Viser opslag med etiketten rør. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rør. Vis alle opslag

onsdag den 14. december 2011

Jeg glæder mig til en hvid elektrisk fremtid


Jeg mener ikke noget med hudfarver, men når bilerne summer lydløst, og der er renere. Jeg elsker elektricitet. Og jeg gider ikke spare på det. Jeg synes bare, det er åndssvagt at brænde kul af for at bruge min computer.

Rygning virker steampunk, som om det hører til i en tid med damplokomotiver. Ligesom bilerne spyer udstødning, går folk rundt og ryger af deres eget lille rør. Tænk at tage sine stoffer til sig på den måde – ved at brænde blade af – i vor tid. Ligesom huse med skorsten. Hvornår holder børnene op med at tegne dem?



tirsdag den 31. maj 2011

Op mod gud


Da jeg var lille, forbandede jeg gud.
– Fuck dig, gud, råbte jeg op mod regnen, eller hvad man sagde dengang: – Pisselortegud! Rend mig i røven! Pikantilopegud!

Det er derfor mit liv er sådan noget lort i dag. Hvis jeg bare havde sagt ja til livet, til troen på alt godt, kunne jeg have spredt mine smukke vinger (i stedet for lort) og løftet mine arm i bøn til Vorherre, himlens konge, og hans søn. I stedet forbandede jeg alt,
og så må det jo gå galt.
Luk øjnene og bed
til, det ikke bliver sådan ved.

– Gud her, hvad er problemet?
– Er det virkelig dig, min herre og skaber?
– I egen høje person. Spyt ud.
– Øh…
– Hvis der er noget, du vil, så er det nu.
– Jeg hader mit liv.

Og så blev alt tavst og røret lagt på, for gud har for travlt
til at høre på snavs.

Jeg har vist desværre gjort det til en livsstil at klage, og det ej gud behage.

Skyder man bolden ind i guds have, får man den aldrig tilbage.



Jeg har sparket bolden ind i guds have, og nu tør jeg ikke gå ind og hente den.

fredag den 7. januar 2011

Nogen må gøre noget


Jeg har regnet ud, at man liv er så kedeligt, at jeg må skabe noget drama for simpelthen at kunne holde det ud, f.eks. ved at vente med at lave min selvangivelse til sidste øjeblik, ikke købe julegaver før dagen før, købe en laptop til fradragsformål fem minutter i lukketid d. 31/12 uden at have tjekket mit regnskab, provokere skænderier med min hustru osv. osv. Det er ligesom at vente med at gå ud at skide, til man er lige ved at skide i bukserne.



Sådan er jeg så barnagtig, og som en lille baby er jeg uanstændigt frygtsom for at tage de store slag i tilværelsen. De er anstrengende, og man kunne komme til skade.



Næh, giv mig en god pat at lægge mig ved.


PS Det er også derfor, jeg har gået og smugrøget, for at føle mig som Marlboro-manden,
men det er fra forstanden.

Tænk at tro, at nogen kunne blive glade
af at suge af et rør med brændende blade.

Man kan ikke suge frihed af et rør,
frihed er noget man gør.

Det er dumt at ryge
Folk bliver syge!

Der er ingen frihed i røg
Tro dem ej, det er løgn,
når de siger, cigaretter sætter dig fri
Hvilken ironi,
den nok tænker,
der ved, tobak folk lænker.

Vær ej reklamens offer
for vanedannende stoffer.

Lev kun det sunde liv
uden hiv.

Stol på dig selv,
du er stærk!
Sig til tobakken farvel
og friheden mærk.

Gå ikke bersærk ved din trang til tobak
Den går over igen og betyder ikke et hak
i forhold til din genvundne uafhængighed
Om end trangen længe kan hænge ved,
så går den dog hurtigt over igen
så lav noget andet så læng'.

Lav noget andet i mellemtiden
tryg i din nytilegnede viden.

For viden gør stærk og frygt gør svag
tænk på det hver eneste dag

Hvis du bliver svag i troen
behold da endelig roen
og husk hvad jeg her har sagt
Og da vil du se, at din glæde til livet atter er vakt
Din udsigt er vakker
når du uden tobak er
og ikke går og harker
som et gammelt tærskeværk
og dit hår ikke lugter bræk-
fremkaldende af røg
og lugten heller ikke hænger i dit tøj
og du kan gå hjem uden skam til familien
– når du med tobakken har taget din afskedshilsen.

