Viser opslag med etiketten frokostsituationen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten frokostsituationen. Vis alle opslag

mandag den 19. december 2011

onsdag den 7. december 2011

Åh, hvor vi lo


Vi mødtes til den halvårlige/årlige frokost med min far og mine brødre. Højdepunktet var, at han havde taget kopier af sin kærestes testamente med, som han ceremonielt delte ud. Naivt forestillede jeg mig, at hun havde sat 10.000-20.000 af til os hver. Men iflg. testamentet giver hans kæreste – eller hvad sådan en hedder, han har boet sammen med i over 30 år – ham lov til at blive boende i huset i op til 6 mdr. efter hendes død med samt brugsret til bilen i perioden.

Og vi lagde hovederne tilbage og lo og lo og lo.



Jeg er ked af, at jeg bliver ved med at skrive om min far, men han driver mig til vanvid. Han er verdens ældste mand, og snart er han død.

tirsdag den 6. december 2011

Nyt & gammelt


Stod og ventede på at barberen åbnede i morges for at få trimmet skægget. Første gang under rigtig ragekniv. Spiste blæksprutter til frokost (luksuskonserves, nedsat til kr. 5, SuperBrugsen, 2009, udløbsdato 11/12, stod to somre i kolonihaven). Ville ønske jeg var syg, så jeg kunne ligge og se video hele dagen. Vågnede kl. 5.52 i morges af drømmen. Hulkede. Var liderlig.



søndag den 2. oktober 2011

Voksenalderen


Jeg gider godt gå ud at spise, men ikke hvis jeg skal have familien med. Det er simpelthen for dyrt. Jeg køber ind til mig selv i Irma, til frokost, men i Netto til dem.



Der var engang, jeg var ude hos min far, så siger jeg: – Hvad har du dér?
Han havde gemt småkager til sig selv nede i sofaen.
– Gi' mig dem!
UMF! ARGH!
– Gudsrost! Nej! Bente! Hjælp!
Knas! Knas! Ha!

mandag den 19. september 2011

Sundhedsstyrelsen tilråder:


Et mindre gennembrud kom, da jeg ikke havde noget at æde og sprang på cyklen ned til byen, men da jeg kom tilbage, var jeg så fuld af pep, at jeg straks lavede noget arbejde, der var kommet ind i mellemtiden, på den halve tid – 45 minutter i ét hug – før jeg åd.

Faktisk tror jeg, at jeg åd en pose nødder først, men moralen er, at det er smart og sparer tid at få pulsen op gennem fysisk aktivitet, når man skal lave sit kedelige arbejde. Også mindre kedeligt arbejde. Jeg plejede at sjippe 100 hop i gamle dage for at få pulsen op, da jeg lige var holdt op med at ryge igen og gerne ville forbedre mig.

Som jeg ville sige, praktiserede jeg så det et stykke tid: skrabede øjenæblerne af skærmen og gav mig til at drible en bold omkring som en vårhare. En glimrende fidus, jeg varmt kan anbefale alle. For hvad gør man, når kaffe ikke duer?


Der stod i avisen i dag, at jeg har 50% større change for at få et hjerteanfald end den jævne befolkning.

tirsdag den 14. juni 2011

Står den til?


Gudsrost says: (11:50:51 AM)
Jo, det går såmænd meget godt. Jeg har lidt bagkoger fra i lørdags. Og jeg savner min mor, så jeg er ved at græde. Jeg gider ikke arbejde, men jeg er nødt til at lave lidt. Bagefter er jeg nødt til at lave bare lidt kunst for at have det okay. Jeg har købt en femstyks pakke cerutter og vil ryge en efter frokost.
Gudsrost says: (11:50:53 AM)
Mit langtidsmaleri står og ser lidt overarbejdet ud. Jeg har åbent vindue og hører WNYC, mens jeg skriver. Mit sind plages af tanker om mit forspildte liv. Groft sagt det sædvanlige her.

mandag den 30. maj 2011

Ingen frokoster længere


Nu er der ingen tilbage, der holder frokoster længere. Min mor er død, og min svigermor er død. Det kan godt være, at I synes, frokoster med familien er irriterende, men man savner dem, når de ikke er der mere. Det er fedt at komme hen et sted og få maden serveret. Nu skal man lave det hele selv. Og hvad er så pointen?



Til langbords hos fællesmekanikken


Min svoger fra provinsen sagde til mig ved frokosten:
– Du braldrer.
Hvad? Jeg ved ikke engang, hvad braldrer betyder. Jeg skulle nok have sparet mig kollektivistvittighederne.
– Du forstår ikke, sagde jeg, – vi er på samme side.
Og så drak han 8 snaps og løb op og ned ad korridoren.



torsdag den 12. maj 2011

Mål og midler


Højdepunktet på min dag i går var, da jeg kørte ned i Kvickly og købte en brødrister.
Man kan lave al mad på en brødrister.



tirsdag den 26. april 2011

Halve æg


Min kone ville have, vi skulle holde en påskefrokost.

– En frokost? Du laver ikke andet end at vrisse ad mig hele dagen, og nu vil du invitere folk over for at bevidne vores psykodrama?



mandag den 7. marts 2011

En ny dags begyndelser


I stedet for at sidde her og lave ikke noget, blev jeg hjemme og sov.


Jeg er lidt svimmel.
Nu: 2xdobbel'spresso.
Jeg har det som om, jeg snart skal dø.


onsdag den 12. januar 2011

søndag den 8. august 2010

Ofring


Som en kærlighedsgave købte jeg min kone en bakke italiensk salat, men hun sagde, det smagte elendigt, og nu har jeg smidt den ud.



Det var en uselvisk handling, idet jeg ikke spiser den slags selv.

