindede og umorsomme uden forsonende omstændigheder. Det er bare det sædvanlige pis. Jeg laver ikke en skid andet end at slås med min kone og stirre ud i luften og lave ingenting og drømme mig væk, mens tiden går, og når jeg så får travlt med noget andet, tænker jeg på alt det, jeg godt vil. Det er sygt. Og trivielt at skrive om i længden. Ind i mellem kommer jeg til at læse et gammelt indlæg, og det er det samme hele tiden. Jeg når aldrig til det sjove. Jeg brokker mig bare i stedet for at gøre noget ved det. Hver gang jeg skriver noget, har jeg det som om, jeg har skrevet det før. Jeg er virkelig i sørgelig stand. Jeg kan ikke udrette den mindste ting, ikke engang rydde lidt op. Jeg lader bare tingene ligge, indtil der vokser mider frem, og så skriver jeg om det i stedet for at få det af vejen. Jeg er skuffet over mig selv. Og det burde I også være. Det er en sørgelig tingenes tilstand. Nu taster jeg f.eks. det her pis ind i stedet for at fremme mig selv og forbedre mit liv. Det er dybt bedrøveligt.
***

onsdag den 9. september 2009

Reklamens offer

***
Noteret i udlandet: Det er sjovt at bestille drikkevarer og mad, jeg ikke ved, hvad er.



Ved damen i kiosken ikke, hvor stor en ting, det er for mig at begynde at ryge igen? (Hun kunne i det mindste klæde sig i sort eller ringe dystert med en klokke.)

Jeg var egentlig holdt op med at ryge, indtil jeg så dette mærke:



Kan de ikke lave nogen cigaretter, der hedder Quit?


(Dette foto er digitalt manipuleret.)

Nu er jeg holdt op med at ryge igen, men det eneste jeg kan tænke på hele tiden er at ryge, idet mit liv er så fattigt på fornøjelser. Lad det være en advarsel til jer unge mennesker: Rygning er en dum idé. Når man først får begyndt, kan man aldrig holde op. Suk, jeg har ingen disciplin.

Update: Nu er jeg begyndt at ryge igen.


PS Glamoraliserer dette indlæg rygning, eller viser det bare en del af mit liv, som det er? Man bør ikke fodre den dæmon, den skal sultes. Hvor latterligt. Tænk at beskæftige sig med sådan noget. Mit femårige selv, mit trettenårige selv, ville fnyse hånligt, hvis de så mig nu.
***

torsdag den 25. juni 2009

Min fod er svejserost

***
Min gud, det er håbløst, jeg laver virkelig ikke dagens gode gerning. Hvordan skal jeg nogensinde få udrettet noget, når jeg først begynder kl. 2 om eftermiddagen? Nu er ugen igen omme, og jeg har intet at vise for min tid. Og nu er det snart sommerferie, og så har jeg endnu mindre tid end normalt, fordi jeg skal være sammen med min familie hele tiden. Vi laver aldrig andet i forvejen, men snart er det 24/7. Det er jo heller ikke fordi jeg gider lave noget, andet end at være sammen med dem, men så hænger jeg der og svæver midt mellem det hele igen og må tvinge mig selv ud af døren, mens der stadig er noget af dagen tilbage, og så er det alligevel for sent og jeg er træt. Således får jeg alligevel ikke udrettet noget, samtidig med at jeg skuffer alle omkring mig. Jeg har ikke været ude at besøge min mor endnu, selvom jeg burde. Jeg kan ikke holde ud at tænke på det. Der er konstant den bastone af død og undergang. Mit liv er håbløst.

Alt hvad jeg vil for mig selv
bliver ikke til noget alligevel.

Jeg slår mig ihjel
Farvel
***

søndag den 24. maj 2009

Hvad jeg ikke ville

***
I stedet for at starte på opgaven til skriftlig eksamen i samfundsfag lagde jeg mig op i omklædningsrummet, der var toilet, på en bænk og røg to cigaretter og lå og så røgen hvirvle op mod loftet. Jeg kunne ikke gå i gang.

I læseferien sad jeg og læste science fiction-romaner hver dag ude i haven, efter min mor var gået på arbejde. Det var ren eskapi. Intet gav mening for mig.


***

onsdag den 6. maj 2009

Skudt i hovedet

***
Jeg er virkelig et fjols. Jeg sidder og stirrer ud i luften hele dagen, og når jeg så endelig begynder at male, letter tågen og jeg har det fint og er udfordret og lærer noget – og så skal jeg skynde mig ned og hente børn.

Fortsæt: Jeg må lære at starte tidligere, jeg gider bare ikke.

*

Det var i går. I dag har jeg rigtigt arbejde, så jeg får nok ikke lavet noget af "det egentlige", for min hjerne bliver mør.

Hvad er der galt med mig?
***

torsdag den 2. april 2009

Det er bedre at lade være

**
Jeg gik ned for at købe noget at ryge, men vendte om og lavede mit træningsprogram i stedet for, og så gik jeg ned og købte noget at ryge og sad i solen og røg, mens jeg var ved at falde i søvn.

Min rygrad er en stak vandmænd trådet op på en ål.


