I går afleverede jeg for anden gang i mit liv noget før tiden.
Fordi jeg ku'.

Siden for den moderne, følsomme mand, der trænger til at komme ud med det
Jeg har lige været i telefonen med min bedste kunde og vrøvlet om penge og været usammenhængende, og nu er jeg bange for, at jeg har ødelagt det hele. Jeg er elendig til kommunikation. Hvad nu? Jeg prøver at formulere en opfølgende mail, men måske gør det det endnu værre at blive ved med at trampe rundt i det. Jeg har en lang tradition for at ødelægge fede jobs med dårlig kommunikation – og for at bekymre mig og ærgre mig over det bagefter – og nu er jeg bange for, at jeg har gjort det igen. Telefonen er så intimt et instrument, at hviske nogen ind i øret på den måde, navnlig folk jeg ikke kender så godt (og så med søvnmangel, og når jeg har glemt, hvilken dag på ugen det er).
I dag har jeg forladt mit hjem i protest, fordi jeg ikke kan få lov til at sidde og arbejde i fred.
Jeg har ødelagt julen, fordi jeg er nødt til at arbejde, så jeg har hverken fået lavet noget eller slappet af.
Fuck! Jeg glemte, at jeg havde en deadline til i morges.
Min storebror, ledertypen, fortalte mig engang: I frilansere skal vide, at det er okay at aflevere før deadlinen.
Kort før jul gav jeg mig selv en længe ventet lønforhøjelse. Ikke så snart havde jeg gjort det, før en kunde bad om mængderabat.