Viser opslag med etiketten miljøet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten miljøet. Vis alle opslag

onsdag den 14. december 2011

Jeg glæder mig til en hvid elektrisk fremtid


Jeg mener ikke noget med hudfarver, men når bilerne summer lydløst, og der er renere. Jeg elsker elektricitet. Og jeg gider ikke spare på det. Jeg synes bare, det er åndssvagt at brænde kul af for at bruge min computer.

Rygning virker steampunk, som om det hører til i en tid med damplokomotiver. Ligesom bilerne spyer udstødning, går folk rundt og ryger af deres eget lille rør. Tænk at tage sine stoffer til sig på den måde – ved at brænde blade af – i vor tid. Ligesom huse med skorsten. Hvornår holder børnene op med at tegne dem?



tirsdag den 29. september 2009

Hold op med at pive

***
– Der er ingen, der kan lide en pivskid, siger jeg til min datter, når hun piver.

Hør lige mig. Jeg driver en blog, hvor jeg ikke bestiller andet end at jamre mig dag ind og dag ud i årevis.


Er der ikke et Weirdo-cover, der ser ca. sådan her ud?

Dr. TB sagde et eller andet med, at man skælder andre ud for det, der irriterer en ved en selv. Sånoget lignende. Han var helt optændt over det, den ofte indsigtsfulde mediciner.

Jeg var nede hos ham til stærk mokka og fortalte ham om alle mine spændende oplevelser til hippie-kulturarrangement i udlandet og mine fremtidige rejseplaner.
– Hvad med den miljømæssige belastning? sagde han mht. mine flyrejser.

Det kan jeg ikke tage mig af i dette tilfælde. Bagefter tænkte jeg: Måske var han misundelig? Hvad ved jeg. Det er ikke sjovt at skulle gå på arbejde hver dag og være ansvarlig. Godt det ikke er mig. Når det sker, skal I nok høre en jammerklage om det. Verdens uretfærdighed.
***

tirsdag den 22. september 2009

Jeg hader udgifter – især til møbler, der alligevel ikke holder

***
Da min kone tog mig tilbage i sin tid, fik hun mig til at købe en masse møbler. Nu vil hun have, vi (jeg) skal smide dem ud igen. Jeg hader at købe møbler, der ikke varer en livstid. Så vil jeg hellere bygge dem selv af pap og affaldstræ. Ja, grin bare, det gør hun også – og fnyser hånligt – men jeg har gjort det før, og jeg kan gøre det igen.


Og det har andre også. Jeg er ikke alene. Dobbelttyk pap, køleskabskasser – det er en reol eller et klædeskab eller en kommode lige dér – tapetklister og tapet eller andet papir til at dække æstetisk. Her blot et par eksempler på papindbo af førende designere.

Det er heller ikke første gang, hun har fået mig til at købe møbler for at markere et skift eller en begivenhed. Hver gang jeg har lidt penge, skal de bruges på møbler, det værste at bruge penge på af alt.

Hvorfor lader jeg mig lokke? Fordi så kan jeg føle mig som en konge ved at glæde min dame. (Ikke fordi der er noget ved møblerne, det er bare sånoget IKEA-lort, brug og smid væk, møblernes gummisko, en Bali-kommode, sånoget. Spild af penge.)
***

torsdag den 23. oktober 2008

Og klap for øjet

***
Jeg er blevet en af de fædre, der går og slukker for lyset altid.


***

tirsdag den 12. februar 2008

Drøj som bare fanden

Jeg kom hjem fra Netto med en flaske Vel, og min kone sagde: – Det købte du virkelig ikke, vel?

– Jeg troede, du ville købe den anden slags nede i Brugsen, sagde jeg. – Jeg kan godt lide, sådan som det skummer.

Men nu har jeg dårlig samvittighed over, at det kommer til at ligge og skumme ude i et vandløb. En hel flaske.

Vel lugter gammeldags.


Fra: Månebase Alpha, 1. sæson, episode 20: Space Brain

fredag den 28. december 2007

Medmenneskelighed - træer har også rettigheder

Bliver det sådan i fremtiden, at man bliver nødt til at skrive "No trees were harmed in the making of this motion picture"?



Det tænkte jeg på, mens jeg så Ringenes Herre, og det er faktisk allerede sådan, viser det sig, nu hvor jeg har kigget efter 30 sek. på nettet. F.eks. står der her om Sideways, hvor en bil kører ind i et træ, at "No California oak trees were harmed in the making of this motion picture.”

Sagt med floskler: Hva’ gi’r I? Der kan man bare se. Så blev man dét klogere.


Jeg indsætter dette billede fra Asterix, fordi det ligner det ovenover.

onsdag den 31. oktober 2007

Levende død i en kiste af pap

Den første dag sendte vores skulpturlærer os ud at finde skrald til at lave skulpturer af. Nogle var heldige at finde keyboards, de kunne hive tasterne af, andre fandt hjul, de kunne sætte under deres (alt ser godt ud på hjul). Jeg fandt en lang papkasse på fortovet og åbnede den og fór tilbage, for der lå en mand og sov nede i den, som Dracula i sin kiste i dagslys.

Er der nogensinde nogen, der er blevet dræbt, fordi de har lagt sig til at sove i skraldet (fx. en brandert) og er blevet losset op bag i skraldevognen og kværnet?

Jeg forestiller mig altid lig gemt nede i de frosne snedriver ved cykelstien, som dukker frem, når det tør.



Papkister for de miljøbevidste kan bestilles her.

•

Efter redaktionens afslutning indsætter jeg dette vagt relaterede billede fra The Spirit:

mandag den 10. september 2007

Pligt

Det er frygteligt at tænke på, at folk tager til fest, selvom de ikke gider, at der måske slet ikke er nogen til festen, der har lyst til at være der, ikke engang dem, der holder den.

Hvorfor finder folk på at holde en stor fest langt væk, f.eks. ude på en ø? Hvad tænker de på? Hvis det er rundt om hjørnet, er det én ting, men ude på en ø? Hvordan skal man komme hjem igen? Så er man fanget dér.

Og udgifterne. Hvad koster det ikke for alle folk at komme hen sådan et sted? For ikke at tale om den miljømæssige belastning.