Viser opslag med etiketten svar. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten svar. Vis alle opslag

torsdag den 15. december 2011

Spørgerunden


Folk spørger mig tit: Hvordan kan du holde dig så frisk? Og jeg svarer: Det er, fordi hver dag er ny for mig. Jeg ser med et barns øjne. Min hjerne er elastisk. Hvad venter der om det næste hjørne? lyder mit mantra. Men mest er det hormoner. Jeg har højtbrusende hormoner, og jeg spiser sundt. Over den sidste uge f.eks. kun 1 pose chips (hvidløgs/eddike) og 3 kager. Min hemmelighed er simpelthen gode gener. Og det kulturelt betingede? Også det er i top. Jeg har et øje på hver finger. Jeg kan bevæge de fleste af mine tæer individuelt uafhængigt af hinanden. Min evne til at finde glæde i de små ting. Min akutte observationsevne. Er andre brikker i det store spil, der hedder mig.

Er det til tider svært at leve med det store forventningspres, der hviler på en med dine enorme evner? kan man spørge. Klart nok, det er ikke altid nemt. Men så skal jeg bare huske på, i hvor meget mindre grad jeg hellere ville være nogen anden.

Hvis der var én ting, du kunne, hvad skulle det så være? Og du må ikke sige sutte dit eget lem. Har været der. Jeg tror, det skulle være evnen til at se til verdens ende. Altså universets. Men faktisk ved jeg det ikke. Lige nu har jeg mest lyst til at have evnen til at pakke en kuffert og rejse.

Hvad er din superkraft? Har du nogen? Godt spørgsmål. Jeg vil sige, at det er evnen til at vide, hvad folk vil sige, før de siger det. Ikke fordi det er noget banalt, de siger. Ofte er det noget ganske specifikt og aparte, man skulle tro, kun en sand clairvoyant kunne gætte. Det er min indlevelsesevne, min ekstreme følsomhed, der kan gøre det så overvældende at befinde sig i en mængde på grund af den voldsomme bevægelse af æteriske signaler, der kan være svær at tune ud, som baggrundsstøjen af klirrende bestik i en restaurant. Som en følsom linse, der kan se til universets ende, skal den pakkes pænt ind og pudses omhyggeligt, så kostbar og sjælden den er.

Nu vil jeg frabede mig flere spørgsmål. Mine atomer rasler som efterårsløv, og mine elektroner snurrer. Der er forstyrrelser i Andromeda Borealis, der kræver min øjeblikkelige opmærksomhed.

Ærbødigst, jer MJ, kosmisk krigsmand.

onsdag den 7. december 2011

Jo, jeg har læst den


Jeg prøver på at arbejde, og det eneste, jeg kan tænke på, er, hvor meget min far irriterer mig. Tiltagende demens eller ej, jeg har ikke hørt ham spørge, hvordan jeg har det, eller hvordan børnene har det, de sidste 10 år. Og hvis han har, har han ikke reageret på svaret. Hvor er min mor henne, når jeg har brug for at brokke mig over min far? Hun holdt hånden over ham næsten til det sidste. Indtil lige omkring det punkt, hvor hun var indlagt, halvanden måned før hun døde, og han besøgte hende for hendes skyld og fortalte hende, fordi det er vigtigt, at sandheden skal frem, at han havde bollet med hendes bedste veninde 50 år før, mens min mor pakkede hans lejlighed sammen i et andet land. Hans plan var at besøge hende hver dag. – Vil du ikke nok bede ham lade være, bad hun mig.

Det var først til sidst, at hun sagde: – Nej, det vil jeg nok aldrig forstå, at han svigtede jer. Det havde jeg aldrig troet. Jeg kunne jo se, hvor I rendte rundt og trængte til en far.

Det er min far.

Det hele handler om at glæde ham. Nu sendte han mig linket til en pressenotits om ham, og da jeg ikke gav ham bifald nok, hurtigt nok, skrev han tilbage: "Din bror skrev: Tillykke, far". Han indkopierede det i mailen. Jeg har ønsket ham tillykke. Sidste uge. Om det samme. Og så slutter han med at skrive, at han elsker mig. Jeg er sguda ligeglad! Det kan alle og enhver sguda skrive. Det er sguda nemt nok at skrive. Og før det skrev han: "Din bror er også god til at skrive, ligesom dig". Hvad fanden handler det om? Den besked var så insidiøs og manipulerede mig på så mange niveauer, at jeg måtte vende mig fra skærmen og gribe min pen og skrive i min lille dagbog, der er ligesom min gamle yndlingsbamse, helt imprægneret af mine tårer.

