Viser opslag med etiketten kun modvilligt havemand jeg er. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kun modvilligt havemand jeg er. Vis alle opslag

tirsdag den 24. maj 2011

Biosdesværre


Min plante var ved at dø, der var kun et enkelt grønt blad tilbage. – Den er færdig, sagde min tilrejsende gartnerguru, men jeg nægtede at tro det og skabte i stedet et økosystem nede i urtepotten.



Men jeg tror, jeg har lavet det for realistisk. Bladet er blevet brunt, og når jeg hælder vand på, hvirvler støvet op fra muggen.

Er der håb endnu? Vi får se.

Følg med her på siden, hvor græsset dør!

tirsdag den 10. maj 2011

Hvis side er du på?


– Du får 25 øre for hver mælkebøtte, du hiver op, sagde jeg til min datter (10).
– Jeg vil have 50 øre, sagde hun.
– Jeg er stolt af dig på dit køns vegne, at du forstår at forhandle, sagde min kone.
– Jeg kan også bare sige, du skal gøre det uden at få noget for det, sagde jeg.
– Så gider jeg ikke, sagde hun.

Vi blev enige om kr. 33⅓ pr. stk. *)



PS Hvis man ikke kan se humoren her, kan man forestille sig, det var omvendt, at min kone beder vores søn slå græsset, og han nægter, og jeg siger: – Jeg er stolt af dig på vort køns vegne, knægt.

Jeg er meget følsom over for den slags.

Hvor latterligt.


*) Hun tjente kr. 13.

tirsdag den 29. marts 2011

Måske havde jeg forestillet mig, at der var nogen, der kunne bruge mig til at tage ting på øverste hylde


I min ungdom (for længe, længe siden) skulle jeg spare penge sammen til at flytte til USA, så jeg ringede til min gamle skolekammerat børsmægleren for at få ham til at investere i en linie papirmekaniske humørpostkort, men han foreslog, at jeg satte en annonce i Den Blå Avis om forefaldende arbejde, f.eks. havearbejde: "To meter høj ung mand søger blablabla". Min kæreste, nu kone, sagde: – Husk at skrive "ikke sex", men jeg gad ikke, jeg syntes, det var pinligt. Næste dag ringede telefonen: "Har du hestepik? Hahaha!" Og røret blev smækket på. En anden ringede og spurgte, efter en længere udveksling af høflighedsfraser, om jeg var interesseret i noget fotografi. – Fotografi? spurgte jeg.

Derefter tog jeg ikke telefonen den næste uge.

Jeg kunne nok se, at det ikke var nogen ordentlig måde at tjene penge på – havearbejde! – så jeg fandt på noget andet.



Appendiks I
Jeg er et meget høfligt menneske. Hvis der f.eks kommer nogen og siger: "Gudsrost, jeg elsker dig, lad mig gøre dig ufattelige seksuelle tjenester", svarer jeg: "Nej, tak. Jeg er lykkeligt gift. Det løfte ønsker jeg ikke at bryde".



NB! Husk den store internationale nøgenhavearbejdsdag d. 14. maj.



mandag den 14. september 2009

Kognitiv dissonans

***
Jeg kan huske første år, jeg klippede hæk. Fuck, hvad er der sket med mig, tænkte jeg. Sidste år boede jeg i New York, nu står jeg her og klipper hæk. Hvad er der sket med mig.


***

mandag den 1. juni 2009

24/7

***
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal overleve sommeren. Min bedste stund her i weekenden var, da jeg gik ned i Døgn-Netto alene med min iPod i ørerne. Mit næstbedste stund kom, da jeg hackede mig ind på naboens netværk og kunne tjekke min mail og læse avisen.

Og det er oven i købet godt vejr.

Jeg kan godt lide min familie, og jeg kan godt lide at være sammen med dem, men jeg er rigeligt sammen med dem til hverdag. I ferien kommer kravet om, at jeg i hvert fald aldrig må foretage mig noget, jeg har lyst til, for mig, uden at jeg skal have dårlig samvittighed over ikke at gøre noget "for familien". Det oven i alle de andre krav om, hvad "vi", dvs. jeg, skal gøre ved huset, før det falder sammen som et bundt mikadopinde, oven i bebrejdelserne om, hvad jeg har gjort eller ikke gjort i foregående år. Jeg kan ikke hive en mælkebøtte op uden at få et bebrejdende blik. Jeg har ikke brugt kanttrimmeren i to år pga. brok om, at jeg ødelægger naturens integritet – som en militærbarber, der studser en hippie – og jeg kan faktisk godt lide at kanttrimme. Hold kæft mand. Det er håbløst.

