Viser opslag med etiketten kropsbehåring. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kropsbehåring. Vis alle opslag

onsdag den 8. juni 2011

Svigtende varm død


Tjek det: inspireret af Donzos klassiske spritduplikerede hæfter skrev jeg disse strofer:

(12:30:08 PM)
Svigtende varm død

(12:31:10 PM)
Din opstoppernæse i solnedgangen
med små lyse dun
Forsvandt min skyld
i erindringens ocean
uden en svupper?

(12:32:06 PM)
Jeg kan også være varm og menneskelig
når det gælder
men min hjemmebane er et
brændenældekrat
som toiletbræt
Min moster var noget
af en kvinde

(12:33:06 PM)
I forgårs forsvandt alt godt
fra sendefladen
på planeten Jorden
og alt hvad der var tilbage
var biblioteksmusik
og Blockbuster-videoer (VHS)
uden etiketter
Som jætter på toiletter

(12:34:09 PM)
I årtusinder lyste vi
klart og funklende
men nu kommer tankerne
overrumplende
svære at fordøje
i nattens toilet
Alt er stoppet
For at løbe ud på ny
En nat i min by
Alene

(12:35:45 PM)
Vi åd vore tanker
grådigt
som dinosaurer
på barberbladets kant
i reagensglassets bund
mødtes vi
uden en tanke for
inficeret pestilens og
skattepolitiske indgreb
sansede kun det ubegribelige
nu

(12:37:16 PM)
Vi var andre end vi
er nu
forduftede, forsmåede og små-
bureaukratiske uden store tanker
og følelser og begrebsapparater
inden for rammerne af
delagtiggjort borgerlighed
hvor der altid er en til
der sidder fast
som en knast
med Hansa-plast

(12:39:06 PM)
Men natten tager os og
kærtegner vore kølige lemmer
og legemlige køller
mens vi glider ind og ud af hinandens
bevidstheder og orificer
af glinsende fugtglans og
kotelettefisseletter i nedgangs-
månens bevægende glorie af
staccato-stalinister i
strækmarch gennem Fælled-
parkens græsfoyer første maj
hvor vi glemte alt
hvad der hændte
før

(12:40:01 PM)
Og alting vil samles og forgå
og alle vil vi forstå
hvor og hvordan og hvorledes
og hvorhen og hvor skidt det kunne
gå uden en lummer drøm
under dynen at holde fast på som
en spændt vandpik på nye
æventyr.

søndag den 15. maj 2011

'Suttefest'


Fra sidste års hippiekulturbegivenhed i udlandet, 5. del

En flok af fyrene forsvandt med den enes ukrainske kæreste (tobakstænder, matroskasket fra Sortehavsflåden, muntert sind).
– De er ude at have en suttefest, sagde kuratoren bittert.

Han har de længste hår på næsen, jeg nogensinde har set på et menneske.


Hvis du er til billeder af sømandsliv, ignorer da dette indenterede kranium og gå til Sailor Junkers.

*UPDATE 1. juni: Jeg fandt det perfekte billede:


Jason Eskenazi: Young Sailors Club, Kostrama Russia, 2000 (fra fotobogen Wonderland: A Fairy Tale of the Russian Monolith).

tirsdag den 3. maj 2011

Spændende nyhed


Bemærk, at jeg har indført en "blogrulle" her nederst t.v.

Lidt om det.

Det gode ved John K.'s blog er, at han siger ting, man så ikke selv behøver sige. Og så ved han, hvad han taler om. Se f.eks. hans indlæg om Walt Disneys fiksering på mandlige bagdele.

I dag faldt jeg så over en anden blog, We Are Not Robots, som desværre er lukket. Kender I det, når man falder over en blog og finder ud af, at man kan lide alle de samme ting? Det skete så her.

Generelt har jeg lagt mærke til, at jeg godt kan lide blogs med en masse billeder. Men det er selvfølgelig også gerne billeder, jeg søger på. Jeg læser næsten ikke noget. Hvad rager folks url mig?

Uncle Eddie er min helt. Hans blog er bedårende. Jeg tror ikke, han har nogen uddannelse at tale om, men han ser ting.