Der er ingen måde at svare min far på, der kan falde ud til min fordel.

Han er en egoistisk gammel mand, og det hele har altid kun handlet om at stille ham tilfreds. Hans børn har kun værdi, i den udstrækning vi reflekterer positivt tilbage på ham.



Det er faktisk rigtigt.

fredag den 23. september 2011

LÆSERBREVKASSE – SPÆNDENDE NYT INDSLAG


Tror du, din kæreste er dig utro? Ved du ikke, hvad du skal kalde din hund? Mangler du et godt argument eller en god undskyldning? Spørg mig. Jeg er parat til at svare på alt.

Fat tastaturet og send dine spørgsmål til: Mig, kommentarfeltet herforneden. Så modererer jeg dem og udgiver dem sammen med mit svar.

DU VIL FORBLØFFES over, hvor meget jeg ved, og hvor godt jeg kan hjælpe netop dig. Man skulle tro, jeg havde kendt dig hele livet og forstod dine inderste tanker.

Er der noget, der plager dig? Føler du dig tung og træt om hjertet? Er livet ikke gået, som du havde regnet med? Spørg mig, og alt bliver bedre.

***Alt vil stå lysende klart, når du får mit svar.***

Vær ikke genert, tast straks løs. Du vil ikke fortryde det.


Ingen reklamationsret for svar, der er for lammende i deres præcision.



Hvad venter du på? Skriv NU!

Brevkassen står åben, og det er efter først til mølle-princippet. Alle spørgsmål vil blive behandlet med den allerstørste diskretion og respekt for det digitale privatliv.
  • Få styr på din nysgerrighed med min viden og lystighed.
  • Er du bange for, der er noget galt med dig? Jeg giver en diagnose.
  • Kan du ikke finde den rette vej? Jeg lyser stien op for dig.

***Jeg giver dig et svar, der er det bedste, jeg har. Intet mindre kan gøre det, men først må du spørge det.***

torsdag den 1. september 2011

Addendum II


En helt anden ting er, at hvis mit ægteskab gik godt, ville jeg ikke have brug for at skrive om det her. Ligesom folk, der skriver til en brevkasse: formodningen er, at der er noget galt. Hvis det er nødvendigt at spørge, om man skal blive hos sin kæreste, er svaret sikkert nej.

Mit hjerte er så knust, jeg kan næsten ikke slæbe mig gennem dagen.




fredag den 27. maj 2011

Hemmeligt og privat notat


Jeg fandt denne seddel i mit nærmiljø. Det er ikke mig, der har skrevet den.



Er det til at tyde?

Ordlyd:

LIGE NU

x tænk over skilsmisse ..

x snak med [navn sløret -red.] ..

x sæt det IGANG ..

x Husk at jeg aldrig får et svar på hvad der er sket .. ALDRIG!

x Min virkelighed har været virkelig ..

x Det eneste jeg kan gøre er at finde ud af om hun stadig lyver i juni ..
Jeg skal nok ikke gøre mig de store forventninger.


torsdag den 12. maj 2011

Derfor


I går afleverede jeg for anden gang i mit liv noget før tiden.
Fordi jeg ku'.



fredag den 8. april 2011

Sæt & match


Jeg kom ind. Min kone spurgte:

– Hvordan har du det?

– Ad helvede til.

(...)

– Hvordan har du det?

– Det ved jeg ikke.

Den var straks værre.



onsdag den 6. april 2011

Ha' det godt


Min kone har haft en lorteuge på arbejde, så hun afspadserede en dag.
– Jeg går ud fra, at du ikke har lyst til en hurtig? spurgte jeg.
– Nej, sagde hun.
– Hej, sagde jeg og gik.



fredag den 1. april 2011

Hvad er det omvendte af brun?


Jeg ved det ikke, men hvis man inverterer brun i Photoshop, får man en nydelig blå:

Før

Brun som lorten.

Efter

Blå, renhedens farve.

Problem: løst.


mandag den 28. marts 2011

Kærligheden er ultimativ og entydig (jeg havde et bedre ord end 'entydig' i bruseren, men nu har jeg glemt det. Satans)


Resultatet af læserrundspørgen er inde, og læsernes kærlighed til blogskriveren er rigelig og overvældende. Tak, fans, tak.

