Viser opslag med etiketten principper. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten principper. Vis alle opslag

tirsdag den 27. september 2011

Hvad foregår her?


Hvorfor kommer du herind? siger min datter (15), når jeg kommer ind på hendes værelse.

Jeg gider ikke banke af princip, så jeg pumper dørhåndtaget op og ned, før jeg går ind. (Hvad hedder "jiggle" på dansk?)

Ryd op, siger jeg hver gang. Nogen gange rydder jeg selv nogle ting op fra gulvet. Hvor mange gange skal jeg sige det? Krøllede skolepapirer, undertøj, sangtekster. Et frugtbart vækstlag. Er dét min baby?

Min baby, buhu, buhu, hun vil altid være min lille rundhovede fireårige pige, lige meget hvor skideirriterende hun er. Jeg er så træt af at råbe og skrige.

tirsdag den 17. maj 2011

Princip 18


Det hjælper at være ligeglad med alt.
Det er, når man bekymringer sig en lille smule, det går galt.
Så er det bedre at bekymre sig om alt.



torsdag den 4. september 2008

Mine personlige dæmoner lukker og slukker

***


Og det, mine venner, var sidste ombæring af De personlige Dæmoner.

Læg mærke til, at den sidste tegning er den dårligste af dem allesammen (også den næstsidste), helt i projektets ånd.

Hvor mange var det, 100? Jeg tæller lige efter... Faktisk 130 i alt.

Konklusion: Jeg skal ikke kunne sige, at projektet med at uddrive 100 dæmoner er lykkes. Der er flere endnu, der er så sorte og modbydelige og dybtliggende, at jeg ikke magter at konfrontere dem, og slet ikke offentligt. Mange af dem, jeg har lavet, ligner også hinanden, det er en anden sag. Måske en dag jeg når til de sidste, jeg stakkels plagede sjæl.*)


*) Jeg skriver "sjæl", men det er kun et ord. Jeg er imod sjælen af princip.
***

fredag den 20. juni 2008

Sundt princip til udlevelse

***
Der er et princip i improvisation, der hedder, at man aldrig må modsige den anden, men altid gå på med på, hvad den anden siger, ellers går samtalen i stå. Det fremhævede jeg henne i parterapien, dengang vores kommunikation var gået i stå.

Ikke at det hjalp. Men det er et godt princip. Bare at sige ja og se, hvilke latterligheder der kan komme ud af det, når man accepterer, hvad den anden person siger.