Den store jæger

Jeg kom hjem i går og sagde til min kone: – Jeg har lavet noget genialt i dag. Og senere ved middagsbordet fortalte jeg hende historien om, hvordan jeg fandt den sorte gaffatape.

– Genialt? sagde hun. Jeg er skuffet. Det er ikke genialt, det er da rent held.
–Held! sagde jeg, held har intet med det at gøre. Hvad med den gang jeg fandt spartelen? (se dén legendariske historie her).
– Det er held, sagde min kone.

– Okay, sagde jeg og tog en dyb indånding. – Lad os nu sige, at vi alle er jægersamlere.
– Jamen, det er vi jo ikke, indvendte børnene.
– Jo vi er, sagde jeg, indeni. Og lad os så sige, at jeg går ud og skyder en mammut eller en bøffel med min bue, jeg selv har strammet og sørger for at holde i god stand. Er det så også held? Nej, det er snilde.

Og i modvinden af deres protester hævede jeg stemmen og udsagde: – Jeg vil ikke angribes på det, der er mine bedste egenskaber. Måske er jeg ikke en stor jæger, men jeg er en stor... hvad hedder "scavenger" på dansk? Ådselæder?
– Jægersamler?
– Nej, det er hunter-gatherer.
– Tingfinder.

– Det er ligesom, hvis jeg går ned på stranden og kommer hjem med et stykke rav, og så siger I: Det er bare held. Men 20.000 mennesker kunne have gået på den strand uden at have set det. Det er øjet der ser.

Og med disse ord fuldstændiggjorde jeg mit argument og slubrede min suppe færdig.

Case closed.