Fig 1.

En kærlighed af Pacman-lignende proportioner.

Interessant er det i øvrigt at bemærke, at hovedparten af Elsker mig ikke'rne faldt inden for rundspørgens første to timer. Desuden har en enkelt læser begrædt manglen på yderligere kategorier. Ja, Nej og Ved ikke er ikke godt nok længere? Hertil svarer jeg: nonsens. Kærligheden er ultimativ. Enten elsker man, eller også elsker man ikke. Og ved man det ikke, er det også i orden. Man kan også både elske og ikke samtidig, det er også i orden, men det kommer også ind under Ved ikke. En anden gang må man gerne foreslå ved nævnelse, hvad disse andre svarkategorier burde være. "Andet" kommer ind under Ved ikke.

Fig 2.


Kærligheden kan heller ikke gradbøjes. Det er enten/eller eller, som nævnt, begge dele.

Jeg vil gerne takke alle rundspørgedeltagerne for deres besvarelser og gennemgående gode humør. Det er når verden går under i radioaktivt badevand, at man værdsætter sin Mandejammer.

tirsdag den 15. marts 2011

Lysbilleder fra sidste års hippiekulturbegivenhed


Jeg spurgte slotsherren: – Hvad synes du om mit maleri?

Han drog af sin Gauloise og svarede: – Det ligner 30.000 mennesker, der har gruppesex.



torsdag den 3. marts 2011

Jaså


Min sigen nej til livet kommer tilbage og bider mig i røven: Hvor ku' du? Troede du, at du skulle leve evigt? Nej, men jeg var bange. Så sig i stedet: Jeg har frygten i mig, ellers risikerer du at identificere dig selv med frygten. Oho, oho, aha. Tak, mine indre stemmer. Tænk ikke på det, det er bare noget, jeg har stjålet fra bøger. Ja, men det er da godt alligevel! Det er okay. Hvad har du ellers? Forhåbentligt snart fri.



fredag den 2. juli 2010

Som en trold af en pizzaæske


Jeg kom gående forbi mit gamle hjem, da pizzamanden sprang ud af sit pizzeria og råbte efter mig: – Du skal flytte tilbage!
– Det kan jeg ikke, råbte jeg tilbage fra modsatte fortov, – mit liv er andetsteds nu!
(Jeg er mindre sikker på den sidste del af mit udråb.) Og uden at miste et skridt fortsatte jeg på min færd.



fredag den 19. februar 2010

Tørhed II


Jeg fandt denne fede fra min 40-års fødselsdag i skuffen.


Indpakket.

Det var en gave.


Udpakket.

Mit spørgsmål er nu: Kan den ryges? Eller skal man pille den op og klumperne ud?

Jeg spørger J. Per. Han må vide det.

(Tre dage efter.) Her er hans svar:

Mig: Kan man ryge en fem år gammel joint?

J. Per: Det kan man godt. Er det pot? [...] Den er sikkert god nok. Sådan noget kan godt holde. Jeg tror, den er god nok. Lad den evt. ligge og trække lidt fugt. Rul den mellem fingrene med lidt spyt. Har du ikke prøvet at mærke på den?

Mig: Lige et øjeblik, jeg skal lige have det hele med ... Med lidt olie?

J. Per: Nej, bland aldrig fedtstof og røg. Det er usundt og man får hovedpine af det. Man kan spise fedtstof, men man skal ikke ryge det. Hvis der er frø med i potten, så smager det dårligt – og det er ikke godt – for der er fedtstof i frøene.

Mig: Men er der ikke olie i tjalden?

J. Per: Så er det billigt, og du får hovedpine. Cannabinol er noget andet.

Mig: Det er ikke olie?

J. Per: Det skulle jeg ikke mene. Det skulle være godt nok fra naturens side uden tilsætningsstoffer. Alting er bedre uden tilsætningsstoffer.

Mig: Kan man give den lidt møbelpolish?

J. Per: Du tager fis på mig. Du mener ikke, at du har tænkt dig at smøre den ind i margarine?

Mig: Tror du, tjalden har mistet styrke?

J. Per: Nej, ikke meget. Den duer. Men hvis den er for tør, så sørg for, at den trækker lidt fugt – så den er tilpas, ikke knastør eller drivvåd.

mandag den 1. februar 2010

Fri fantasi


Hvorfor findes der ingen film om, hvor lykkeligt det er at være gift? Okay, det ville være kedelige film, men alligevel. Den eneste, jeg kan komme i tanke om, er The Thin Man-serien med Nick og Nora (se fig. 1), men de drikker også hele tiden. Og hun har penge.