Glædelig H.C. Andersens fødselsdag. ***

fredag den 20. marts 2009

Intet har jeg udrettet i dag

***
To timers arbejde, det er ikke særlig godt. Jeg har været her i otte.
Hvor er tiden blevet af? Jeg har bare siddet og stirret ud i luften.

En dag, når min kone opdager denne (hemmelige) blog, vil hun sige: – Er dét, hvad du har brugt din tid på?

– Ja, vil jeg svare, og så vil jeg skære mine pulsårer over.




PS Min tragedie i livet er, at jeg aldrig har fået bygget gode vaner op. Jeg har skilt mig af med et par dårlige, men jeg har aldrig lært arbejdsdisciplin. Jeg plejede at sidde oppe hele natten for at få tingene færdig, men det kan jeg ikke mere, nu jeg er gammel og har børn. Således har jeg intet udrettet i mit liv, selvom jeg så gerne ville. Og mig med alle mine gode ideer.

PPS Nu kan jeg se frem til en spændende weekend i familiens skød.
Min kone sagde til mig: – Hvor tit støvsuger du egentlig?
Det var retorisk.
Jeg har lyst til at gå ned og købe pommes friter og cigaretter.

***

tirsdag den 17. marts 2009

Med vinduet åbent

***
Jeg lagde mig på gulvet og så op på mit maleri, og det eneste, jeg kunne tænke på, var, hvor meningsløst det hele er, hvor meget jeg spilder min tid, hvor ligegyldigt det kan være.

I går kunne jeg godt lide det.

Kaffe hjælper ikke. Intet hjælper. Og snart skal jeg hente børn og lave mad og se på mit hus, jeg aldrig får ryddet op, og lave ting, en robot ligeså godt kunne gøre. Føle mig tilovers, føle mig i vejen, føle mig malplaceret, fejlagtig og som en fiasko, ting en robot ikke behøver. Og tænke over, hvad det hele egentlig skal gøre godt for.
Spilde min tid noget mere.
***

tirsdag den 16. september 2008

Ingen verdens ting igen

***
Hver aften siger jeg til mig selv, at jeg nu vil jeg til at lave det vigtige, men hver dag laver jeg alt muligt andet. Så ringede min kone lige, og jeg skændtes med hende om, hvem der skal hente børnene. Vi råber i munden på hinanden, indtil hun er nået frem, hvor hun skal, på sin cykel, og hun hænger op. Så gik turen med det. En enkelt sarkastisk bemærkning og så hurtigt lægge på. Jeg kan ikke holde ud, hvor sur og dum jeg er at høre på. Jeg kan ikke holde ud at sidde her og ikke gøre det jeg bør.

Hvis det havde været mig, der ringede op, havde samtalen ikke varet så længe. Vær vis på det.

Jeg kigger over på det, jeg skal, og laver en kop kaffe til (4x espresso, friskmalet, sort bønne).

Jeg er så ked af mig selv. Hvad skal der til, før jeg vågner op? Skal jeg absolut have en dødelig sygdom, før jeg bliver desperat nok til at springe overspringene over? Faktisk fik jeg visioner af stor malerisk vold/voldeligt maleri i hovedet, da jeg talte med min kone. Det øjeblik jeg hængte på, fortrød jeg det hele. Jeg er som en søvngænger med armene ud foran kroppen, der traver fra computeren til espressomaskinen og hjem, en gæst i mit liv.

Nok en dag med ingen fucking verdens ting.
***

onsdag den 13. august 2008

Mine personlige dæmoner styrer for vildt

***
En ny stjerneparade af de sataner. Jeg hader dem, men her er de.



Hvis der er nogen, der skulle have glemt, hvad De personlige Dæmoner handler om, aldrig har vidst det eller måske er i tvivl, så se her.

Ud skal de!
***

onsdag den 25. juni 2008

Problemet med mig (XXIV)

***
Problemer med mig er, at jeg aldrig har vidst, hvad jeg egentlig helst ville.

Mine linier i hånden tyder på vanvid og stor forvirring.



Og det er ikke det hele.

Det er en godt ting, hvis man på et tidligt tidspunkt bestemmer sig for, præcis hvad man vil lave. Det har jeg bare aldrig kunnet. Ikke engang på dette fremskredne tidspunkt af mit liv.

En midaldrende mand, der ikke ved, hvad han vil. Til gengæld ved jeg faktisk næsten altid, hvad jeg ikke gerne vil, men det er desværre næsten alting.

En sørgelig tingenes tilstand.
***

mandag den 26. maj 2008

Bundlinien

Nu er dagen gået igen. Jeg har ingen penge tjent, og jeg er ikke blevet klogere.

Jeg har spildt tiden som sædvanlig. Læst avis. Lavet en enkelt telefonopringning, der var vigtig, og talt med min mor.

Det meste af tiden har jeg ærgret mig, især over folk, der går mig på, jeg bør cutte af som den dødvægt de er.

Mine tanker er irriterende i dag. Min egen ugidelighed knejser foran mig. Nå ja, det er jo mandag, og jeg er træt. Hvad ville mit guddommelige jeg ikke sige?