Husk det nu: Det er bedre ikke at ryge
Oven på din trang du må lære at fly'e
Og hvis det er løgn, må du kalde mig Mads
(og du er ikke holdt op, hvis du stadig ryger has')
Nej, på røgen du helt skal ha' has
Selvom det kan føles som et værre mas,
vil du opleve, at du med din nyfundne styrke af dit ego kan gøre stor stads
Og hvad er bedre end at elske sig selv?
Nej, vel?
Lad være at ryge dig ihjel

Der er så mange andre måder, hvorpå du kan gå bort,
så hvorfor gøre det med lungen sort?

Mærk dig mine ord, min visdom er stor:
Den, der ryger, er lille og ikke stor
Husk remsen
næste gang du har chancen
for at gå
forbi en kiosk
og ikke ind som en to'sk

Livet bliver smukt
når du med tobakken får bugt

Selvom tingene måske til tider kan føles svære
skal det hele nok gå, blot du husker på min lære

Bliv vanen kvit
og et nyt, skønt liv bliver dit.
Nyd det nu, det er ganske frit!

Og når der er gået seks måneder
(og du ej længere bag ørerne som nyfødt ikke-ryger våd er)
og du får lyst til at ryge igen, fordi du tror, du kan klare det
er der bare det ved det
at det kan du ikke!

Skal jeg sige det på andre måder?
Til dig dette råd er:
Skod cigaretten,
før du tager billetten.

Lige ud af posen:
Sig nej til røg og osen

Det er ikke kønt at ryge, nej
det er uncool, læg smøgen fra dig
og gør som danen sej:
Gå fra vanen din vej.


tirsdag den 22. juni 2010

Hendes navn lyder som et knivsblad, der bliver stukket i en bug (mit navn lyder som våd gummi)


Fuck, min kone ringer og stresser mig, fordi vi skal "gøre rent til fødselsdagsmiddagen"!

– Jeg har fået en hasteklient, så jeg regner bestemt med, at du ...

– Tror du, det bliver bedre af at stresse mig? råber jeg ind i røret og smækker i bordet. – HUSET BRÆNDER! HUSET BRÆNDER!



Klik.

mandag den 23. marts 2009

Indre blitz

***
Jeg har en udstilling – ikke noget særligt, sikkert den sædvanlige fiasko – forude, og jeg orker simpelthen ikke at blive ved med at udstille det samme gamle lort, så jeg bliver nødt til at lave noget nyt lort. Det gode er, at jeg er ved at opfinde et nyt formsprog. Det dårlige er, at det tager lang tid. Noget mere dårligt er, at jeg er ved at løbe ind i den sædvanlige stime tilbagevendende arbejde, så det hele ligger oven i hinanden. Det gode er, at jeg er inde i en meget god rytme og faktisk får lavet noget hver dag. Det dårlige er, at når det, jeg laver, er ved at blive rigtigt godt, får jeg panikangst og kan dårligt røre det, før jeg har lavet 20.000 krumspring og overspringshandlinger – spist, blogget, mærket efter min rygetrang, tjekket min e-mail osv. – oven i alle de sædvanlige, familieagtige ting, jeg skal, der bliver forventet af mig, og som jeg i virkeligheden ikke har noget imod, bare jeg har tid til dét, jeg skal for mig selv, hvis jeg ellers fik det gjort. Det gode er, at arbejdet (med mit nye syremaleri, der vil tage verden med storm og få selv den mest hærdede kritiker til at svimle og pengestærke rødvinsdrankere i Nordsjælland og Midtjylland til at hive portemonnæen frem og dænge mig til i guld, liggende eller stående – sidstnævnte navnlig hvis jeg er inde i et meget tyndt rør) går godt, når først jeg får taget mig sammen til at begynde på det. Det dårlige er, at jeg er bange for at forbande mig selv ved at sige, at det går godt – det er bondeovertroen, der skal udstampes, og tingene kan også snakkes ihjel – så så godt går det altså heller ikke. Det gode er, at jeg har en solid, kybernetisk plan, der virker foreløbig, og ellers laver jeg den om.

Verden ligger for mine fødder.



