Viser opslag med etiketten forbitrelser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten forbitrelser. Vis alle opslag

onsdag den 21. juli 2010

søndag den 18. juli 2010

Hvor der er liv, er der hug


Jeg troede, at der var noget, jeg ville, og så viste det hele sig bare at være en fucking joke.



søndag den 20. september 2009

– Hvad med vores projekt? Du har været hjemme tre uger nu

***
Jeg begik i naiv optimisme en fatal brøler i sommer ved at igangsætte "et projekt" med at lave om i lejligheden, og nu springer det op og sparker mig i røven, fordi der ikke sker en skid med det, og det ikke fører til andet end bitterhed og skuffelse og ufred. Jeg har andre ting, jeg hellere vil lave, og nu hænger det hele på mig.

– Jeg har lavet det, jeg kan, siger min kone.

Nu skal jeg male lejlighed, hurra. Jeg ville hellere have mine tommelfingernegle hevet af af dværge i Schwarzwald. Jeg skulle aldrig, aldrig være begyndt på det projekt. Men jeg håbede altså på det bedste (og så håbede jeg på, at det ville styrke vores kærlighed at "starte på en frisk"). Og hvad får jeg ud af det? Bebrejdelser, anklager, seksualstrejke med blokadevagt og kamptaler. Fuck det hele så grundigt i røven, Jeg har absolut ingen motivation for at foretage mig dét eller noget som helst andet.
***

mandag den 22. september 2008

Hensigtserklæring

***
I stedet for bare at skrive tingene, vil jeg tegne små "fluer" til (jeg skal bare finde på et andet navn end "flue".)

*

Mine sure tanker

Æde er bedre

– Hvor ligegyldigt er det ikke at bolle, når man alligevel
ikke skal have børn? Det er meget sjovt, mens det står på,
men bagefter er man sur igen.



Note: I fremtiden vil jeg bestræbe mig på at lave mindre sjuskede tegninger.
***

torsdag den 18. september 2008

Min fars evne til vedblivende at gå mig på nerrrrverne

**
Jeg havde min far til middag og fodrede ham, og straks begynder han med, at jeg er "hård ved ham" som altid og nedgør ham. Der er ingen i hele verden, det er mindre sjovt at varte op. Hvorfor er han her? tænker man. Han hører overhovedet ikke efter.

Han bad om et glas vand, og det bevægede mig til at fortælle følgende historie:

– Da vi var små, og farfar stadig boede hjemme hos os, sad han altid ved bordet og bad om et glas vand. "(Min storebrors navn)", sagde han, "vil du ikke nok hente mig et glas vand?" Og da min storebror ikke gad det mere, spurgte han mig: "(Mit navn), vil du ikke nok hente mig et glas vand?" En dag hentede jeg et glas varmt vand til ham, og han sagde SCHPRRUT! (Her griner børnene.) Så begyndte han at spørge min lillebror: "(Min lillebrors navn), vil du ikke nok hente mig et glas vand?" og min lillebror gik ud i køkkenet og lavede ham et glas saltvand. "Hvad er det for noget?" sagde han, for det var helt hvidt.

– Hvad gjorde han så? spurgte børnene.

– Ja, han flyttede da, sagde jeg, det ville han da ikke finde sig i. Man har vel sine principper!

Almindelig moro.

Min kone vil ikke engang give ham en krammer, når han kommer ind og siger "Giv mig et knus, svigerdatter" med snotten løbende ud af sin gammelmandsnæse og fortæller om, hvor dejligt det er at knuse klinikassistenten hos tandlægen. Hun synes, han er en "dirty old man", og det er han. "Downright filthy", kan jeg tilføje.

Lige meget hvad jeg gør, synes min far, at det er synd for ham. Han tror stadigvæk, at jeg er 13 år gammel. Han bliver groft sagt chokeret, hver gang han ser mig.

Han har evnen til at irritere mig til evig tid, men han er så gammel, så gammel, den ældste mand på jorden.


BILLEDTEKST: Her er en opfindelse, jeg godt ville have gjort.
***

mandag den 4. august 2008

Regnvejrsdagsaktiviteter (forts.)

***
Intet som en biftur for at man kan føle sig som en brik i et forbrugerspil. Især hvis man er dum nok til at gå i Palads.


Prøv lige at se nogen irriterende udtryk den Panda har. Gode kampscener.

Kung Fu Panda
– okay film, selvom det ville være bedre, hvis familien gad komme ud af slikbutikken, så vi ikke gik glip af starten.