Så har jeg også læst Lars Bukdahls blog og genkender hans fornøjelse ved at udgive alt, hvad der falder ham ind. Jeg udgiver! Klik! Jeg udgiver! Klik! Det er en høj.

Og her er det så tid til at bevæge sig ned ad mindernes allé. Den første blog, jeg lagde mærke til, var af en dansker, der hedder Mette Wozniacki. Hun skrev en overgang, da jeg endnu var en blogskriver-grønskolling i knæbukser, højdepunkter som: "Jeg har tabt min remote på gulvet, og jeg gider ikke samle den op." "Min kat slikker mig i armhulen. Er det forkert?" Nogen gange 10 indlæg om dagen. Der er tidspunkter, hvor det er mere interessant at være kvinde. Hvis jeg f.eks. skriver: "Jeg har sat mig på min remote. Kan du ikke komme og hjælpe mig med at få den ud?", får jeg færre henvendelser, end hvis jeg var Kvindejammer. Det er udbud og efterspørgsel og helt på sin plads. Men, hvad jeg tænkte, var: Den må jeg stikke. Men hvordan? Men hvordan!" Jeg tænker endnu. Ikke hele tiden, men jævnligt. Hvor lavt kan jeg gå? Det er derfor, jeg periodisk nødes at genoplive bloggen: Jeg står med noget så lavt, at jeg ikke ved, hvor jeg ellers skal gøre af det.

Lad mig bare fortsætte lidt endnu.

Det var således også tilfældet sidst. Det var ikke min mening at genoptage bloggen og spilde min (og jer stakkels ensomme cow-bloggeres) tid på det, jeg ville bare løbe en sejrsrunde og modtage folkets hyldest. Tak! Tak! Ærbødigst! Vel mødt! Og så aflevere resten af mine sørgelige og sorgfulde indlæg fra sidste år, der blev afbrudt af mit i al hast arrangerede kulturophold i udlandet. Forstår I? Men kan man det? Aflevere sidste års indlæg under overskriften: "Mandejammer – de tabte kapitler"? Jeg ved det ikke, men jeg gør det alligevel. For det er jo en saga.

En saga om mig.

Ofte en Saga Blue, fordi jeg er nede.



En sagte saga til tider, når jeg er stille.



En sigte-saga, når jeg bager.



Sikke en sukkende, zig-zaggende saga.



I kan sagtens.

lørdag den 13. februar 2010

Ilddåb


Sjanten smed bukserne og befalede de unge rekrutter at sutte på sit rødblussende, sprængfærdige mandslem. 69 Jensen faldt straks på knæ og labbede det i sig som en tørstig hundehvalp, mens 48 Kama Sutra Klausen slikkede på befalingsmandens lyserøde, behårede nossepose. Den fregnede knøs, frisk fra session i Bjerringbro, kunne ikke undgå at bemærke en vis indelukket dunst af mandemusk fra Sjantens nedre dele. Behændigt lod han en suttet finger glide om bagved mellem den overordnedes baller og gned prøvende frem og tilbage over det runkne, noprede numsehul, før han forsigtigt lempede den indenfor og prøvende ud og ind i hastigt stigende tempo til tonerne af tambourkorpset, der øvede sig på excerserpladsen udenfor. Sjanten gispede og havde nær slugt sin c'rutstump: de var lærenemme, de små. Et godt kuld i år. Men han var ikke klar til at spilde sin glohede gardersperm endnu. – Oomkring, befalede han myndigt, og Jensen og Klausen adlød straks, hvorefter han gennemborede dem på skift med sit stålhårde danskerlem, hurtigere og hurtigere, hårdere og hårdere, til rytmen af Champagnegaloppen og nu – endnu bedre – Kronprins Frederiks march derudefra. – Åh gud, så godt det er! brølede han som en ekstatisk elgtyr. – Længe leve Dronningen, længe leve Danmark! og lod sin sperm sprøjte ud over de rødmende, dampende fodfolks faste endeballer, så fintperlende at sollyset ind gennem barakvinduet skabte en Eliasson-regnbue i luften, som billede på den uendelige skønhed, der i dette øjeblik forenede de tre mænd, den ene gammel og garvet, de andre unge og grønne, men nu indviede i korpsets mysterier og soldaterlivets glæder, for evigt sammensmedede i kammeratskabets ubrydelige lænker.
– Her, tør jer, sagde han til knægtene og smed dem sit sammenkrøllede, kamuflagefarvede lommetørklæde.
Nå ja, det er sguda bedre end at skrælle kartofler, tænkte Klausen.