Det er ikke noget nyt formsprog faktisk, men mit gode, gamle formsprog, jeg fik en smag af først, da jeg begyndte at male for (gisp, støn) snart 20 år siden (jeg kan ikke tro det, hvor er al den tid blevet af? Hvorfor er jeg ikke rig og berømt? Hvorfor har jeg intet at vise for mine anstrengelser eller mangel på samme? Min ufuldbyrdelse er frygtindgydende. Hvor er jeg dog en fæl fiasko. Jeg har virkelig ikke meget håb for mig selv. Hvor har jeg dog ødet bort mit lille liv på det skamløseste), men aldrig førte ordentligt ud i livet, fulgte ordentligt op på, forfulgte ordentligt, kom ordentligt efter, fordi det krævede for meget arbejde (er det virkelig dét?) eller fordi der kom noget andet i vejen.

Peter Schjeldahl citerede en anden kritiker for at sige, at popkunsten var kunst forklædt som pop, mens hans eksempel (Shepard Fairey) og meget andet samtidskunst er pop forklædt som kunst. Noget i den stil.*) Det har jeg tænkt over. Det slog mig med det samme. Måske er det dét, jeg har gjort, jeg dåre. Jeg, der så udmærket ved og ofte har citeret mig selv for at sige, at jo mere kunstnerisk noget kunst er, jo mere salgbart er det.

Har jeg virkelig sagt det? Hvad betyder det? Jeg tror, jeg mener, at det er bedre at lave sin kunst så kunstnerisk som muligt, hvis man vil sælge. Er det et paradoks? Hvis man prøver at være kommerciel, er det mindre kunstnerisk. Er dét det samme? Det er nok den fejl, jeg har gjort.


PS Eller også er det bare noget borgerligt lort, jeg har gang i.


Konklusion: Pas på med at spørge en kunstner om hans kunst – han bliver ved og ved.


*) "… Fairey reverses a revolution achieved by Warhol, along with Roy Lichtenstein. He embraces a trend in what the critic Dave Hickey has called ‘pop masquerading as art, as opposed to art masquerading as pop.’"
(Kilde)

***

fredag den 27. februar 2009

Afsløring

***
Jeg har en tilståelse: Jeg kan godt lide, når pakken ligger åben og de yderste kiks bliver bløde.


Jeg har ikke købt sådan en pakke siden 2004.
Tak.


***

tirsdag den 21. oktober 2008

De ser det værste lort

***
Jeg har en nabo, der altid ser fjernsyn. Når jeg kigger ud af vinduet, kan jeg se ned i deres lejlighed, og de sidder altid og ser fjernsyn fra tidlig morgen til sen aften, efter jeg er gået i seng. Min kone har en teori om, at de er prøveløsladt, hvad hedder så noget, afsidder fængselsstraf hjemme med et af de der ankelbånd på, men det tror jeg ikke på. Jeg tror bare, at de godt kan lide at se TV.

*

Jeg skulle til at postere dette indlæg, da jeg bemærkede, at persiennerne var trukket dernede. Det var de de næste 14 dage, indtil i går ved midnatstide, hvor jeg så lys i vinduet. Nu kan jeg fotodokumentere det vanskelige perspektiv og tegne efter, tænkte jeg. Men de har rykket om på møblerne dernede. Fjernsynet er ikke længere at se. I stedet for så jeg en mand sidde i en sofa, rulle noget mellem fingrene og lidt efter bukke sig ned og sniffe noget op i næsen gennem et rør. Jeg skulle have fotodokumenteret.

Det kan lære mig at holde øjnene for mig selv.
***

søndag den 19. oktober 2008

Ud i ’en

***
Min kone syntes, hele familien skulle ud i naturen, så vi tog ud på Amager Fælled og trampede lidt rundt.
Jeg kan ikke fordrage naturen, når det er noget, man skal ud i, og den ikke bare er der.
Så trampede vi lidt rundt i sivene. Det synes børnene var meget sjovt. De fandt nogle stier og hemmelige "reder" derinde. Det lignede bøssemødesteder alt sammen.

Min kone havde taget et rør Pringles med som lokkemad.
– Spiste du lige en?
– Ja, sagde jeg.
– De er altså til deling.
– Ja, det ved jeg godt.
– Jeg har prøvet at spise chips med dig før, og du spiser dem alle sammen, det er ikke til at følge med.
– Jeg tog én. Én chip. Jeg er et voksent menneske, hvad skal du blande dig for, om jeg tager en?!

– Her, hold dem selv, sagde jeg, træt af at råbe, og stak dem ind under hendes arm.