Delsvar 1: Fordi historien i princippet ender, når folk bliver gift og får børn.

Fig. 1

TURISTTIPS: Myrna Loys håndaftryk er stadig at finde i fortovet foran Theatre 80 på St. Mark's Place. Tjek BONUSVIDEOEN her:


Billedet er spejlvendt, men det er der ikke noget at gøre ved.

fredag den 13. marts 2009

Blogs jeg læser

***
Mange folk har nok spurgt sig selv gennem årene: Hvilke blogs læser han selv, denne Mandejammer? Svaret er: ingen! Men det er løgn. Jeg læser to blogs, og det sjove er, at jeg begyndte at læse dem uden at vide, at de kender hinanden, dem der skriver dem, fordi de begge er tegnere.

• JOHN K's STUFF er en fantastisk ressource for alle, der interesseret i at tegne, navnlig tegnefilm. Righoldigt billedmateriale, jeg ofte har bøffet fra, og han posterer hele tiden. (Jeg plejer at pløje hele lortet igennem hver 14. dag, når jeg alligevel bare sidder hjemme hos min familie, og der er altid noget, der bliver hængende.)

John Kricfalusi er kendt som skaberen af den legendariske tegnefilmserie Ren & Stimpy, et genialt eksempel på begrænset animation, som alle stadigvæk stjæler fra.



• UNCLE EDDIE'S THEORY CORNER er mere bredt kulturelt orienteret og sjovere. Tjek hans fotoromaner, som her: Suppe, 1. og 2. del, og Poeten.

Sådan nogen ville jeg også lave, hvis det ikke var fordi, jeg skulle beskytte min hemmelige identitet.

Og så finder han på at tage på ekspeditioner, f.eks. til den lejlighed hvor Wally Wood boede, da han begik selvmord (hvor utaknemmeligt og ugivtigt er det ikke – selv for legender – at lave tegneserier).



Tjek f.eks. også dette glimrende indlæg om lyssætning eller dette om glæden ved nørdepiger.


Jeg elsker det lort. Og det er jeg ikke ene om. Hans trofaste læsere skriger efter flere fotoromaner for tiden, men jeg er bange for, at hans helbred skranter.
***

torsdag den 2. oktober 2008

Hjemmets arne

***
Mine børn slås hele tiden, undtagen hvis man distraherer dem med fjernsyn, indtil de bliver trætte af det og begynder at slås om remoten eller med hinanden igen.

Jo større de bliver, des mere slås de.

Jeg kan ikke være i stue med min kone, når hun ser fjernsyn. Hun ser de værste udsendelser. Kun meget sjældent, hvis jeg er meget træt eller virkelig er glad for selskab, kan jeg holde ud at sidde der, mens hun flipper kanaler for langsomt eller ser Politiskolen 7.

Jeg skal have mit andet fjernsyn hjem fra kolonien.


Konklusion: Alle folk er trætte og vil helst se det de selv har lyst til.

Konklusion 2: Hvis alle folk er trætte, skal jeg ikke komme hjem og råbe: – Jeg gider ikke høre på Hannah Montana!
Eller: – Jeg kan ikke fordrage at høre TV-Avisen! og vandre op og ned ad gulvet og vifte armene over hovedet. Men hvad skal jeg så gøre? Svaret er indlysende: Gå på lokum. Fars sidste refugium.
***

onsdag den 14. maj 2008

Redegørelse fra en overskudsposition

Man har spurgt mig, om jeg brygger kaffe af grumset fra min afløbstallerken, og svaret er selvfølgelig, at det gør jeg ikke. Emfatisk nej. Hvis jeg endelig en dag skulle løbe tør for bønnen, er det da klart, at jeg bare kunne tage af de kaffedynger, der gennem månederne har hobet sig op under min kaffemølle.

fredag den 11. april 2008

Spørgsmål

Jeg spørger mig selv, hvorfor jeg finder det nødvendigt at dele mit liv med alverden?

Det er for at sætte det udenfor mig selv, hvor jeg bedre kan se det.

torsdag den 10. april 2008

Rede hånd

Lige nu ser jeg meget nødigt, at min kone opdager denne hemmelige, udleverende blog, men hvis hun gør, har jeg svar parat:
– Nå ja og hva’ så? vil jeg sige.