Viser opslag med etiketten frilanser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten frilanser. Vis alle opslag

torsdag den 12. maj 2011

Derfor


I går afleverede jeg for anden gang i mit liv noget før tiden.
Fordi jeg ku'.



fredag den 11. september 2009

Nyt kiks

***
Jeg har lige været i telefonen med min bedste kunde og vrøvlet om penge og været usammenhængende, og nu er jeg bange for, at jeg har ødelagt det hele. Jeg er elendig til kommunikation. Hvad nu? Jeg prøver at formulere en opfølgende mail, men måske gør det det endnu værre at blive ved med at trampe rundt i det. Jeg har en lang tradition for at ødelægge fede jobs med dårlig kommunikation – og for at bekymre mig og ærgre mig over det bagefter – og nu er jeg bange for, at jeg har gjort det igen. Telefonen er så intimt et instrument, at hviske nogen ind i øret på den måde, navnlig folk jeg ikke kender så godt (og så med søvnmangel, og når jeg har glemt, hvilken dag på ugen det er).

Næh, giv mig en god frokost til hver en tid.
***

søndag den 28. december 2008

Udvandring i protest

***
I dag har jeg forladt mit hjem i protest, fordi jeg ikke kan få lov til at sidde og arbejde i fred.

Jeg er lige kommet i gang, og
POP
så siger min kone: – Hvad med at invitere (det her par, vi kender, med små børn) forbi?
POP! Der røg mine tanker.
– Hvad? Hvornår skulle det være? Nu? Jeg ved ikke engang, om jeg kan nå at komme med nytårsaften!

– Jeg sidder fredeligt og passer mig selv og generer ikke nogen. Hvorfor skal jeg tage stilling til det nu?

– Du behøver ikke snerre af mig.

Og så følger der forskellige kommentarer ude fra køkkenet.
"Hvorfor går du ikke bare din vej?" F.eks.

– Godt, så går jeg!

Mumle, skumle!
Børnene ser granatchokerede ud.

Ude på gaden løber jeg lige ind i en mor, jeg kender, og så skal jeg tage stilling til hende og ud af mit hoved igen.

Nu sidder jeg i mit ensomme, højloftede arbejdsrum med et brød og to oste. Jeg har ikke lyst til at være her.

Jeg har groft sagt ikke lyst til noget.
Måske burde jeg spille den af?
Jeg har skidt.
***

lørdag den 27. december 2008

Ufri ferie

***
Jeg har ødelagt julen, fordi jeg er nødt til at arbejde, så jeg har hverken fået lavet noget eller slappet af.

I dag stod min datter (8) og så på mig, mens jeg forsøgte at arbejde, og sagde:
– Hvordan kan du holde ud at lave alt det?
– Det kan jeg heller ikke, sagde jeg.
Hvor nedslående.*)

Julens højdepunkt kom, da vi lavede electric boogie rundt om juletræet (man holder hinanden i hænderne og sender den elektriske impuls rundt på bølgemanér) og derved til dels opfyldte min bøn fra sidste år om nye trin til juletræsdans.

Nu er familien gået i biografen uden mig.
– Jeg kan ikke sidde der og slappe af, sagde jeg.
– Jamen, du tager jo aldrig med i biografen, sagde de. – I julen er det meningen, man skal lave ting sammen hele familien.



*) Det er ydmygende ikke at kunne foregå sine børn med et godt eksempel. Jeg har det som faren i Cykeltyven.
Hvis jeg ikke passer på, ender jeg som min far: mageligt anlagt og ufuldbyrdet.

***

mandag den 1. september 2008

Fuck!

***
Fuck! Jeg glemte, at jeg havde en deadline til i morges.
Det er næsten aldrig sket før.


Jeg har simpelthen hygget mig for godt.


Heldigvis har jeg en forstående boss (ikke som Peter Parkers boss, J. Jonah Jameson, her afbildet i et flot, fotorealistisk maleri af Brdr. Hildebrandt. [
Den ene af brdr. døde af komplikationer fra diabetes for et par år siden, ser jeg nu.])
***

fredag den 16. maj 2008

Faren ved forud

Hold kæft mand, jeg sidder og laver det her job jeg blev betalt for for 6 mdr. siden. Det er forfærdeligt.

fredag den 16. marts 2007

Det havde jeg aldrig tænkt på!

Min storebror, ledertypen, fortalte mig engang: I frilansere skal vide, at det er okay at aflevere før deadlinen.


(Jeg har også prøvet at gøre det engang.)

onsdag den 17. januar 2007

Mit job 3)

Kort før jul gav jeg mig selv en længe ventet lønforhøjelse. Ikke så snart havde jeg gjort det, før en kunde bad om mængderabat.
Det fik hun så, fordi jeg stadig kom ud med halv gevinst.

På fredag sidder jeg i den situation, at jeg ikke har mere arbejde (thi jeg frilanser). Som regel når jeg knap at tænke den tanke, før et nyt job dinger ind i indboksen.
Er det ikke en ønskesituation? Nej, for jeg hader mit arbejde. Hvis jeg aldrig fik et job til, ville jeg være nok så glad.

Mit problem er, at jeg ikke kan tænke videre end mit næste job. Derfor kommer jeg aldrig videre i mit liv. For jeg har som regel altid et job eller to til på bedding.

Mit arbejde er ikke så slemt, at jeg hader det hele tiden. Men jeg hader det, for når jeg laver det, har jeg ikke tid eller overskud til noget andet, fordi det dræner min kreative energi.
Det ville være bedre at grave grøfter, hvis det gav ligeså godt, for så skal man i det mindste ikke tænke. Det ville ikke være bedre at være handicaphjælper (selvom der er mange kunstnériske typer der blærer sig med den faste tjans), fordi det er hårdt for ryggen (det er grøftegravning selvfølgelig også, men det er ikke pointen, og det giver i øvrigt også dårlig ryg at sidde her og taste og klikke hele dagen – alt giver dårlig ryg: jeg udfordrer dig til at nævne én ting der ikke gør det), plus man skal omgås andre mennesker. Al omgang med andre mennesker er anstrengende.

(Se også Mit job og Mit job 2)