Følg med i næste afsnit, hvor Jensen og Klausen og ham den underlige Zachariassen kommer i "hullet". Og glæd jer til sæsonens store klimaktiske afsnit, hvor hele eskadronen bliver spærret inde i en afghansk grotte med en bande lystige, langskæggede talibanere og tror, de skal dø.



lørdag den 16. januar 2010

Det hele kommer tilbage nu – erindringsmæssig retroejakulation


Højdepunktet nytårsaften kom, da Dr. DT sagde: "Du skal have noget at drikke" og rakte min datter et plastickrus portvin.
– Men jeg er altså kun 13 år, sagde hun.
– Jeg føler mig ligesom ham der ... hvad er det, han hedder? sagde han til mig.
– Polanski?
– Ja!

Senere tog han min kone på røven. Men det så jeg altså ikke.
– Det er sånoget mænd gør til fester, sagde hun.
Ikke mig. Jeg gør ikke.


– Kom her, sagde Dr. DT og gestikulerede mig ud på toilettet.
– Hvad fanden, vil du have, vi skal pisse over kors? Men jeg er altså kun ved 33⅓% tryk.
Nå ja, jeg har også haft brødre, tænkte jeg og lod en lind strøm løbe, mens jeg kiggede ned og så hans blege forhudsdækkede pikhoved og lange pubeshår.
– Dine piger er for gode til at sige nej, sagde han.
– De er eksperter, sagde jeg. – Det har de fra deres mor. Det er jeg forøvrigt kun glad for.

Han sluttede af med et par ekstra skvæt, efter den egentlige hovedstrøm var omme. Efternølere. Ligesom de franske adelsmænd i Mel Brooks' History of the World.

Næste dag sagde min kone til mig: – Det kunne jeg altså godt have undværet, at du fortalte os.
– Hvad fa'en, han tog dig på røven.


Der er masser af gode filmtitelskilte her (scroll lidt ned).

søndag den 3. januar 2010

Fængslende glæde


Jeg takker dig, gud, fordi julen er omme.*) Ikke mere skal der dikteres, hvad man skal: nu skal der tændes et lys, nu skal du drikke mere end nogen anden dag på året. Nu er jeg fri. Fri til at forlade hjemmet hver dag uden dårlig samvittighed. Fri til at lukke mig inde og være mig selv. Fri til at planlægge ferier uden familien.**) Fri til at sidde og kratte mig i mit brune røvskæg, mens de forbrændte fugle falder ned fra himlen som flaksende døende fakler.
Flammende fakler af flaksende vagtler.


*) Tak gud, fordi du har skabt muslimerne, der holder åbent, når andre har lukket.
**) Arbejdsferier.


torsdag den 3. december 2009

På nattens rand

***
Mit liv er særdeles utilfredsstillende
jeg har ingen glæder, hverken ude eller inde
og slet ikke i min kvinde
Man kan ikke vinde

Jeg har kun dig, min lille blog
hvor jeg kan skrive alt mit brok
om end det aldrig helt er nok
fordi jeg er så stort et pjok

Jeg spilder al min energi
mens livet passerer mig forbi
Jeg må snart barbere mine håndflader, fordi
jeg bedriver så meget verbal onani

Bland dig udenom, siger min kone
Jeg bryder mig ikke om den tone
Jeg skulle have taget Lone
hun nok mit lem kunne bone

Tårerne rinder på min kind
snart jeg sover stille ind
aldrig mere jeg skal høre min kones: Tag & forsvind
Men hun vil græde over mine smuldnede ben

Ingen elsker mig, jeg er så alene
"Det kan du ikke mene"
Jo, det kan jeg, lad os få det på det rene
Mit hjerte langsomt er ved at forstene

Engang var jeg ung og frisk
Nu er jeg blot gammelt og træsk
Alt hvad jeg kan er at give mig selv tæsk
10 gange dagligt med en udkogt suppevisk

Jeg græder over, hvad jeg kunne have været
Men jeg gad aldrig tage besværet
Jeg har altid siddet indenfor og kigget ud på vejret
i stedet for at kæmpe for, hvad jeg har begæret