Konklusion: Næste gang køber jeg den billigste slags.

mandag den 26. juli 2010

fredag den 22. januar 2010

torsdag den 21. januar 2010

Det var som man kunne regne med


De har lukket cafeteriaet på hospitalet, så vi spiste i forhallen. Min mor skiftede bord tre gange, men alligevel mærkede vi trækken fra døren, hvor folk går ud og ryger (med deres dropstativ). Hun knækkede to plasticgafler mod sin krabbesalatbolle.
– Er du spændt, er du anspændt? spurgte jeg.

– Det er ikke ligefrem den pensionisttilværelse, jeg havde regnet med, sagde hun på vej ud ad svingdøren.
– Det er en pensionisttilværelse, hvad havde du regnet med? sagde jeg, men jeg ved selvfølgelig godt, hvad hun mente. – Man kan ikke regne med noget her i livet, er det ikke sådan det er?



Bagefter tog jeg ned til J. Per (i det sociale boligbyggeri) og røg 4 af hans Petterøes.
– Det er det eneste fornuftige, sagde han.
Han har været tjaldfri over hele julen, undtagen et par nætter, hvor han ikke kunne sove og stod op og røg indersiden af et eller andet og anden gang kogte nogle kviste og frø. Sidstnævnte virkede i to dage. Så bladrede jeg lidt i hans sadhu-bog og lyttede fascineret til hans syrehistorier og noget om en lokal bøsse i hans hjemby, der gav drengene snaps og 20-30 kr. for at køre den af mellem lårene på dem, men der skulle han også gå (altså dengang).


Sadhu.

I døren diskuterede vi meditationsteknikker. Jeg overvejer TM, fordi det lyder godt, når David Lynch beskriver det: at komme i kontakt med sit indre, kreative ocean (jeg forestiller mig noget stort og sort og dybt).
– Man skal ikke tro, det gør ens livs bedre, sagde han.
– Man skal ikke tro, det er noget ud over sig selv? sagde jeg.
– Nej.

Jeg får det aldrig gjort alligevel.

– Jeg håber bare, det kan give mig afstand til at se mig selv og andre, dér hvor jeg er.

Jeg gider ikke sådan noget med mantraer.

lørdag den 26. december 2009

Jeg må hellere tage mig noget frokost, før jeg dør

***
Jeg er glad for, at jeg er i live, jeg er glad for, at jeg ikke er død, tænker jeg, mens jeg puster røg på mit spejlbillede.


***

fredag den 27. november 2009

Banal sammenfatning – mest for fanatikere

***
I morges tænke jeg, at jeg ville tage det lidt roligt og spise mine morgengryn, efter jeg havde været nede i skolen med min yngste datter. Da jeg kom hjem, ringede min mor i en time. Hun har kvalme og opkastning af kemoen. Så tog jeg ind med min ældste datters madkasse, som hun havde glemt, og købte en ost og et landbrød. Tre deadlines. Kunne ikke koncentrere mig efter kl. 13. Jeg er ikke på talefod med min kone. Jeg tror, jeg er ved at blive syg.

Mit fortsæt for det nye år er at gå mindre i Netto.
***

onsdag den 21. oktober 2009

Ledsager

***
Jeg var med min mor til samtale på hospitalet i dag. Det meste af året har hun været i forsøgsbehandling i provinsen, men det viser sig, at det ikke har hjulpet, som hun troede. I hendes tilfælde er uforandret så godt, som det kan blive, men det viser sig så, at uforandret godt kan betyde 10-15% vækst. Min stakkels mor, hun tager alt, hvad de kan finde på at smide efter hende, ellers føler hun ikke, at der sker noget, og det kan hun ikke holde ud, men der er snart ikke så meget tilbage, der overhovedet kan tænkes at virke.

Det er utroligt, hun kan blive ved. – Mor! siger jeg nogen gange, når hun ringer. – Lever du endnu! (Nej, det er ikke rigtigt.)

Hun går rundt med et meget tyndt lag selvopholdelse på sig, og der skal ikke ridses meget i det, før hun brister.

Min kære gamle mor. Fem år med kræft.


Bagefter gav hun noget at spise i cafeteriaet:


Hvad jeg godt kan lide ved denne frokost er farvespillet.
***

lørdag den 12. september 2009

Det er dans, det er sjovt

***
Det er ikke en god dag.

– Du er et dumt svin, sagde min kone. – Du gør kun nar, det er det eneste, du kan finde ud af.

Jeg var kommet til at nævne hendes dans, og det må jeg ikke. Hun har alle dage troet, at jeg var ude efter hendes kreative udtryk, som om det ragede mig en skid.
– Jamen, det er jo dans, det er sjovt! siger jeg.
Men det er det ikke.*)

Jeg har overhovedet ikke gjort nar, jeg har bare nævnt det, Hvorfor skal hun være så skidesur altid.

Nu kan vi ikke stå ude i køkkenet og smøre mad sammen. Der er ikke plads for gnidningerne.

– Ja, og du er en sur kælling, siger jeg. – Hvor interessant tror du, dine små interesser er for andre end dig selv?!

*) – Hvad hvis jeg gjorde nar med din poesi? siger hun. – Men det gør jeg ikke.
– Hvorfor tror du, jeg ikke har vist dig et digt siden 1988? Jeg gider ikke høre på din kritik.
– Der fik du lige vendt den om, hva'?

Vi skal ud i kolo, men nu er kl. 2 (14). Vi kommer aldrig afsted.

* * *
– Hvad skændes I om? spørger børnene.
De ser lidt kede ud af det inde i sofaen.
– Jeres mor tror, jeg gør nar af hendes dans. Hun tror, jeg synes, hendes dans er sjov. Men det er den ikke. Det er en meget alvorlig dans.
***