Viser opslag med etiketten farisæere og filistre. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten farisæere og filistre. Vis alle opslag

torsdag den 16. april 2009

I mit øre

***
Jeg drømte, at min bøsseven lå oven på mig og fortalte sjove vittigheder. Det føltes rigtig godt. Jeg savner ham. Han er jo min ven. Desværre nåede jeg ikke at høre, om han også tænkte på sig selv som gift – eller gjorde jeg, og det gjorde han ikke? – da jeg skulle over og drikke kaffe med en anden af mine venner i NY, en hetero, og hans følge af farisæere og filistre.
***

torsdag den 12. februar 2009

Hvad byder man ubudne gæster? – Kunst & kommerce III

***
En gallerist-type fra provinsen dukkede uanmeldt op på mit værksted midt i mit hemmelige arbejde. Jeg har aldrig set ham før.
– Nå, du maler nok med fantasien, sagde han.
– Nej, jeg maler faktisk med en pensel, sagde jeg. Haha.

– Jeg kan godt lide det med næsen, sagde ham kunstneren, der havde taget ham med.
– Det er et virkeligt dårligt billede, sagde jeg. – Men jeg kan godt lide det. Det gav mig en ide til en serie.
– Er det nu en næse? sagde galleristen spindsfindigt.
Det er det.

– Er dét et hul i tanden? spurgte han.
– Ja, det er det, sagde jeg. – Jeg er glad for, at min visuelle kommunikation er tydelig nok.

Og så kritiserede de det billede, jeg tog frem for at vise dem.
– Der er for stor kontrast mellem forgrunden og baggrunden, sagde manden.
– Jeg har lige lavet det færdigt, sagde jeg og begyndte at forklare og endte med at lave undskyldninger. Okay, det er ikke Mona Lisa, men hele ideen var kontrasten mellem forgrunden og baggrunden.

Farisæere og filistre. De forstår ikke mit sande geni!


Bonusdialog:
– Hvor er hun grim, sagde han og pegede på et andet billede.
– Det er et portræt af min kone, sagde jeg. Haha.
– Det er jeg ked af at høre, sagde han. – Se den firkantede næse.

***

mandag den 25. august 2008

Mere utak

***
Min far har givet mig endnu et maleri tilbage. Fordi han siger det ligner en fallos. Det er to år siden, jeg malede det, og så giver han mig det tilbage nu. "(Mit navn) '06" står der på det. – Har du malet det, da du var 6 år gammel? spørger han.

Det er faktisk lidt skuffende.


***

tirsdag den 29. april 2008

Den store jæger

Jeg kom hjem i går og sagde til min kone: – Jeg har lavet noget genialt i dag. Og senere ved middagsbordet fortalte jeg hende historien om, hvordan jeg fandt den sorte gaffatape.

– Genialt? sagde hun. Jeg er skuffet. Det er ikke genialt, det er da rent held.
–Held! sagde jeg, held har intet med det at gøre. Hvad med den gang jeg fandt spartelen? (se dén legendariske historie her).
– Det er held, sagde min kone.

– Okay, sagde jeg og tog en dyb indånding. – Lad os nu sige, at vi alle er jægersamlere.
– Jamen, det er vi jo ikke, indvendte børnene.
– Jo vi er, sagde jeg, indeni. Og lad os så sige, at jeg går ud og skyder en mammut eller en bøffel med min bue, jeg selv har strammet og sørger for at holde i god stand. Er det så også held? Nej, det er snilde.

Og i modvinden af deres protester hævede jeg stemmen og udsagde: – Jeg vil ikke angribes på det, der er mine bedste egenskaber. Måske er jeg ikke en stor jæger, men jeg er en stor... hvad hedder "scavenger" på dansk? Ådselæder?
– Jægersamler?
– Nej, det er hunter-gatherer.
– Tingfinder.

– Det er ligesom, hvis jeg går ned på stranden og kommer hjem med et stykke rav, og så siger I: Det er bare held. Men 20.000 mennesker kunne have gået på den strand uden at have set det. Det er øjet der ser.

Og med disse ord fuldstændiggjorde jeg mit argument og slubrede min suppe færdig.

Case closed.

lørdag den 9. juni 2007

Kommers

Jeg har lige haft en flok kunstkøbere herude, min svoger og tre andre, der tilsammen ikke gider give mere end en tusse. Irriterende. Jeg gider ikke engang tage mine sko på for mindre end kr. 500.
Så vælger de noget halvhjertet og går, og nu er alle utilfredse.
Det er irriterende at blive malet op i sådan et kræmmerhjørne. Det er sguda ikke sko, jeg sælger. Alt andet lige er det personlige ting, hvad fanden folk så end synes om dem.
Det er hvad man får for at være i sidste øjeblik. Jeg vidste jo, jeg nok skulle få solgt dem noget, når de kommer anstigende efter butikkernes lukketid.


Note 1: Man burde være temperamentsfuld og bare smide banden ud under stor ståhej. I det mindste ville der så komme noget drama og en god historie ud af det. Især når et af fæhovederne kalder et af billederne, en tidløs klassiker og en personlig favorit, "grimt." Farisæere og filistre.
Nu har jeg igen været for flink, mit evige problem. Den eneste jeg lader det gå ud over er min kone. Som en magtesløs indvandrer der ikke har andre at tyrannisere end sin familie.

Note 2: De ville oven i købet have returret.

Note 3: Drevet rundt i manegen bliver man, som Thomas Manns klovn.