Mit liv er på røven
Jeg dumped' til prøven
Jeg havde ej det, der sku' til

Jeg ved stadig ikk', hvad jeg vil

Klap jorden, dæk mig til
ønsk mig god rejse ned til Hel
Jeg er færdig
helt ærligt
hvor jeg er et flop
Om jeg dør nu eller senere af en blodprop
hvad forskel gør det? Jeg er ganske ætset op
i sind og i krop

Både fysisk og mentalt
er det galt
kort fortalt
regningen blev aldrig betalt
Og nu kommer rykkeren
1, 2, 3
Jeg nikker til dykkeren
på min vej ned til bunden af havet
hvor jeg bliver begravet
med fødderne i en spand eksistent-
iel cement
Jeg kunne ikke være det bekendt
over for mig selv
Farvel
til jer andre
nu jeg ensomt må vandre
gennem skyggernes land, der-
nede under Atlanter-
havet, jeg kan ikke klandre
andre
end det sørgelige fjols, der var mig
der fór vild på sin vej
i munter leg med sin hale
og tog den gale
afkørsel
der førte til livets ophørsel.
***

torsdag den 12. november 2009

Hvis jeg var konge III

***
Der burde være en lov om, at alle folk, der går ind i politik, skulle hedde Balle.*)

Eks.:

Digt selv videre.

Samtidig skulle det ved lov påbydes, at alle valgplakater på forhånd var påtrykt Hitler-overskæg (og/eller manglende tænder. Sidstnævnte er valgfrit):


Jeg kunne desværre ikke finde så mange plakater med borgerlige røvhuller i Valby, men det er også lige meget. Princippet er, at alle skal have Hitlerskæg og pandelok. Kom vandalerne i forkøbet!


Alle de her valgplakater minder mig om pølsemandens og/eller grillbarens tilbudsskilt:




*)
Hvorfor? Fordi jeg siger det. Det gode ved denne lov er, at den ikke er ensidig eller grådig. Ingen folk har gavn af den (kun mig lidt) eller tjener på den.



NB! Folk, der i forvejen hed Balle, skulle hedde dobbelt-Balle.

Eks.:


Tak.

Jeg hader valg. Godt det ikke varer to år.
***

onsdag den 11. november 2009

Noget at tænke over, 2. del

***

  • Er det et almindeligt problem i sengebutikker, at folk kommer ind og boller i de udstillede varer?
  • Hvorfor har de ældste mænd de mindste badebukser?
  • Kan man blive ved med at smitte sig selv, når man trækker vejret, efter snotten er løbet ned i skægget?






Tillægsspørgsmål: Hvorfor har monstret en pat i øjet her?


***

mandag den 14. september 2009

tirsdag den 10. marts 2009

Stjernestunder

***
Her er et fantastisk stykke litteratur, jeg har skrevet. I mangel af bedre udgiver jeg det her.

Han læste i fjernsynsflimmer,
og hun var livstidsstudent.
Og på det sidste havde de ikke
kunnet fordrage synet af hinanden.
Hun synes, hun så gammel og grim ud,
og han kunne ikke finde ud af,
om hun hadede sig selv mere end ham.
Ikke at det fik ham til at fremstå i et
bedre lys.

Det var en kamp til det sidste om,
hvem der var mest prætentiøs &
hvem der var mest studentikøs.
Han vandt med et næsehår
i det store opløb.

Hans bedste stunder var på lokum
eller om aftenen, når hun ikke var hjemme
og børnene sov. Stellar Moments,
tænkte han, mens han klemte den ud,
god titel til en Grethe Ingmann-cd.
– Gi mig en marketingmand, jeg
har det. Ah, der kom én, og dér
en anden.

***

fredag den 6. marts 2009

Rapport fra sygelejet, dag 4

***
Det går fremad.
I dag har jeg hørt musik og barberet hårene på min næse.
Og kl. er ikke engang 11.
Jeg har noget arbejde, jeg ikke gider lave. Ikke noget nyt dér. Jeg må skifte karriere, før det er for sent – det mener jeg oprigtigt.
Kaffen kalder.
Hvad er det, jeg kan høre ude i dåsen? Er det den Blå Irma, der jodler?
– Luk mig u-u-u-ud! Slubr mig ne-e-e-ed!
Det er det!
Over.