*

Hvad er jeg et overflødigt ornament på den her familie? Ingen hører efter, hvad jeg siger. Det har været den mest irriterende dag i mit liv. Jeg har aldrig spildt min tid og mine penge så grusomt. Intet hvad sådan en familie kan foretage sig interesserer mig det fjerneste.
***

søndag den 27. juli 2008

Nationalhad


Jeg begynder at hade Danmark, så snart jeg står i lufthavnen, den udenlandske, og hører de første danske stemmer, altid jyske. Mit had vokser sig enormt, når jeg er landet i Kastrup, først udtrykt ved sarkasme siden indesluttet bitterhed, der nu har varet i tre dage. Jeg kan ikke engang kigge op på den skyfri, melonfarvede aftenhimmel uden at tænke, hvor jeg dog hader alting. Beklager.

mandag den 5. maj 2008

Ting jeg ikke får sagt (har fået sagt endnu, om nogensinde)

Jeg er i skidedårligt humør.
Jeg er træt af at leve i et kærlighedsløst ægteskab. Jeg aner overhovedet ikke, hvad du tænker på, for du er komplet utilnærmelig, og det eneste du giver udtryk for er, at du er utilnærmelig.
Nu sidder vi i går og har vores nye udgave af skænderier i form af strukturerede samtaler, altså strukturerede skænderier, lige før vi skal i seng, og hvordan fanden skal jeg så kunne sove, når jeg har lyttet til en times bebrejdelser og anklager og gammelt, bittert nag udelukkende og ensidigt møntet på mig selv? Og jeg får ikke et knus eller et kram eller et kys eller en eneste kærlig tilkendegivelse i dagevis. Hvad skal jeg så gide noget for? Hvorfor skulle jeg gide tilbringe mere tid sammen med familien ved at "tage initiativet til fælles arrangementer" som f.eks. ferie, hvis det hele bare handler om at rejse et andet sted hen og være sure på hinanden dér?
Jeg gider absolut ingenting og min motivation er i bund.

torsdag den 20. december 2007

Sten is koen

Det er svært at beskrive de konstante ydmygelser, man udsættes for i et langvarigt forhold, på en måde der lader en bevare et skær af respekt omkring sig selv.

Jeg synes, det er pinligt.

Tag mit forhold f.eks. Det er helt på røven, og jeg kan ikke se, hvad jeg skal gøre, for at det kan blive bedre. Min kone siger, at det er mig, det er galt med (efter vi havde eksploderet i hovedet på hinanden), men nu opdager jeg, at hun sagde det, ca. 5 dage før hun fik menses.*) (Hvad hedder "on the rag" på dansk? Jeg konsulterer lige Don Enzo... Han siger, det hedder "kommunister i lysthuset").

Det er ikke nemt at bevare et køligt overblik.
Det er ikke nemt at have et overblik, når man sidder nede i et hul.

Jeg gider ikke arbejde, men det er ikke usædvanligt.
Jeg vedbliver at sjofle mine drømme.

Og så er der julen oveni, den værste tid på året.
Jeg stopper her.


*) Mao. jeg skal i anger management, fordi jeg råber højere end hende, når hun PMS’er.



Note: Okay, her er situationen: Hun spurgte mig, om jeg ikke ville komme ud og lave mad sammen, men så skulle jeg lige slå noget op på nettet på vejen, og tyve minutter senere, da jeg endelig nåede derud, var hun skidesur.
Mit argument: Hun valgte at blive sur.
Hendes argument: Sådan er jeg altid. Man kan aldrig regne med mig. Det er altid hende, der skal lave mad.
Mit argument: Lad være at være en køkkenmartyr. Kald på mig.
Jeg havde vitterligt glemt det, jeg sad bare og slettede e-mails inde på Yahoo.
Ekstra ærgerligt var det, fordi hun havde fisk med hjem fra fiskehandleren, og så var der ikke noget ved at æde dem, efter vi havde skreget af hinanden (og min svigermor på en eller måde havde lyttet med, da hun ringede op), og nu vil hun i hvert fald aldrig gøre dét igen. Negativ reinforcement.
Hun bærer nag ad helvede til.

søndag den 9. december 2007

Fortrydelsesdusch

Mens jeg tog bad i morges, tænkte jeg på alle de fejltagelser, jeg har lavet i mit liv, senest i går hvor jeg blev blitzet for at køre for hurtigt oppe i Farum. 52 km/t – får man en bøde for det? Fuck det.

Skyl det af dig, skyl det af dig, tænkte jeg.
Sæbe, sæbe ind.

lørdag den 1. december 2007

Morgenkvalme

07:15

I stedet for at sove længe ligger jeg og får hovedpine.
Børnene rumsterer, det er første december, den yngste skal have sin insulin.
Jeg er bitter over igen ikke at have fået noget sex.
Jeg kan ikke ligge op ad din røv, når jeg ikke har fået sex i en uge, og falde i søvn.
Jeg vidste, jeg skulle have trykket en ud i går, mens jeg havde chancen.