– Vidste I, sagde jeg til børnene, – at ham, der opfandt Pringles-røret bad om at få sin aske begravet i et?
– Åhr ja, sagde de.
***

tirsdag den 11. marts 2008

Fiksering

Jeg sad på et klapsæde i Metroen og åd et rør Pringles.*) Overfor mig sad en dreng og sendte dem sære blikke. Mellem Amagerbro og Lergravsparken gav han sig pludselig til at skrige og kaste sig frem og tilbage, så der skulle to voksne mennesker til at holde ham fast. Da han var stået af, hørte jeg parret med barnevognen sige autisme.

Det var en fejl, næste gang tager jeg en Twix.

Tre fjerdedele gennem røret holdt jeg en Pringle op og kiggede nøje på den med mine nye, skarpe briller. Den så forfærdelig ud. Smagsforstærkere, tænkte jeg, gøs og åd videre.


Kl. 22.15 i forgår aftes: Jeg har det skidt endnu. Syv timer efter. Jeg frygter for min tarm.


*) Hvor apropos: Jeg sad i et rør og spiste et rør!
(Jvf. nedenstående.)

torsdag den 26. april 2007

Min T-shirt Hall of Fame


Jeg bringer i dag højdepunkter fra min T-shirt-samling. Jeg går aldrig med dem selvfølgelig, jeg nænner bare ikke at smide dem ud.
Hver T-shirt har sin historie.



Lærlingeforeningens årlige T-shirt
En klassiker i moderne tid. Jeg har kun haft lejlighed til at have den på i udlandet, og alligevel udtalte min tredje bedstemor, mens hun endnu levede: - Der står noget uartigt på den T-shirt, ikke?
Trøjens budskab er så tydeligt, at det transcenderer sprogbarrierer.
Gave fra min ven avantgardemusikeren og serietegneren, da jeg havde tigget længe nok om at få den.
100% bomuld.
Størrelse: X-large.





Rat Boy
- Hvem er Rat Boy? spurgte min nevø mig, og jeg måtte være ham svar skyldig. Jeg har heller ikke tænkt mig at slå det op nu. Det er med andre ord ikke godt at vide.
Købt på 14th St. for $2 (sammen med en klassisk Bob Marley-T med hampeblade på ryggen til samme pris [ikke gengivet]).
100% bomuld.
Størrelse: X-large.





Atom Smashers
Jeg fik denne mindeværdige trøje af min fætter, der arbejder på et atomkraftværk, efter blot kort tids intens plagen, fordi jeg synes den var højdepunktet af urban ironi. Den er for lille, og jeg har aldrig haft lejlighed til at bære den.
Atom Smashers forekom mig altid at være et fedt navn til et band. Jeg slår lige op, om der er nogen der hedder det... (halvandet minut efter: Nej, jeg kan ikke umiddelbart se, at noget band skulle hedde det, men jeg fandt dog et musikstykke med det navn (her).
100% bomuld.
Størrelse: Medium.





Ghostbusters på spansk

Et kup, 2 for $1 på 14th St. En meget, meget gammel T-shirt, jeg kun har båret ved særlige lejligheder for ikke at slide på den. Den plejede at være selvlysende, men hvor længe jeg end havde den liggende under arkitektlampen forud for denne fotosession, fadede den alt for hurtigt af til at jeg kunne nå at forevige effekten i et mørklagt rum med lang udløsning.
Mærkerne må indeholde verdens mest dødbringende, blødgørende ftalater. Den plejede at stinke helt vildt.
100% bomuld? Jeg må kigge efter på mærkaten.
Størrelse: X-large.





129

Originalt kunstværk af den semiobskure japanske New York-kunstner og eksperimentalmusiker Taketo Shimada. Silketrykte motiver bevidst påført forskudt i kunstens tjeneste på trøje indkøbt i Chinatown. Egentlig en gave til min kone, men jeg er den eneste, der har gidet passe på den og værne om den alle disse år.
100% bomuld.
Størrelse: Medium





Æstetisk bemærkning:
Læseren bedes bære over med den svingende kvalitet af fotosene her på siden. Det må være fordi jeg har taget dem med lys ind af vinduet og en lampe på samtidig. Det er under lavmålet ved jeg godt, men nu gider jeg ikke tage dem om.
Bemærkning 2: De fleste af disse T-shirts er jo efterhånden komplet antikke. Desto større historisk grund til at gemme dem.