Ting jeg ikke får sagt (har fået sagt endnu, om nogensinde)

Jeg er i skidedårligt humør.
Jeg er træt af at leve i et kærlighedsløst ægteskab. Jeg aner overhovedet ikke, hvad du tænker på, for du er komplet utilnærmelig, og det eneste du giver udtryk for er, at du er utilnærmelig.
Nu sidder vi i går og har vores nye udgave af skænderier i form af strukturerede samtaler, altså strukturerede skænderier, lige før vi skal i seng, og hvordan fanden skal jeg så kunne sove, når jeg har lyttet til en times bebrejdelser og anklager og gammelt, bittert nag udelukkende og ensidigt møntet på mig selv? Og jeg får ikke et knus eller et kram eller et kys eller en eneste kærlig tilkendegivelse i dagevis. Hvad skal jeg så gide noget for? Hvorfor skulle jeg gide tilbringe mere tid sammen med familien ved at "tage initiativet til fælles arrangementer" som f.eks. ferie, hvis det hele bare handler om at rejse et andet sted hen og være sure på hinanden dér?
Jeg gider absolut ingenting og min motivation er i bund.