***

torsdag den 26. februar 2009

Kulturtorturtur – jeg gad ikke alene

***
Jeg vækkede J. Per for at få ham med på den Hirschsprungske, og det var skidekedeligt. Men man skal jo til det ind imellem, kulturen. Han har haft tilbagefald og røget noget "god pot" over en forlænget weekend.

– Tænk at være udenfor, sagde han.

Vi slog et smut gennem Botanisk Have og kiggede efter kæmpelotussen.

– Der er Fyrebakken, sagde han, hvor hippierne sad i 60’erne og fyrede. Efter hvad han fortæller mig, voksede der hamp i Haven dengang, der var lige til at plukke. Hvem ved. Eik Skaløe nævner også Fyrebakken i en sang. Så bliver man så meget klogere.

Jeg er ellers ikke meget for at ændre mine rutiner. Nu er hele dagen skudt i sænk. Jeg fandt ikke det billede, jeg kom efter (af Vesuv i udbrud), og jeg blev ikke inspireret. Der var et par meget gode himler:




J. Per styrede direkte hen til billedet af opiumsrygere:


Zarthmanns kineserier. Mærkelig ide med mønster over det hele.


Dette billede af "sol mellem graner" er det bedste:


Hammershøi, den store mester.


Jeg er træt af motiver og figurer. Der er også som sædvanlig for meget numsefiksering. Altså mandenumsefiksering. (Og så uden hår. Hvor er vi henne?)


Eckersberg var numsemand.

Onsdag er gratisdag, så hvis man absolut skal på museet, vil jeg foreslå, at man gør det den dag. (Ellers udmærket lille museum. Dansk guldalderkunst. Lad det være i fred, som det er.)
***

fredag den 23. maj 2008

Nudisme er unaturligt (2. del)


Jeg fandt mit gode gamle eksemplar af Nudist Society frem, en bog om den amerikanske nudistbevægelse fra 1970, hvor de bukker sig bagover for at forklare, hvor naturligt det er at være nudist, gerne hele familien sammen. De amerikanere. De må jo trænge til det. Bemærk at bogen er skrevet af en ph.d., det hjælper også.



Det sjove er, at jo mere normale situationer, man ser nudisterne i, desto mere unaturlige virker de.

Her er et godt eksempel:


Så kan hun rigtigt gå og holde øje.

Her er et par stykker til.


Klassikeren, volleyball.


Årets nudistkongefamilie er kåret.


Husk at lade som om I ikke kigger efter, drenge. Hattene styrer.


"Spændt" forventning.


Grækerne igen. Et klassisk forbillede er altid godt.

I mellemtiden handler det jo mest om at få lov til at se billeder af nøgne folk. Før pornoens frigivelse var "nudistblade" udbredt, ligesom bøger af "kunstfotografi" (og fotoamatørklubber, hvor man får lov til at gå hen og granske en nøgen dame gennem sin linse). Nå.

*

Det er for mig at se ironisk (eller i hvert fald såre påfaldende), at grundlæggeren af den amerikanske nudistbevægelse (billedet herunder) har det største lem af alle. Eller også hænger det bare utroligt lavt. (Klik & forstør.)


Henry Huntington, californisk nudistpioner. Se også under "gymnosofi". Bemærk hvor misundeligt han bliver iagttaget af den anden mand på billedet.


Det var slut på 2. del af essayet. Med lidt held kommer der en 3. del en dag. Eller måske et helt nyt essay om det samme! Hold vejret så længe.


torsdag den 17. januar 2008

Apropos næsehår

Jeg var til fyrreårs fødselsdagsfest hos min kones fætter Örvan Åke oppe i Ganløse.*) Han fortalte i forbindelse med kvinders plukning af øjenbryn om dét at hive næsehår ud med neglene, når man sidder til møde. Jeg troede jeg var den eneste der gjorde det! Det gør skideondt, navnlig når man får fat i en hel dusk på en halv snes hår.

Han arbejder på en stor dansk medicinalvirksomhed.

Jeg kan virkelig godt lide min kones fætter Åke Örvan.