Snart er det sommer og regner hele tiden, og jeg kan sidde indenfor her i fritidshuset og se min familie spille Playstation som automatoner, mens min sidste spire af livsbegejstring visner og dør.

Jeg gider ingenting. Jeg byder døden velkommen. Døden er ikke så slem, hvis man bare lader være med at tænke på sig selv som et individ, men et trin i en slægt for DNA’ens bevarelse.
***

søndag den 24. maj 2009

Kolostomien

***
At have have minder mig om dødelighed og min egen uduelighed. Hvert år synker huset længere ned i jorden. Hvert år går flere ting i stykker. Jeg har lyst til at sparke hovedet af alle blomsterne. Jeg har lyst til at knække kirsebærtræet. Græsset er for langt til at slå med håndklipperen.

Jeg hader mine veljusterede naboer med deres iver.

Jeg står i mørket og hader alting inden og uden for mit hoved, da et lille pindsvin kommer sniflende på sine runder. Jeg har lyst til at sparke til pindsvinet. Det er ligeglad med mig. Hvad spiser pindsvin, snegle? Det har lige regnet.

Jeg er ligeglad med pindsvinet. Det ser mig ikke. Nu kan jeg sige, jeg har set et.
***

mandag den 22. september 2008

Hensigtserklæring

***
I stedet for bare at skrive tingene, vil jeg tegne små "fluer" til (jeg skal bare finde på et andet navn end "flue".)

*

Mine sure tanker

Æde er bedre

– Hvor ligegyldigt er det ikke at bolle, når man alligevel
ikke skal have børn? Det er meget sjovt, mens det står på,
men bagefter er man sur igen.



Note: I fremtiden vil jeg bestræbe mig på at lave mindre sjuskede tegninger.
***

mandag den 15. september 2008

Hul i jorden

**
Jeg er glad for, at der kom så mange naboer forbi, den eneste dag på året jeg stod og gravede.


Nul danefæ.
***

tirsdag den 13. maj 2008

Spørger bare & beklager mig bare

Kan man luge ukrudt med tæerne? Jeg vil researche emnet. Hvis jeg ikke kan finde noget, spørger jeg Mund- og Fodmalende Kunstnere.



Min kone har i weekenden kritiseret mig for at fjerne et stykke blomstrende ukrudt på terrassen og nedklippe en græstot på vej ind til terrassen, fordi "den havde hun med vilje ladet stå". Resten af tiden kritiserer hun mig for at lave ikke noget.

torsdag den 31. maj 2007

Jeg er imod det

Jeg kan ikke fordrage havearbejde. Jeg føler mig ligesom Anders And: At kæmpe mod naturen, så nyttesløst det er. Er der ikke noget bedre at brække ryggen på?

Jeg ville ikke ønske for min værste fjende at være husejer. Det er én lang hovedpine. Og her er kun tale om et fritidshus. Aldrig kan man sidde i sin have og slappe af, altid er der noget, der skal ordnes.

Jeg har det med husarbejde og vedligeholdelse, som min kone har det med sex: Jeg skal piskes til det, og ofte er dét ikke nok. (Tilsvarende vil jeg godt have, tingene er i orden, jeg gider som regel bare ikke gøre noget for det.)

Der er folk, der godt kan lide havearbejde, der sidder på kontor eller foran computeren hele ugen og trænger til at få "jord under neglene". Sådan har jeg det ikke.
Ligesom der er folk, som arkitekter eller webdesignere, der sidder foran computeren altid og trænger til at være kreative og stikke fingrene i (helst brun) oliemaling om søndagen.

Men jeg var da udenfor i det mindste (og blive lyserød som en kødpølse)

Jeg har gået hele dagen og ordnet (terrasse) i kolonihaven. Det føles endnu mere nyttesløst end det, jeg laver til hverdag.

Græsset trænger til at blive slået, det er en halv meter højt, og græsslåmaskinen virker ikke. Det er en håndslåmaskine, der er for sløv.
Jeg fandt faktisk en elektrisk plæneklipper på vej op i Irma for nogle søndage siden, som nogen havde stillet ud til storskrald. Og den virkede, en stor fryd og retfærdiggørelse af guds uendelige visdom og forsyn, indtil den begyndte at ryge voldsomt og lugte af brændt plastik. En nabo foreslog, at man kunne smøre den, men så skal den jo skilles ad først.
Altid er der forhindringer i vejen for det man godt vil.


Det er modellen på billedet, den klassiske model i orange. Mere om græsplænens støvsuger her i De Gamle Plæneklipperes Klub.