Viser opslag med etiketten kommoer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kommoer. Vis alle opslag

torsdag den 4. september 2008

Nu er vi gode venner igen

***
Men her er noget mere dialog fra i forgårs:

– Du er ligesom Stalin, sagde jeg, hvis man ikke klapper længe nok af dig, kommer man et meget koldt sted hen.
– Sammenligner du mig med Stalin?
– Yusif. Yusif, Yosif, Iosef.

*

Faktisk var vi gode venner igen fra om morgenen, men alligevel brugte jeg hele dagen på at dramatisere vores opgør. Det var ikke engang fordi det gik mig specielt meget på.
Men det er bedre end at arbejde.

*

Don ’Nzo sagde, at jeg var "selvretfærdig" og nedgjorde ham (– og alting? tilføjede jeg), så jeg blokkede ham ude af Mess’en. Han er min anden kone, men jeg er ikke gift med ham. Så jeg skylder ham ikke noget, andet end en stak dvd’er. Det gode menneske, jeg vil også gerne snart låne flere.

Nedgør jeg virkelig alting? Det vil jeg arbejde på.
***

mandag den 1. september 2008

Før sengetid

******
Jeg er glad for, at jeg havde sex i går aftes i stedet for at læse om Stalins rædsler. Jeg sov bedre.

Martin Amis: Koba the Dread.
Det er sådan noget med forældre, der spiser deres egne børn af sult i Ukraine, 1932. Jeg ville ønske jeg aldrig havde set det billede. Historier om folk, der er spærret inde i en fængselscelle med 30 cm vand på gulvet i 6 mdr., fordi deres mand glemte at klappe længe nok af Stalin. (Og så forfatterens selvbiografiske betragtninger kedeligst et åbent brev til Christopher Hitchens: Hvis man keder sig, kan man altid provokere sine venner med, at de er gamle kommunister.)

***

fredag den 16. maj 2008

Distraherende skønhed

Jeg mødte Dr. TB nede på gaden og stod og fortalte ham et eller andet vittigt*), og så siger han: – Jeg kan slet ikke komme mig over, hvor godt du ser ud med dit nye hår.
– Jeg ved det, sagde jeg. – Du hører overhovedet ikke efter, hvad jeg siger, du står bare og tænker over, hvor blændende godt jeg ser ud. Jeg er ligesom en smuk kvinde: Folk griner, lige meget hvad man siger. Man kan virkelig sænke sine standarder.


(Han kan godt lide dem renskurede og glatbarberede.)


*) Noget om at Stalins terror var tilfældig og kunne ramme hvem som helst, mens Hitlers var mere målrettet, mod bestemte befolkningsgrupper.

tirsdag den 29. januar 2008

Man skal ikke tro på alt hvad man hører – slet ikke fra mig


Der var engang en antikvarboghandler på Østerbro, der sagde (i samtale), at Lenins fødselsdag var d. 7. november. Nu ser jeg tilfældigt på nettet, at det er d. 22. april. Og her har jeg gået og troet på det alle de år (19 år) og sagt det til folk, bare fordi han sagde det.*)

Det er det gode ved nettet, at man ikke behøver være i tvivl om den slags mere. Ingen behøver at sidde og skændes om, hvem der har ret om noget paratviden hele aftenen længere, som folk gerne gjorde i gamle dage, navnlig i en brandert, og slå væddemål af og ringe til Politikens Oplysning. Ahh! Det savner jeg ikke.
Nu har vi allesammen de samme referencer, og alle folk stjæler fra Wikipedia, når de skal skrive noget.

Tilsvarende spurgte jeg engang min Onkel Helge, da jeg var lille, om hvad det var, han smurte i ansigtet fra en tube. – Tandpasta, sagde han og grinte. Og det fortalte jeg videre til mine venner i årevis. – Jeg har en onkel, der smører tandpasta i hovedet, sagde jeg. Men det var selvfølgelig bare en eller anden creme.


*) Jeg indser nu, at antikvaren måske havde ret alligevel, og at jeg huskede forkert. Det kan ikke udelukkes. Efter at have skrevet dette sindsoprivende indlæg, tjekkede jeg Stalins fødselsdag (18. dec.) og dernæst Trotskijs, og det er Trotskij, der har fødselsdag d. 7. nov. Så én af os var altså ikke helt skeløjet, kun halvt. Tak.


PS Min farfar skrev en prædiken: "Hvorfor man ikke skal lyve for sine børn", nu bortkommet.


onsdag den 3. oktober 2007

Forvent intet


En ting man lærer som familiefar er ikke at føle sig værdsat eller påskønnet. At blive regnet for et møbel er godt, det bedste man kan håbe på.
Og som min ven Fuksen siger: – Man skal ikke brokke sig.
Det betaler sig ikke. For hun har 10 gange så meget brok at smide tilbage i hovedet på én, mærkelige gamle bebrejdelser, der bliver ved med at hænge år efter år efter år, og som underminerer og ugyldiggør alt, hvad man siger.

*

Dagen før min onkel hængte sig, sagde han til min tante i bilen: – Ingen bebrejdelser.



Chairman Mao (haha!) af Gerald Scarfe