Viser opslag med etiketten udtænkt under bruseren. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten udtænkt under bruseren. Vis alle opslag

mandag den 28. marts 2011

Kærligheden er ultimativ og entydig (jeg havde et bedre ord end 'entydig' i bruseren, men nu har jeg glemt det. Satans)


Resultatet af læserrundspørgen er inde, og læsernes kærlighed til blogskriveren er rigelig og overvældende. Tak, fans, tak.

Fig 1.

En kærlighed af Pacman-lignende proportioner.

Interessant er det i øvrigt at bemærke, at hovedparten af Elsker mig ikke'rne faldt inden for rundspørgens første to timer. Desuden har en enkelt læser begrædt manglen på yderligere kategorier. Ja, Nej og Ved ikke er ikke godt nok længere? Hertil svarer jeg: nonsens. Kærligheden er ultimativ. Enten elsker man, eller også elsker man ikke. Og ved man det ikke, er det også i orden. Man kan også både elske og ikke samtidig, det er også i orden, men det kommer også ind under Ved ikke. En anden gang må man gerne foreslå ved nævnelse, hvad disse andre svarkategorier burde være. "Andet" kommer ind under Ved ikke.

Fig 2.


Kærligheden kan heller ikke gradbøjes. Det er enten/eller eller, som nævnt, begge dele.

Jeg vil gerne takke alle rundspørgedeltagerne for deres besvarelser og gennemgående gode humør. Det er når verden går under i radioaktivt badevand, at man værdsætter sin Mandejammer.

torsdag den 8. oktober 2009

Til helvede og tilbage

***
– Jeg er bekymret for dig, sagde min kone.

Alle mine nye venner var grænsepsykotiske invalidepensionister.

– Det er meget åbne mennesker hver især, sagde jeg. – Måske kommer det af, at de har været inde på den lukkede.



Her kan man høre Tåren på min kind, hvis man orker. Ikke noget særligt musikalsk, men L:Ron:Harald er den eneste danske rapper, der lyder som et voksent menneske.
***

tirsdag den 22. september 2009

Det er min teori

***
Livet er delt ind i 20-års perioder. Først vokser man op, så lever man lidt, så er det meningen man skal sidde på al magten, og så dør man for resten.

Jeg er ikke interesseret i at uddybe teorien yderligere.
***

søndag den 14. juni 2009

Det er jo bare

***
Jeg ved ikke, hvad jeg skal stole på mere. Jeg ved ikke, hvad der er op og ned, rigtigt eller forkert. Jeg har mistet mine indre pejlemærker. Det, jeg troede var noget, hvad er det? Noget andet eller slet ingenting? Jeg har ikke noget at holde fast i, det hele skrider, som jorden under en fuld mand



En blank tavle spulet ren i knækket hvid. Optagelser på rundkørsel. Den første film fra luften af et tungere end luften-fly. Horisonten oppe. Lave overflyvninger. Loops af forglemmelse, ostet nitrat. Jeg kan ikke længere køre i de samme baner, jeg har glemt dem. Jeg har glemt de cirkler, tanker der altid dukker op i badet, samme gamle om og om. Skyllet ud, spundet ud for enden af sæbegalakser, trævlet op, uhørte usagte, ligegyldige ildtunger, spruttende i en kreds
en kreds af formummede tilhørere, skamfuldt nedsænkede, vidtspændte øjne, gnistrende indsatser, tændsatser af spændt forventning


Første film fra fly i luften. Smuk.

Tag til stranden. Eksplodér dit hoved indvendigt bag øjenlågene. Flad ud. Sved en dag. Behold dit væsen. Mærk salt, kokos, sved på tungespidsen, dyp tæerne, eksplodér din væren i spændt forventning, det er jo bare ord, et øjeblik, en række navnløse krigere, opslugt, nedleret, afbleget, fikseret

Fluer mod forruden forsagte minder ryggen til livet ryggen til alt det blivendes væsen en ordbestilling af lukkede døre en chance til
***

onsdag den 1. oktober 2008

Vi kan begge to passe vores bukser fra gymnasiet

***
Jeg løb ind i min ven, den statsanerkendte, etablerede kunstner, lige nede på gaden i går. Han spurgte til mit helbred:
– Er det noget alvorligt?

– Det er ikke godt at vide, sagde jeg, intet er afgjort. Men jeg kan godt lide at dramatisere det.

– Min opfedningskur ser ud til at virke, fortsatte jeg, men jeg lider jo af B12-mangel. Det er så jeg har lyst til at sætte tænderne i en stegt lever med bløde løg.

– Hvad med tofu, sagde han, spiser du det?

– Ikke nok, sagde jeg, men det er ikke til at få for en rimelig penge her omkring.

Og så diskuterede vi tofu lidt.

– Hvad med dig? Hvordan har du det? Hvad er dit kropsmasseindeks?

– 74, sagde han. Men jeg tror, det var hans vægt.

Jeg scannede ham over engang:

– Hvordan lever du egentlig?

Åbenbart kun lige med nød og næppe (se tidl. indlæg). Han sælger ingen kunst og er nødt til at tage forefaldende, fysisk arbejde, staklen.

