Jeg fik min legendariske digtsamling "Atomstøv" tilbage fra et mellemstort forlag i provinsen uden så meget som et ord med på vejen og gav den til min gode gamle fhv. bedste ven at læse:
– Er du klar over, hvor barnagtigt det her er? sagde han (ang. kap. 7).
– Det er proto-Jammer! sagde jeg.
Det er mine ærlige følelser, som jeg siden fortryder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar