Under den sidste intense samtale med min kone nævnte hun sit behov for "mere tid til sig selv". F.eks. kunne hun godt tænke sig at have bedre tid til at møde sine veninder til kaffe.
Når jeg skal have tid til mig selv, er det for at være for mig selv.
Sådan er vi så forskellige.
Tilsvarende er hun meget forstående over for mine selskabelige aftaler, mens hun er blevet sur, hvis jeg siger, jeg vil arbejde sent (altså ikke bare arbejde, men lave noget fornuftigt), og jeg har ofte i vrede, når mit selvtidsbehov har været til debat, råbt: – Okay, jeg skal ud at drikke med mine venner! *)
Jeg ville sikkert også for min part være meget forstående, hvis hun udtrykte et behov for at udtrykke sig i et rum af sit eget. I hvert fald ville jeg ikke have noget valg.
Det kan sgu også være det samme.
I øvrigt forstår jeg godt, hvad hun mener.
Indlæg af denne type holder snart op med at være sjove, selv for mig, eller aktuelle, hvis hun virkelig skrider.
*) Er det forståeligt? Det er ironi. Jeg siger: I stedet for at sige, at jeg har tænkt mig at sidde og lave mit arbejde, vil jeg sige, at jeg tager ud at drikke med mine venner, for så er der mindre brok. Druk er åbenbart en grundlovssikret ret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar