Viser opslag med etiketten fosterstilling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fosterstilling. Vis alle opslag

onsdag den 3. februar 2010

Intet godt


Jeg kan næsten ikke klare at ringe til min mor mere. Hendes smerter begynder allerede om morgenen. Hun kan dårligt gå nogen vegne. Om natten ligger hun i fosterstilling med en pude knuget mod maven.

Hun kan ikke kapere, at hendes krop har vendt sig mod hende.


Klik og forstør.

Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre, når det bliver værre. Jeg har ikke lyst til at tænke på det. Jeg har det som om, det pludselig kan gå utroligt hurtigt.

Det sidder på leveren og milten og allevegne.

fredag den 25. december 2009

Mandejammers jul II

***
Jeg vil ikke tale om det nu, sagde hun i går aftes, da vi kom hjem, og vi har ikke talt sammen siden.

Vi har ikke haft øjenkontakt. Det eneste, jeg kan tænke på, er: Wow, du kan virkelig ikke lide mig.

Jeg har ikke kræfterne til at bryde gennem den her mur.


**

torsdag den 4. december 2008

Vildt stirrende, dybt sukkende, træt

***
Jeg har forsøgt at løse mine problemer i hjemmet ved ikke at sige noget. Men jeg tror kun min kone tænker på det som en befrielse. Til gengæld har jeg bevæget mig rundt i dybt nedtrykt sindstilstand (i min mentale pyjamas med håret i uorden). I nat måtte jeg trykke mig ind til hendes ryg i fosterstilling, og i morges omfavnede jeg hendes knæ.

Hun ved, at jeg ikke kan modstå hende. Det er et uovervindeligt våben.
***

fredag den 16. november 2007

En god ven med dårlige vaner og voldsomme moderbindinger

Min ven Brrr plejede at tage ud på sit atelier om natten, drikke seks Rolling Rocks, onanere og falde i søvn på gulvet i fosterstilling. (Han lavede en billedserie af forløbet, som han udstillede sammen med mærkelige portrætter af sin mor.) Nu er han gallerist og entreprenør og har været på The Food Network med sine håndblæste sukkerskulpturer.

onsdag den 7. november 2007

Mere fra min lortefødselsdag

Jeg lå i sengen på min fødselsdagsmorgen efter 4 vers af "I dag er det..."*) og tænkte: Hvis jeg havde ét ønske, var det, at der bliver fundet en kur mod diabetes inden for en overskuelig årrække.

*

Jeg sagde til mine børn: – Jeg hader at have fødselsdag.
– Hader du også når andre har fødselsdag? spurgte de.
– Nej, sagde jeg.

*

Det eneste jeg havde lyst til på min fødselsdag var at rulle mig sammen i fosterstilling. Eller at sidde og ryge en masse cigaretter sammen med mine venner og diskutere eksistentialisme, mens vi drak mange små kopper sort kaffe. Det må jeg arrangere næste år. Det ene eller det andet. Rengøringshjælpen kom, så jeg kunne ikke ligge derhjemme og glo videoer hele dagen, og mine venner har travlt og gider ikke. Der er heller ingen der ryger. Kun J. Per, som jeg besøgte og udvekslede ærgrelser med, mens han røg to joints hjemmedyrk og jeg rullede mig tre af hans Petterøes.


*) Tænk at blive behandlet som et barn på sin 42-års fødselsdag.
Nu ved jeg, hvordan min svigermorfar havde det på sin 90-års dag.

tirsdag den 7. august 2007

Småpanikalderen

Jeg befandt mig i et selskab og gik lettere i panik, da jeg så, at alle var over 40, mig selv med.

(De voksne altså, der var også børn.)

fredag den 22. juni 2007

Feriefobi

Og der er mere fra samme skuffe (se sidste indlæg):

Sommeren er ligesom julen. Jeg gruer for ferien. Jeg får ikke et øjeblik til mig selv. Kravene intensiveres, og forventningerne. Jeg savner allerede min hverdag. Flugten ind i hverdagen.

I ferien er ingen flugt mulig, thi ferien er flugten.

Jeg martrede sjæl.
Min sjæl er syg.
Jeg lider langt ind i sjælen (og jeg der ikke engang tror på sjælen og andre idealbegreber).

*

Krøllet sammen i fosterstilling på sofaen i kolonihavehuset minder mig om alle de forgangne somre.

Noter fra kolostomien


I søndags var jeg i kolonihaven, i dårligt humør og med hovedpine.
Febrilsk skriblede jeg de følgende noter og stak dem i skjortelommen.


Mit hoved er ved at eksplodere. Naboen klipper hæk med en elektrisk hækkeklipper. Nu begynder det at styrte ned.

Min datter brændte hul i trampolinen med et brændeglas, men det var ikke med vilje.

Lyden af al den aktivitet driver mig til vanvid. Folk med alle deres projekter. Kan de ikke bare være i fred? Hvorfor er der altid noget, der skal gøres?

Jeg sad og læste Messmanns store gør det selv bog. Bare tanken om at sætte tapet op eller male. Det er til at få kvalme over. Hvordan kan nogen more sig ved den slags? Hvad i al verden til tilfredsstillelse er der ved det?

Jeg har lyst til at krølle sammen i fosterstilling og forsvinde ind i mig selv. Jeg kan høre alle naboerne og deres joviale, accentuerede stemmer.

Derhjemme kan jeg i det mindste ikke høre naboerne.