Viser opslag med etiketten bogomtale. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bogomtale. Vis alle opslag

lørdag den 31. december 2011

Pudesnak MMXI


Jeg researcher min nye bog: Hvor sjovt er dit parforhold? 20 nemme løsninger der vi få dig til at smile igen.


Der er noget, jeg tænkte på. Det kunne være sjovt, i stedet for at springe ind i det nye år, at komme samtidig.

– Det er der med garanti allerede nogen, der har gjort.

Jeg kunne sagtens alene. Det skulle være en smal sag. Men sammen, det er en udfordring.

Man kunne forberede sig ved at komme til Tv-avisen.

– Jeg tror, jeg ville blive distraheret.

– Tv-avisen, god aften…




– Ih ja, foran børnene og moster og lille Balthus.

Jeg mener det hypotetisk, på sigt. Det er visionært.




– Nå ja, der er jo champagneflasken, det minder lidt om.

Og hvad er så proppen, pikhovedet der flyver af?

Jeg lavede engang en tegning af et pikhoved, der flyver af i orgasmeøjeblikket og rammer en i øjet.

tirsdag den 27. december 2011

Mange tårne i brændingen af parfumeret glas


– Julen er ligesom at have en papirspose
over hovedet fyldt med edderkopper, sagde
jeg og strakte mig i J. Pers sofa med en af
hans Petterøes.

Hans stearinskulpturer fra fem år siden står
endnu. To, der væltede, ligger i en
flyttekasse. Jeg har aldrig været inde i hans
soveværelse.

De er bedst, når de bliver til en hel verden.

Gode håndfulde
alt forladt
mine venner ler og klukker

Der er et billede af J. Per i Øvigs Thy-lejr-
bog, men han er ikke sikker på, at det er
ham.
– Få dog din bror til at kigge efter, sagde jeg.
– Han må sguda vide, hvordan du så ud. Nu
dine forældre er døde.

Jeg har sagt, jeg vil skrive hans biografi, og
hver gang jeg siger det, begynder han at
recitere de første par linier, som han
forestiller sig dem, men jeg har aldrig tændt
telefonen. Det er flygtigt spind fra et væv af
guld. Sommerfuglestøv fra forgangne somre.
Med det på fingrene kan du flyve.

– Det bedste er den fede, der går lige op og
ringer i kroneshakraen, sagde jeg med en
krystallinsk tone.

– Det bedste er at gnide de tidlige topskud,
sagde han, – til fingrene bliver helt klistrede,
og så ind i noget tobak og ryge det i haven,
mens fuglene fløjter.

– Klart, men det er også bedre at tage
svampe ude i skoven end sidde inde i en
lejlighed.

– Det er klart.

Han er skuffet over kvaliteten af den brune
på Madam Christiansen. Ingen er til at stole
på. Og finder man en god, er de hurtigt væk
igen.

Hvad han savner er et diskret stykke
landbrugsjord. Det er så sørgeligt, når høsten
er omme hen mod udgangen af november.
Det er det samme hvert år, cyklisk som hans
livsførsel er.



Sent from my iPhone

onsdag den 21. december 2011

tirsdag den 4. oktober 2011

Udefrem


Facebook minder mig om den scene i The Road, hvor manden åbner lemmen ned til kælderen, og der er fyldt med kødslaver med afhuggede, kauteriserede ben, og de skriger og råber om hjælp: "Red os, red os, tag os med!" "Ud, hurtigt!" Jeg ville ønske, jeg aldrig havde set det. Hvordan blev livet sådan? Det var ikke meningen, livet skulle være sådan. Hvordan blev det det?

Facebook minder mig om at løfte en sten, og der er fyldt med orme, der vrider sig. Nogle af dem har sløjfe i håret.



lørdag den 1. oktober 2011

Mundrugning


Min gennembladring af forældede klunsebøger har lært mig, at den gamle vits med fisken inde i fisken faktisk findes i virkeligheden.


Bent J. Muus [lidt sjovt navn dér]: Danmarks Dyreverden, Bind 4, Fisk I (Hans Hvass, red., Rosenkilde og Bagger 1978), s. 155.

Den gamle vits:

Frit efter hukommelsen.


Hovedet med et andet hoved inde i munden er et yndet motiv – det er klart, det dukker op, når man sidder og tegner.

Eksempler fra billedkunstens historie:

1. Max Ernst

Skt. Antons fristelse, 1945 (udsnit).

2. Wally Wood


Det er det gode gamle evighedsbillede:


Opskrift på, hvordan man laver sit eget evighedsbillede.


Escher.

Det er sådan noget, jeg tænker på, når jeg kører rundt på cykel.

mandag den 26. september 2011

'Det snotgrønne hav'


Min datter (15) skal øve sig på engelsk, så jeg gav hende Ulysses at læse højt af. På side 3 kom der et ord, jeg ikke har har hørt: "scrotum-tightening".
– Jeg har hørt nok, den bog er uartig, sagde jeg og tog den fra hende. Tror fanden, den blev forbudt.

Fantastisk ord i øvrigt: "pungstrammende"*) på dansk (overs. Mogens Boisen). Jeg vidste ikke, det fandtes, men nu vil jeg bruge det i alle tænkelige sammenhænge.

Bagefter læste hun et par kapitler højt af The Thin Man. Næste gang får hun en Tao Lin, som jeg tror er rimelig scrotumstrammende.



Spørgsmål: Giver det mening for en kvinde at læse ordet "scrotumstrammende"? Er det en følelse, I kan forstå? Er der et tilsvarende fysiognomisk fænomen hos kvinder?

PS Det gode ved litteratur er, siges det, at man kan nikke genkendende ("nikke genkendende", ha!, en af de lammeste af alle floskler) til, hvad andre tænker. Her kunne jeg godt have brugt det ord.

*) Klunkekrympende, siger jeg bare.

lørdag den 17. september 2011

Oplyst


Mobiler er virkelig vor tids smøger. William Gibson har skrevet om, hvordan de definerer vores kropssprog i det offentlige rum:

She hung up before he could say goodbye. Stood there with her her arm cocked, phone at ear-level, suddenly aware of the iconic nature of her unconscious pose. Some very considerable part of the gestural language of public places, that had once belonged to cigarettes, now belonged to phones. Human figures, a block down the street, were no longer smoking. (Zero History, p. 103.)

De lyser oven i købet ansigtet op, ligesom når nogen tænder en cigaret, hvilket ser godt ud på billeder:


Chris Ware.


John Held, Jr.




Er du afhængig af din telefon?

• Er det første, du gør om morgenen, at række ud efter den? (Tjek.)
• Ligger du med den i sengen, før du sover? (Tjek.)

Jeg er. Nu vil jeg have en iPad, der er en mildere og rundere, mere dvælende nydelse, som at skifte fra cigaretter til pibe.


Desuden: Og man kan altid tage telefonen frem, når man keder sig, ligesom cigaretter. Find selv eksempler fra din hverdag.

fredag den 16. september 2011

Tænkeboks


Jeg bør ikke skrive om mit elskede barn, for hun vil hade mig for det. Det er trods alt hendes liv, og hun er ikke en forlængelse af mig selv.

Joseph Heller skrev om sin 15-årige datter i Something Happened, men de talte ikke heller sammen i årevis, og nu har hun skrevet en bog om ham.

Det er betænkeligt at inddrage sin familie i sine patetiske skriverier, men hvem skal man ellers skrive om. Ledende politikere? Jeg kender dem ikke.

Jeg giver op.


Fra Blus skitsebog.

fredag den 17. juni 2011

Live-transmission


I stedet for at gå på arbejde, lagde jeg mig til at sove igen og drømte, at jeg scorede fikst med hælen for det danske landshold.


Fan-forelæsning om Franquin og fodbold her (på fransk).

