Jeg havde den mest frustrerende dag i går, fordi jeg prøvede at få min datter ud af døren og ned i klubben til et projekt, men hun ville ikke, og hvis hun først var kommet derned, havde hun moret sig, og det var for hendes eget bedste, og hun ville fortryde det, hvis hun ikke gjorde det, og de andre på holdet var afhængige af hende, og det endte med, at hun græd i næsten en time, og jeg forstår godt, at hun var træt, og her var jeg blevet hjemme for at møde hende og havde bagt boller og hældt varm kakao i hende. Jeg prøvede at stille hende uden for døren. Det hjalp ikke (hun græd og hamrede på døren). Intet hjalp. Og endelig tog jeg ud på arbejde, men jeg var nødt til at ventilere og ringede til min kone, der bad mig dæmpe mig og "ikke råbe".– Jeg råber ikke, skreg jeg, jeg er ophidset.
– Jeg kan ikke have du taler til mig på den måde, sagde hun.
– Hvem skal jeg så tale til? sagde jeg og lagde på.
Og da jeg så kommer hjem om aftenen, mens min kone sidder og ser Politiskolen i en mørklagt stue, siger hun til mig, at jeg er "aggressiv", har et "ekstremt temperament" og bør gå til "anger management", som "vi har talt om før".Jeg skal eddermame gi’ dig anger management.
Hun har menses.
Jeg er træt af altid at skulle være skurken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar