Viser opslag med etiketten voksne børn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten voksne børn. Vis alle opslag

fredag den 6. januar 2012

tirsdag den 13. december 2011

Ny retur


Jeg fik min legendariske digtsamling "Atomstøv" tilbage fra et mellemstort forlag i provinsen uden så meget som et ord med på vejen og gav den til min gode gamle fhv. bedste ven at læse:

– Er du klar over, hvor barnagtigt det her er? sagde han (ang. kap. 7).

– Det er proto-Jammer! sagde jeg.

Det er mine ærlige følelser, som jeg siden fortryder.



onsdag den 30. november 2011

Spar mig for dine barnagtigheder


Jeg troede egentlig, det var et indianerordsprog, men i Bibelen står:

When I was a child, I spake as a child, I understood as a child, I thought as a child: but when I became a man, I put away childish things.*) (1 Corinthians 13:11).

Det har jeg aldrig gjort.

Her er min football:



Min basketball:



Min softball:



Mit plastbryst:



Jeg nænner ikke at smide noget af det ud, da det er så rigt på historie.

fredag den 7. januar 2011

Nogen må gøre noget


Jeg har regnet ud, at man liv er så kedeligt, at jeg må skabe noget drama for simpelthen at kunne holde det ud, f.eks. ved at vente med at lave min selvangivelse til sidste øjeblik, ikke købe julegaver før dagen før, købe en laptop til fradragsformål fem minutter i lukketid d. 31/12 uden at have tjekket mit regnskab, provokere skænderier med min hustru osv. osv. Det er ligesom at vente med at gå ud at skide, til man er lige ved at skide i bukserne.



Sådan er jeg så barnagtig, og som en lille baby er jeg uanstændigt frygtsom for at tage de store slag i tilværelsen. De er anstrengende, og man kunne komme til skade.



Næh, giv mig en god pat at lægge mig ved.


PS Det er også derfor, jeg har gået og smugrøget, for at føle mig som Marlboro-manden,
men det er fra forstanden.

Tænk at tro, at nogen kunne blive glade
af at suge af et rør med brændende blade.

Man kan ikke suge frihed af et rør,
frihed er noget man gør.

Det er dumt at ryge
Folk bliver syge!

Der er ingen frihed i røg
Tro dem ej, det er løgn,
når de siger, cigaretter sætter dig fri
Hvilken ironi,
den nok tænker,
der ved, tobak folk lænker.

Vær ej reklamens offer
for vanedannende stoffer.

Lev kun det sunde liv
uden hiv.

Stol på dig selv,
du er stærk!
Sig til tobakken farvel
og friheden mærk.

Gå ikke bersærk ved din trang til tobak
Den går over igen og betyder ikke et hak
i forhold til din genvundne uafhængighed
Om end trangen længe kan hænge ved,
så går den dog hurtigt over igen
så lav noget andet så læng'.

Lav noget andet i mellemtiden
tryg i din nytilegnede viden.

For viden gør stærk og frygt gør svag
tænk på det hver eneste dag

Hvis du bliver svag i troen
behold da endelig roen
og husk hvad jeg her har sagt
Og da vil du se, at din glæde til livet atter er vakt
Din udsigt er vakker
når du uden tobak er
og ikke går og harker
som et gammelt tærskeværk
og dit hår ikke lugter bræk-
fremkaldende af røg
og lugten heller ikke hænger i dit tøj
og du kan gå hjem uden skam til familien
– når du med tobakken har taget din afskedshilsen.

Husk det nu: Det er bedre ikke at ryge
Oven på din trang du må lære at fly'e
Og hvis det er løgn, må du kalde mig Mads
(og du er ikke holdt op, hvis du stadig ryger has')
Nej, på røgen du helt skal ha' has
Selvom det kan føles som et værre mas,
vil du opleve, at du med din nyfundne styrke af dit ego kan gøre stor stads
Og hvad er bedre end at elske sig selv?
Nej, vel?
Lad være at ryge dig ihjel

Der er så mange andre måder, hvorpå du kan gå bort,
så hvorfor gøre det med lungen sort?

Mærk dig mine ord, min visdom er stor:
Den, der ryger, er lille og ikke stor
Husk remsen
næste gang du har chancen
for at gå
forbi en kiosk
og ikke ind som en to'sk

Livet bliver smukt
når du med tobakken får bugt

Selvom tingene måske til tider kan føles svære
skal det hele nok gå, blot du husker på min lære

Bliv vanen kvit
og et nyt, skønt liv bliver dit.
Nyd det nu, det er ganske frit!

Og når der er gået seks måneder
(og du ej længere bag ørerne som nyfødt ikke-ryger våd er)
og du får lyst til at ryge igen, fordi du tror, du kan klare det
er der bare det ved det
at det kan du ikke!

Skal jeg sige det på andre måder?
Til dig dette råd er:
Skod cigaretten,
før du tager billetten.

Lige ud af posen:
Sig nej til røg og osen

Det er ikke kønt at ryge, nej
det er uncool, læg smøgen fra dig
og gør som danen sej:
Gå fra vanen din vej.


fredag den 15. januar 2010

Hvad er der galt med mig? – del VII: Kommunikationen


Jeg får aldrig lavet noget færdigt. Jeg får heller aldrig noget begyndt. Der var en mand, der kontaktede mig om en pris på et maleri, jeg har liggende på nettet. Det er tre år siden, og jeg skrev først tilbage for 6 mdr. siden: Vil du stadig gerne vide, hvad prisen er? skrev jeg.
Ja, svarede han.
Og jeg har ikke fået skrevet tilbage med prisen endnu. Jeg ved godt, hvad prisen er, jeg har bare ikke fået skrevet tilbage.

Det er mit håb, at mine manglende kommunikationsevner vil få mig til at virke som sådan en sær outsider-kunstner og derved mere kunstnerisk.



Det er mit håb, men det er ikke en god salgsteknik.

Nogen mennesker kontaktede mig for fem dage siden, fordi de er interesseret i et billede, jeg har liggende samme sted, og jeg har ikke fået svaret endnu.

I mellemtiden sidder jeg bare her og laver det samme gamle lort, jeg hader, som en stor baby, der ikke gider skifte sin fyldte ble.

torsdag den 8. oktober 2009

Til helvede og tilbage

***
– Jeg er bekymret for dig, sagde min kone.

Alle mine nye venner var grænsepsykotiske invalidepensionister.

– Det er meget åbne mennesker hver især, sagde jeg. – Måske kommer det af, at de har været inde på den lukkede.



Her kan man høre Tåren på min kind, hvis man orker. Ikke noget særligt musikalsk, men L:Ron:Harald er den eneste danske rapper, der lyder som et voksent menneske.
***

fredag den 19. december 2008

Genetisk træfsikkerhed

***
For at fordrive ventetiden på Metro-stationen lærte jeg mine børn at skyde papirskramper med elastikker.
– Dum ide, sagde min kone.
Min ældste datter skød på sin lillesøster, så jeg sagde:
– Prøv at se, om du kan ramme overvågningskameraet.
Hun knælede og BING! ramte hun kameraet lige på linsen 8 meter væk. Fars pige!

Heldigvis kom toget med det samme, og vi sprang ind.
– Åhr ja, sagde vi, – tænk hvis der var nogen, der kiggede på skærmen, lige da vi ramte!

*

Hvis det var mig, der havde kastet den sko mod George Bush, havde jeg ramt.



Klik & forstør.
***

torsdag den 18. september 2008

Min fars evne til vedblivende at gå mig på nerrrrverne

**
Jeg havde min far til middag og fodrede ham, og straks begynder han med, at jeg er "hård ved ham" som altid og nedgør ham. Der er ingen i hele verden, det er mindre sjovt at varte op. Hvorfor er han her? tænker man. Han hører overhovedet ikke efter.

Han bad om et glas vand, og det bevægede mig til at fortælle følgende historie:

– Da vi var små, og farfar stadig boede hjemme hos os, sad han altid ved bordet og bad om et glas vand. "(Min storebrors navn)", sagde han, "vil du ikke nok hente mig et glas vand?" Og da min storebror ikke gad det mere, spurgte han mig: "(Mit navn), vil du ikke nok hente mig et glas vand?" En dag hentede jeg et glas varmt vand til ham, og han sagde SCHPRRUT! (Her griner børnene.) Så begyndte han at spørge min lillebror: "(Min lillebrors navn), vil du ikke nok hente mig et glas vand?" og min lillebror gik ud i køkkenet og lavede ham et glas saltvand. "Hvad er det for noget?" sagde han, for det var helt hvidt.

– Hvad gjorde han så? spurgte børnene.

– Ja, han flyttede da, sagde jeg, det ville han da ikke finde sig i. Man har vel sine principper!

Almindelig moro.

Min kone vil ikke engang give ham en krammer, når han kommer ind og siger "Giv mig et knus, svigerdatter" med snotten løbende ud af sin gammelmandsnæse og fortæller om, hvor dejligt det er at knuse klinikassistenten hos tandlægen. Hun synes, han er en "dirty old man", og det er han. "Downright filthy", kan jeg tilføje.

Lige meget hvad jeg gør, synes min far, at det er synd for ham. Han tror stadigvæk, at jeg er 13 år gammel. Han bliver groft sagt chokeret, hver gang han ser mig.

Han har evnen til at irritere mig til evig tid, men han er så gammel, så gammel, den ældste mand på jorden.


BILLEDTEKST: Her er en opfindelse, jeg godt ville have gjort.
***

mandag den 18. august 2008

Korte bukser (del II)

***
Apropos korte bukser gik det op for mig, hvorfor der ser dumt ud, når folk (mænd) går med skjorten eller T-shirten stoppet ned i shortsene: det er fordi korte bukser er uformelle, og det er formelt at have skjorten stoppet ned i bukserne. Kombination er absurd. Ligesom sokker i sandalerne. Badebukser og slips. Slips og sandaler osv. Smoking og svømmefødder.



Skjorten nede i shortsene ligner en forvokset skoleuniform.


***

torsdag den 14. august 2008

Hvad skal en kvinde gøre?

***
En jeg kender vil godt have børn, men hendes kæreste vil hellere spille rollespil i sin fritid.


***

onsdag den 28. maj 2008

Jeg prøver at glæde alle og ender med ikke at glæde nogen, i hvert fald ikke mig selv, knap nok

Jeg var med min mor ude for at købe sundhedssandaler til mig i går, og pludselig var det som om jeg var syv år gammel igen. Men heldigvis er jeg nu stor nok til at modstå hendes pres og valgte en stribet trøje i stedet for.

Jeg ville ønske folk enten gav mig noget jeg kan lide eller noget der ikke kan byttes. At skulle bytte en gave og bruge tid på dét er at føje spot til skade.

Det var en julegave, min mor synes det var tid til at bytte, og jeg kan ikke sige nej til hende, nu hvor hun er så syg. Bagefter måtte jeg ned på skolen for at regulere min datters blodsukker, men hun klyngede sig til mig og jeg kunne ikke komme fri igen. Jeg kan heller ikke sige nej til hende.

Der røg den dag.

Det var med nød og næppe jeg nåede ind til J. Per til en røg og en mokka i mellemaktet.

tirsdag den 13. maj 2008

Mere sladder om en af mine venner

Axel arbejdede i årevis i Barnes & Noble. Hver dag stjal han en hurtigskriver og en bog*). Derhjemme havde han en hel skotøjsæske fuld af hurtigskrivere og en hel væg fuld af skinnende nye bøger (over for en anden væg med hans Star Wars- og Simpsonsfigurer). Princippet var lidt af gangen: Hvis han en dag blev taget, ville det ikke være for noget særligt slemt.

Han og hans kæreste/kone vil ikke have børn. De vil selv være børnene. De har katte og vokser sig tykke sammen.

Han så The World Trade Center styrte sammen ud af sit vindue. Nu bor han med udsigt til The Chrysler Building.


*) Heraf kan man lære at betale sine medarbejdere ordentligt.


onsdag den 16. januar 2008

Når det bliver vores tur

Jeg var til julefrokost med familien. Det var ikke så slemt, som det kan være, undtagen i begyndelsen hvor alle diskuterede en morsom fjernsynsudsendelse med ledende politikere (Villy var ikke sjov som Pia) og de sjoveste nyeste fjernsynsreklamer. *)

Senere kom jeg til at snakke om vores Onkel Helge med min bror, der i sin tid ikke tog med til hans begravelse, fordi han skulle til Roskildefestivalen, eller noget andet kom i vejen.

Jeg så rundt på mine nevøer og niecer, som jeg pligtskyldigt giver julegaver hvert år, også selvom nogle af dem er blevet 18 år, og de ikke kunne finde på at give noget igen.

– Forestil dig, hvordan det bliver, når vi selv dør, sagde jeg til ham. – Tror du, de ville komme til vores begravelse?: ’Nå ja, han var jo meget sjov, da vi var små, men jeg har ikke rigtig haft et forhold til ham i årevis...’


*) – Undskyld mig, mens jeg går ud og kaster mig ud over altanen, sagde jeg, der foretrækker et højere diskursniveau, men måske skal jeg bare tænke på det som social opvarmning og lære at slappe af.

torsdag den 27. december 2007

Pokkers til uheld

Jeg rev dette hul i min nye sweater juleaften, da jeg sprang rundt om et hjørne ud på gangen (under en runde fangegemme) og klinede mig åndeløst op af en mur, mod et søm, hvor der havde hængt et maleri. Det var første gang, jeg havde den på. Jeg havde lige købt den dagen før.

– Hold så op med at løbe i huset, tordnede min svirefar i et sjældent emfatisk øjeblik.

mandag den 3. december 2007

Hvor vi står

En eller anden pseudofilosof sagde, at mænds mentale udvikling stopper ved første sædafgang og kvinders ved første menstruation.
Det tænker jeg nogen gange over, når jeg skændes med min kone.


torsdag den 15. marts 2007

Lugten af gammel madpakke

Jeg var forståeligt ængstelig op mod genforeningsfesten for min folkeskoleklasse, men jeg garderede mig ved at sige: Og hva’ så om jeg ikke har en karriere, jeg vil være bekendt, jeg er lykkeligere end de er*), og i det mindste har jeg alt mit hår på hovedet. Men det viste sig, at de alle sammen havde gode karrierer, topstillinger, familier, børn og hår. Alle var slanke, undtagen én, der var uigenkendelig. Flere lignede sig selv på en prik, andre ville jeg ikke have genkendt, selvom de sad overfor mig i toget – og det på trods af at jeg har tilbragt 10 år spærret inde i et klasselokale sammen med de mennesker.

Det gode ved gamle klassekammerater - ikke at jeg har lyst til at se de fleste af dem igen før om 25 år til - er, at man stadigvæk tænker på dem som højst 15 år. Man ser dem som børn, der er blevet gamle. En meget familiær fornemmelse.

*) Jvf. bl.a. Dr. TB’s recept for lykke: At være gift og have børn (baseret på videnskabelige undersøgelser).