Uddybende bemærkninger:
– Jeg så det for mig på fjernsyn.
– Iflg. et new-age drømmetydeleksikon, en af mine venner havde stående engang, betyder fodbolddrømme penge.


tirsdag den 24. maj 2011

De smukkeste kvinder


Jeg har gode erfaringer med at snakke med de smukkeste kvinder, der er. Tit er de til overs, fordi ingen tør tale med dem eller tror, de er utilnærmelige. Det er i hvert fald stereotypen. Jeg tør som regel heller ikke, men nogle gange, hvis jeg har tømmermænd eller tømmermandslignende symptomer, er jeg ligeglad. Det kan der komme noget godt ud af. Inden for tre dage hjalp en smuk kvinde mig til at finde en skole til min datter, og en anden sagde, at jeg skulle søge til radioen. Men det er et stykke tid siden nu. På det sidste har det stået sløjere til.


Jeg fandt engang denne klassiker på gaden, men kom til at give den til min irriterende roommate, typen der fik $10-blowjobs uden for Jungle Jim's. – Ser hun ikke bare godt ud? sagde han om hende på coveret. – Her, tag den, sagde jeg. En af bogens hovedmoraler er: Kvinder er også liderlige, ligeså liderlig som dig!

BONUS!
Pablo Picasso (Jonathan Richman). Alle kunstrockerne dækker pudsigt nok den sang (Bowie, Iggy, John Cale). Jeg hørte den her først:

Burning Sensations: Pablo Picasso.
"Har du nogensinde prøvet at score en chicks og blive kaldt en spazmo?
Det skete aldrig for Pablo Picasso."


(Jeg arbejder på en fordanskning. Gi' mig nogle forskningsmidler!)

mandag den 9. maj 2011

For ikke for evigt at blive siddende som en firkantet pløk i et rundt hul


"Der skal ikke så meget til at slå dig ud, hva'?" var groft sagt det eneste min kone sagde til mig i går, indtil jeg sagde, at jeg ville tage ud at male, så havde hun masser at sige: – Jeg troede, at du helt af dig selv ville finde ud af at rydde op på terrassen for eksempel…

– Jeg har bagt banankage og boller, det må være godt nok, sagde jeg. Til gæsterne, der aldrig dukkede op, men mest fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle lave. ("At bage er godt for nerverne: i går bagte jeg 48 boller og en banankage.")

Jeg skulle i hvert fald have en cigar, jeg var ikke sikker på, at jeg overhovedet ville male, så jeg standsede ved Bjørn Nørgaards Opretstående lort og røg en. Hvor er jeg dog negativ, tænkte jeg. Hvem gider høre på, hvad jeg ikke kan lide? dikterede jeg til min iPhone hen ad cykelstien. *)

Men da jeg havde malet lidt og var kommet mig over den værste tjatten, og det hele var levende og varmt, opdagede jeg, at tågen lettede. Jeg var ikke i dårligt humør længere, jeg havde genoprettet mit kosmiske overblik.

Det er derfor af stor vigtighed, at jeg husker at sætte to timer eller bare halvanden time af til at male, selvom jeg skal arbejde og selvom jeg er træt i hovedet. Min kunst er ikke engang specielt inspirationsbaseret. Jeg troede egentlig, at jeg havde fundet en ny metode.


*) David Byrnes metode, mener jeg at have læst et sted. Han cykler omkring og dikterer linier, der passer til sangen, ind i sin diktafon. Det kan godt være, at jeg bare husker forkert, men han har i hvert fald lavet sin "Cykeldagbog". Gratis podcast af introduktionen her.




mandag den 18. april 2011

Jeg besværer mig med at skrive det ned i stedet for at gå og råbe som en idiot


"Hold din kæft og skriv lortet ned i stedet for."
– Charles Bukowski


Hvem er ham der lugter af pis?
Min skide underbo

Unge danskere med for meget sprut
ud af røven og for lidt værdier

Det bliver ikke bedre af at bande, gamle mand
Du er stadig for blød

Jeg er stadig for gammel til at lytte
til dig og dine venner

Hvor er min fucking forlægger?

Forårssolen rammer mig lavt i
øjnene mens jeg timelapser
mig selv i tre timer
kogt ned til 18 sekunder.


(After reading
The People Look Like Flowers at Last)

fredag den 1. april 2011

Triumfens digter


At gense Dan Turèll-videoen om tidens selvoptagede jammerlyrik fik mig til at tænke på, at det gjorde han i hvert fald ikke (altså jamrede). Hans digtning var triumferende – dummer han sig på et job, skrider han bare, uset overvåger han en kvinde onanere nede ved mosen, han scorer et mål som målmand på udspark (Onkel Danny-eksempler) – aldrig selvmedlidende. Selv da han var ved at dø, var det værste, han kunne sige: Jeg skulle nok ikke have røget så mange smøger.



Det sagde han faktisk ikke engang. Hvad han sagde var:

Tobakken
var bare en
gen-opfindelse.....................................................................Historie
.........................Af
åndedrættet.

(Tja-a Cha-Cha, Borgens Forlag 1993)




Og så brugte han et ord som melankoli.


Nu sidder Bert Bentramsen eller hvad han hedder også og ryger (Lørdagshjørnet, 1979).

Et eksempel til efterfølgelse? Jeg vil i hvert fald til hver en tid hellere læse De tre musketerer end noget af en, der har ondt i røven og ikke kan skide.

tirsdag den 25. januar 2011

Upassende


Det var så pinligt: jeg sad inde i stuen og lyttede til min datters (14) nye projekt eller så hendes kortkunster, og så kom der de her høje kneppelyde fra underboen – hvorfor laver kvinder så meget larm? (visse evolutionsforskere siger, det er for at tiltrække andre mænd i stammen, så de kan komme og skyde deres spunk ind i mixet*)) – men nu siger min kone, at de lige har fået en lille baby dernede.

*) Christopher Ryan & Cacilda Jethá: Sex at Dawn: The Prehistoric Origins of Modern Sexuality (HarperCollins, 2010).



torsdag den 13. januar 2011

Kronen på værket - hvori jeg undersøger kønnenes surhed og foreslår mulige ruter at tage


Af litteraturhistorien kan jeg udlede, at jeg ikke er den eneste, der synes, hans kone er skrap.

Her er fra Canterbury-fortællingerne:


Det er det gode ved litteratur, at den kan formidle sindsfæller på tværs af tidens afgrund.

Illustrationen til fortællingen ser sådan her ud:


Illustration af H. Lawrence Hoffman.

Den stærkt nærsynede gamle idiot af en mand har ladet sin unge kone klatre op i træet ved at bruge hans egen ryg som trappestige, mens han stod på alle fire, og nu sidder hun deroppe og boller med troubadouren.
– Hvad laver du deroppe? kalder han. – Hvad er det, jeg kan høre?
– Ikke noget, min elskede mand, jeg gnasker bare pærer.

Eller også er det:

– Hvad er det, mine gamle svage øjne kan se? Sidder du ikke deroppe og boller troubadouren?
– Nej, nej, siger konen. – Du kan ikke se noget, du er blind!
– Åh gud nej! råber den gamle. – Hjælp, jeg er blind!
– Lige et øjeblik, så skal jeg være der, griner hans skamløse kone. – Kommer straks! Hoho!



Mere eksplicit rendering ved Ludmilla Balfour.


Jeg tænkte på den, da jeg kiggede på O.L. Kirkegaards tegning i Albert:


Tegningen er noget pjat, fordi skomageren jo faktisk godt kan nå Albert med sin stok. Noget lignende ses tit på film, når en flygter op af en stige. Tsk-tsk.


Noget oppe i et træ, man ikke kan nå – det klassiske billede på misundelse.


Se også bilag 1.


Forskerne fører det tilbage til den bibelske beretning fra Edens have med Kundskabens træ selvfølgelig.

Hvad sad der i grenene på Ask Yggdrasil? Aner det ikke.

Da jeg var lille, sad min storebror og hans venner oppe i træet i baghaven og gjorde nar ad mig, fordi jeg ikke kunne kravle derop og banke dem. År efter øvede jeg mig i at kravle derop, når de ikke var der. Der var fuglereder og interessante former i knoldene på poplen, for et sådant træ må det have været. Man kunne tage tegneserier med derop. Jeg drømte engang, at de knoldede grene var engle, der spredte vingerne ud bag sig (ligesom den gamle skulptur ved Kastrup Lufthavn):



Men hvorfor er det, koner synes, de skal være så skideskrappe? Hvorfor vælge at være sur? Tag min kone f.eks., hun synes, kvinder, der taler med pivestemmer er ynkelige. Men hvorfor ikke bare tale pænt? Tal sødt, er det sexistisk? Jeg får altid at vide, at jeg skal tale pænt og at jeg lyder skrap og sur. Gør jeg det samme? Jeg skal lære at være mere Barry White. Det værste, en mand ved, er en sur kone. Og det værste, en kvinde ved, er en nærig og doven mand. Man kan ikke vinde, og der er ingen udvej.



  • ANSVARSFRASKRIVELSE: Min skat, hvis du nogensinde læser det her, jeg tror ikke, du er værre end andre koner. Det er bare mit forsøg på bred humor. (Er det den tid på måneden igen? Jeg ved det ikke. Jeg har ikke turdet spørge, og jeg glemmer altid, hvornår det sidst har været. Godt det samme.)

Note 1:
Svaret på gåden "Hvad vil kvinder helst have?" (i "Konen fra Bath's fortælling") er
"magt over mænd" (indirekte citat.)


Note 2: En dendrofil er en, der elsker træer.

Bilag 1

Her er ræven igen. Den er altid ude efter noget i et træ.

tirsdag den 11. januar 2011

Den bedste nat i mit liv


Jeg drømte, at jeg bollede en yngre udgave af min kone. Det var skønt. Især fordi jeg gennemførte (endsige indførte). Det tillader jeg ellers aldrig mig selv i drømme. Det vil jeg gøre igen, tænkte jeg.



Som regel vågner jeg i det dirrende øjeblik, det hele står åbent og klar.


PS Glamorama skulle have sluttet her ved denne krydsvej:



Det er ikke helt, som jeg husker det. Jeg fik aldrig læst bogen færdig.


Det er nu, jeg spørger mig selv: Hvad rager det her egentlig nogen?

mandag den 27. december 2010

Vidste du at klejne på grønlandsk betyder 'en der ligner en kusse'?


Det er der en, der siger. Ussusaaq eller ussusaat hedder det.

Fig. 1


Jeg ved ikke, hvor han har det fra (og han vil også vide, hvorfor jeg spørger. Hvis du læser det her, så hej "Torben"). Jeg har forsøgt at faktatjekke det på nettet, men der dukker intet op, hverken det ene eller det andet, i Den store grønlandske slangordbog – anbefalet læsning – eller nogen vegne. "Glatbarberet kusse" hedder utsuit unngiarluarsimasoq. "Din klamme fisse" hedder utsuituttussuit. Altså noget med utsuit tydeligvis. Men intet om klejner.

Fra Det Grønlandske Sprogsekretariats ordbog:

klejne (sb.) (-n, -r) (kage) klejne, qalunermut qalaataq, ulitaq

skede sb. (-n, -r)
1. (til sabel etc.) pooq
2. (hos en kvinde) naalungiarsuup aqqutaa

Iflg. Kogebog for Grønland hedder klejner klejnit (galunermi uutat) (se fig. 2 forneden). Men det beviser vel ingenting. En officiel udgivelse ville vel heller ikke skrive "væltet lokum". Jeg kender ingen inuitter intimt, så min udforskning slutter her.

Til gengæld kan jeg dokumentere, at klejne på vestjysk hedder "vridefisse" (wriefit). Der er tydeligvis tale om et mønster.