– Hov for resten, sagde jeg, ved du hvad, jeg gør det i for tiden? Æbletærter, apple pies, med æbler fra haven.

– Skal vi ikke mødes en aften? sagde han.

– Det kan vi godt, sagde jeg, hvor er du egentlig på vej hen nu?

– Ud at spise hos nogle venner i Vanløse.

– Aha, sagde jeg, nu forstår jeg, hvordan du lever!

*

Så så statsanerkendt og etableret er han altså heller ikke.

Han mødte (lad os sige det var) Tal R (eller en anden førende dansk maler) inde på Hovedbanegården.
– Prøv at se, hvad jeg har, sagde Tal og tog et bundt pengesedler op af lommen, der var så tykt, at han knap kunne bukke det sammen.

*

– Ved du hvad, sagde jeg, jeg havde et gennembrud i forgårs, da jeg stod under bruseren. Jeg fandt ud af præcis, hvad det er, jeg skal lave (i mit maleri).

– Jeg har altid spået dig en stor fremtid, sagde han.

Og det har han også.
***

Poeten med æggene

***
Hvad laver jeg? tænkte jeg. Jeg stod under bruseren med sæben skummende mellem ballerne og forestillede mig, hvem der skulle have gratis eksemplarer af min debutdigtsamling, der vil tage landet med storm. Okay, Don O må godt få et, tænkte jeg, hvis han spørger.

"Til Don O, min bror i sjælen", skulle der stå.

Jeg kan garanteret komme af med 20 eksemplarer til mine Facebook-venner, tænkte jeg, og hvis min far køber 10 eksemplarer, skal jeg nok få solgt alle 500. Og så forestillede jeg mig mulighederne for at lave ændringer i 2. udgave og rette uundgåelig korrektur.

*

Her sluttede dagdrømmen. Jeg frotterede min hede, lyserøde krop og steg ud til virkeligheden.
***

fredag den 25. januar 2008

Fucking Netto II – jeg regner den ud, når jeg står i kø eller i badet

Hvor mange penge har jeg ikke lagt i den butik gennem årene? Jeg tør ikke tænke på det...

Jeg tror, jeg har regnet Netto ud, i hvert fald et par af deres taktikker.

Taktik 1. De varer, de ikke har plads til på hylderne, sælger de som spotvarer, f.eks. Neutral-vaskepulver eller peanut butter, så kan man købe dem dernede, når de har dem, måske hver anden måned eller hvor tit det er. Flydende lager så at sige.

Taktik 2. Når de introducerer en ny vare, starter de den billigt og hæver så prisen, når man har vænnet sig til den (varen) og til at købe den dér.

Tager jeg fejl eller hvad?

Fucking Netto. Hvad laver jeg dernede? At handle der er som at dø.

mandag den 21. januar 2008

Drengen med guldblazeren

Tre år efter festen fandt jeg i inderlommen af min blazer en fladtrykt chokoladecigar, jeg vandt for bedste festtale.

Forrige lørdag fandt jeg i samme lomme mine seje røde solbriller, der blev væk i sommer.



Så I kan nok forstå, jeg ikke har den på for tit.

•

Jvf. også:

Drengen med guldbukserne


Gammelpots vadsæk


Pelles næb


= tre uudtømmelige sække/overflødighedshorn, freudianske vulvaer.

søndag den 9. december 2007

Fortrydelsesdusch

Mens jeg tog bad i morges, tænkte jeg på alle de fejltagelser, jeg har lavet i mit liv, senest i går hvor jeg blev blitzet for at køre for hurtigt oppe i Farum. 52 km/t – får man en bøde for det? Fuck det.

Skyl det af dig, skyl det af dig, tænkte jeg.
Sæbe, sæbe ind.

fredag den 9. marts 2007

Herren tillader sig nok at være hjemme i dagtimerne

Min kone skreg af mig i, fordi jeg havde den frækhed at komme hjem igen i morges, efter jeg havde afleveret børnene på skolen, i stedet for at tage direkte på arbejde som jeg plejer (men jeg havde ikke nået at få et bad). Det havde ikke været så slemt, hvis jeg ikke havde sagt, at hun bliver irriteret hver gang, jeg vover at være hjemme i dagtimerne.
- Jeg havde overhovedet ikke lagt mærke til, du var der, sagde hun. Du tror det hele handler om dig. Du kan ikke være midtpunkt altid.
- Nej, jeg er bare sådan en skygge, der flimrer omkring i stuerne, sagde jeg.

Så jeg må godt være hjemme, bare jeg ikke snakker til hende, mens hun læser gratisavis i sin morgenkåbe. *)

Og mens jeg stod og tog bad, tænkte jeg allerede på det som et blogindlæg.

Hun ville ikke kysse mig farvel, så hvis jeg dør i trafikken i dag, kan hun tænke over det resten af livet, mens hun er sammen med sin nye mand, haha.


Note 1: Hun siger, jeg er provokerende og var det arrogant, hun sagde? Men det er jeg jo altid, sagde jeg. Så det kommer åbenbart an på, hvilket humør hun er i. Er det ikke logisk?


*) Hendes arbejdssøgning skrider fremad. Hun har nu udvidet søgningen til om aftenen, hvor hun mødes med sine venner på café for at diskutere karrieremuligheder.