Uddrag fra Tony Millionaires Maakies. Sjov serie.

onsdag den 21. november 2007

Der er intet lys for enden af tunnelen

Jeg kan ikke udholde at arbejde. Jeg har det som om mit liv løber ud mellem fingrene på mig. Det føles som det værste tidsspilde. Det rykker mig ingen steder hen. Når jeg kommer ud på den anden side og er færdig, er jeg præcis derhenne, hvor jeg begyndte. Ingen steder.

Min passivitet og manglende evne til at rykke mig af stedet forbitrer og bedrøver mig. Jeg har ikke engang lys til at skrive hvad jeg laver inde på LinkedIn. Det er som en joke. En grim kliché. Jeg hader hvad jeg er. Hvorfor har jeg ikke en stribe bøger eller en stak CD’er bag mig, ligesom andre folk jeg kender, lige meget hvor dårlige eller kedelige de er? Det gør mig syg om sjælen. Jeg kan ikke engang nævne mit fantastiske arbejde på bloggen her, da den jo er anonym.

Min liv ebber ud, mens jeg passivt ser til,
- som tårer i regnen.
- som sand mellem fingrene.
(vælg selv en passende floskel).

fredag den 9. november 2007

Burgerflipning

David Byrne sagde, at han valgte at gå på RISDE, fordi det var den skole, der havde det bedste graffiti. Hvor hipt.
Min skole havde OK graffiti. Der var én især, jeg godt ville have fotograferet, en tegning på lokumsvæggen, man kunne studere, når man sad og sked, af en rørledning, der gik direkte fra lokummet og udmundede over grillen i Café des Artistes, skolens cafeteria, hvor den studerendes lort blev til en burger. Det var et dårligt cafeteria. Manden, der stod dernede og flippede lorteburgers hele dagen i det vinduesløse kælderrum, var ægypter. Han var tit sur. Han fortalte mig, at han var uddannet læge i Ægypten, og nu stod han dér hele dagen og flippede kærlighedsløse lorteburgere. Han var ét point ud af 1000 mulige fra at bestå den amerikanske embedseksamen, så han kunne praktisere i New York. Hvor surt.
En dag efter arbejde på ved ned i banken med kassebeholdningen blev han overfaldet med kniv og bestjålet. Kort efter rejste han tilbage til Ægypten.

PS Han var meget flink, når man lærte ham at kende. Ind i mellem gav han noget gratis, hvis det var min fødselsdag f.eks. Eller også var det den anden ægypter ovre i det andet cafeteria.


Illustration frit efter hukommelsen

torsdag den 8. november 2007

Flinke fyre fuckes over - tro ikke der er noget rigtigt at gøre

Man tror man gør det rigtige her i livet, og så viser det sig, at det hverken betaler sig eller bliver påskønnet. Tag min fætter, der arbejder på atomkraftværket og giftede sig tidligt med sin kæreste fra gymnasiet og har sat sig med hus og svømmepøl og to børn og er bundet, så han aldrig kan flytte eller skifte karriere. Tror I han bliver værdsat? Nix. Hans kone tager massagekurser for at uddanne sig (haha), "sælger" Mary Kay-produkter i et pyramidespil og truer konstant med at forlade ham. Måske har hun allerede gjort det, jeg har ikke talt med ham et stykke tid.

Som Nate får at vide i Six Feet Under: Livet er ikke en automat, hvor man lægger godhed i og trækker lykke i den anden ende. (Frit efter hukommelsen.)

Der er ingen højere retfærdighed. Der er ingen garantier.


PS Jeg fandt citatet. Det er: ”I know that if you think life's a vending machine where you put in virtue and take out happiness, then you're going to be disappointed.”

torsdag den 30. august 2007

29/8 kl. 21 stykker

Vi skændes hele tiden. Min kone siger, hun ikke kan ”rumme” mig. ("Nej, det ved jeg godt, hverken på den ene eller den anden led”.) Hun vil ikke holde op/kæft, selvom jeg beder hende om det flere gange i træk, og så siger hun, at jeg bliver hurtigt vred. Jeg siger, hun ikke respekterer mig eller tager det, jeg siger, alvorligt.*) Inde i mellem står børnene og prøver at få os til at holde op. Min yngste datter giver mig fingeren og siger jeg er dum.

Min kone siger: "Du tror kun det er hårdt for dig". Det er den gamle med, at hun ved, hvad jeg tror.

Vi behøver ikke tale sammen, vi kan rigelig godt fortsætte vores skænderier med hinanden inde i hovedet uden den andens deltagelse.

Suk, sukkeluk, sukkelirumluk-suk.


*) Jeg siger også andre ting.


PS Der er ikke noget nyt eller spændende i nogen af de her skænderier, jeg er bare kommet ind i vanen med at notere dem - som H.C. Andersen, når han rev den af.



Kunstværket her hedder Primalskrigsterapi og er lavet af blyantsstumper.
Jeg synes, de blå og lilla blyanter ser lidt Photoshoppede ud, men hvad ved jeg.