Fig. 2

Efter et stykke tid ser alt på grønlandsk liderligt ud (fra Caia Hansen: Kogebog for Grønland. Den Kongelige Grønlandske Handel, 1965, s. 227. Fås på dit lokale folkebibliotek).

Jeg er glad for, at jeg fik dette indlæg ud, mens det stadig er lidt jul. Jeg har haft det forberedt i to år. Hosanna for mig! Ka-tjing!

***MANDEJAMMER – HVOR DU FÅR ALLE DE HALVBAGTE FAKTA!***

onsdag den 28. juli 2010

Loser-ferie


Da jeg læste til studentereksamen, sad jeg ude i haven og læste sciencefiction-romaner i stedet for. Ind imellem kom min mor hjem og spurgte, hvordan det gik. Jeg var deprimeret og havde knust hjerte. Jeg forberedte mig reelt ikke. Dagen før jeg skulle op til fransk, ringede jeg til Bo.
– Kom nu, Gudsrost, sagde han, – hvad betyder "il pleut"?
– Øh, "han græder"?
Jeg vidste det ikke.



Jeg læste alt fra Stig Vendelkærs Forlag, Stiftelsen-trilogien, Death World. De havde et glimrende udvalg på biblioteket.

lørdag den 20. februar 2010

Videnskab i hverdagen


Her er, hvad der sker, når man lader en tegneserie stå ude på badeværelset:


Det er ligesom det hygrometer, man kan lave af en grankogle:


Eller af en papirstrimmel, der er behandlet på den ene side:


For indviklet til at jeg ville have lavet det.

Forklaring: Bibliotekstegneserien udvider sig ved stigende luftfugtighed og slår sig, fordi omslaget er lamineret udvendigt (men ikke indvendigt). (Af samme grund bør man grundére begge sider af en masonitplade, før man giver sig til at kunstmale på den.)


Litterært nedslag:
Linie fra Davis Sedaris' Naked (god bog), jeg læste i dag: "...especially in North Carolina, where by mid-March the humidity is fierce enough to curl paper" (s. 67, min fremhævning).

* * *

UDVIDET NOTEAPPARAT & BONUSMATERIALE!
Jeg havde en en bog med de her eksperimenter (og de samme illustrationer), som jeg læste fetichistisk i min barndom. Og nu, takket være nettet, og også folkebiblioteket (for at finde ud af, at det hedder et hygro- og ikke et barometer), har jeg fundet den igen: 204 Simple Science Experiments ca. hed originalen (ved ikke, hvad den hedder på dansk).

Det er de samme eksperimenter, der stadigvæk optræder i alle den slags bøger, men jeg kan bedst lide de gamle, formelle illustrationer. Nu om dage er tilsvarende instruktionstegninger mere hysteriske:

Tsk, tsk.

Her er et par stykker til fra bogen:

Appelsinskalsundervandsbåd.

Den eksploderende sten. Har jeg altid haft lyst til at prøve.

Bue i vandet.

Er de ikke bare fede? De får det til at se ud som om, det virker.

Ligesom Al Jaffees opfindelser fra MAD:





År forud for sin tid (1979).

Eller Serafin-bøgerne:




Tegninger af Philippe Fix. Peddersen og Findus (ikke gengivet her, fordi de ikke hører hjemme i mine erindringer) har noget af det samme.

Franquin gjorde også et stort nummer ud af, at Vakse Viggos opfindelser skulle se ud som om, de rigtig kunne virke:



Han havde en forkærlighed for køretøjer.




Franqueringsmaskine (tihi!)


Verdens bedste tegneserie. Hvem gør så meget ud af sine tegninger nu om dage? Hvem har tid? Hvem har råd?

En anden tegner, der også var god til det, var Richard Scarry:





Alle hans køretøjer og maskiner ser rigtige og mekanisk funktionelle ud.

Det er på mange måder det omvendte af den modernistiske UPA-stil (behandlet i et tidligere indlæg).