Han sparkede sin nabos hund, engang den ikke ville lade avisbudet komme ud af lågen. En anden gang sparkede han en hund, der ikke ville lade ham komme forbi på skovstien. Han er en følsom sjæl, men også en he-man.


*) Navn og andre personlige oplysninger er ændret for at beskytte hans (og min) sande identitet


Nærbillede af mit klinisk studsede næsebor fra en anden 40-års fødselsdag i lørdags.
Jeg fandt endelig den trimmer, der var bortkommet.


torsdag den 10. januar 2008

Mandejammers forbrugerguide

Jeg ejer 4 næsehårstrimmere. Den ene er gået i stykker, og jeg kan ikke finde de 3 andre.

Jeg kan ikke blive ved med at købe nye!


*** Melissa næsehårstrimmer, kr. 25 hos Punkt 1



Jeg købte den sidste lige før jul: En helt ny næsehårstrimmer, og nu er den også blevet væk. Jeg har kun brugt den én gang.

tirsdag den 27. november 2007

Mændenes omklædning – hvor klamt at være omgivet af nøgne, blege gamle mænd

Det værste ved at dyrke organiseret boldsport (og så i min fremskredne alder) er at sidde i omklædningsrummet sammen med en masse nøgne, halvgamle mænd, navnlig når man skal dele med modstanderne, der lige har banket en. Det er ubehageligt. Det føles ligesom at være med i en fængselsfilm.
Hvem gider se på dem sæbe deres forhud ind?
Jeg ville føle mig bedre tilpas inde hos kvinderne. Jeg er ikke i min hverdag vant til at være omgivet af nøgne mænd

*

Jeg har heller ikke temperamentet til det her lort. Jeg burde holde op og bare løbe i stedet for, nøjes med at kæmpe mod mig selv. Så er der også færre voldstrusler.


PS Den eneste gang, jeg har taget svampe, lo og græd jeg uhæmmet og blev transfikseret af en finsk film på fjernsyn med en masse blegfede nøgne mænd i et fængselsbad. Tænk at få det lige ind i stuen, tænkte jeg, og så TV-billedet som en del af helheden. Bagefter spillede jeg darts og følte, at jeg vidste, hvor pilene ville lande, mens de endnu var i luften – på en smal gang med min bror efter at have delt en potte hjemmelavet baked beans.

onsdag den 26. september 2007

Selvindsigt

Jeg ragede mit sommerskæg af, så mig i spejlet og tænkte: – Jeg ligner en barberet kusse.






(Barnagtigt nøgen. For bar. Nu har jeg vænnet mig til det.)

torsdag den 24. maj 2007

Den gode samfundsborger


Jeg var nede at give blod. En mandlig sygeplejerske denne gang. Han hev plasteret af mine armhår. Det var værre end stikket. Drak fire briketter appelsinjuice for at vedligeholde væskebalancen.

***Vidste du, at HKH Prins Henrik er protektor for Bloddonorerne og at Dronning Ingrid var det før ham? Vidste du desuden, at "i anledning af HKH Prinsens 70-årsdag stiftede Bloddonorerne i 2004 et æresdiplom, der kun gives donorer, som har givet blod 150 gange"? Dvs. at jeg kun har 141 aftapninger tilbage nu (svarende til 70,5 liter blod), før jeg modtager en "personlig hilsen fra HKH Prinsen". Tju-hej! Ikke værst. Endnu en glæde jeg har at se frem til.***


Oplysninger hentet fra Donor Nyt, marts 2007. Alle organisationer, hvorend obskure, har tilsyneladende deres eget blad.

onsdag den 23. maj 2007

Ikke som Trine Dyrholms røvballer i De største helte*)

Der stod en mand foran mig i køen i Silvan med voldsom hårvækst på næsen. Jeg havde god tid til at studere fænomenet i modlyset fra indgangspartiet, fordi han ville tage varer tilbage uden en bon. Selv barberer jeg min næse næsten dagligt. Hvad er det for et liv?


*) Hvis der er nogen, der kan huske den scene, hvor solen står op bag hendes røv i en hytte i Sverige og fremhæver halvmånernes gyldne dun. (Det er det eneste, jeg husker fra den film.)

Billedet her er fra en tegneserie om fordelene ved at barbere sin næse (link).