Viser opslag med etiketten ting jeg synes er sjove. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ting jeg synes er sjove. Vis alle opslag

fredag den 18. november 2011

Sjove vittigheder fra mit nærmiljø


Haha, den her dvd er sjov, fordi den hedder "Dildo":



Haha, det her guf er sjovt, fordi det hedder "Lokum":



torsdag den 29. september 2011

Pointe


Fjernsyn er til for, at man skal gøre grin ad de personer, der er på. Jeg kan ikke pointere dette nok. Især over for kvinderne i mit liv.



PS Folk, der forventer at lære noget, bliver aldrig klogere.
PPS Hvis der f.eks. er politikere på, skal man ikke lægge mærke til, hvad de siger, men gøre nar ad deres udseende. De har selv valgt at være på fjernsyn, så de er selv ude om det.


lørdag den 4. juni 2011

Donzo Ischariotes


Jeg var ude hos Donzo at se en splatter. Han siger, min blog er kikset nogle gange og fem år bagefter.


Poultrygeist, en på mange måder perfekt (fem år gammel) film.

Han siger også, min sprogbrug er gammeldags.

Og han er en trofast læser...

Dolket i ryggen igen.


fredag den 27. maj 2011

Des pruneaux


Jeg er så gammel, at jeg er begyndt at spise svesker til morgenmad.
Bare fordi jeg godt kan lide det.



BONUS! Sangen for dig, der elsker tørret frugt:




mandag den 17. januar 2011

Bag om samlingen


Det er lidt sjovt, der er en kunstsamler, der hedder Rump, og et af de værker, han har doneret, forestiller en rump.
Oho-hahaha!



Statens Museum

mandag den 1. februar 2010

Fri fantasi


Hvorfor findes der ingen film om, hvor lykkeligt det er at være gift? Okay, det ville være kedelige film, men alligevel. Den eneste, jeg kan komme i tanke om, er The Thin Man-serien med Nick og Nora (se fig. 1), men de drikker også hele tiden. Og hun har penge.


Delsvar 1: Fordi historien i princippet ender, når folk bliver gift og får børn.

Fig. 1

TURISTTIPS: Myrna Loys håndaftryk er stadig at finde i fortovet foran Theatre 80 på St. Mark's Place. Tjek BONUSVIDEOEN her:


Billedet er spejlvendt, men det er der ikke noget at gøre ved.

torsdag den 26. november 2009

Harold Lloyd flipper fuglen

***
Det er lidt sjovt: prøv at se Harold Lloyd give fingeren i denne film fra 1928:


Speedy (1928).

Den ædle Donzo N. var så god at låne mig sit luksus Harold Lloyd-bokssæt (The Definitive Collection), og det er faktisk sjove film, man sagtens kan se hele familien. Smukke restaureringer af gode kopier. Prøv lige at se gråtonerne i dette skud af Brooklyn Bridge:



Speedy
har mange gode gadebilleder fra det gamle New York, her Coney Island:



Det gode ved stumfilm er, at man kan snakke samtidig, uden at det gør noget (f.eks. kan man diskutere det, man ser på filmen). Brillant.




Jeg sværger: Efter jeg har set filmene i dette bokssæt, vil jeg aldrig mere købe billige lortekopier af gamle film, bare fordi de er billige. Jeg har to samlinger Chaplin-film fra TP (kr. 25), hvor hovederne er skåret af og tonerne er helt udvaskede. Aldrig mere! Slut nu! Donzo N har omvendt mig den til den sande videotro. Nu tilbeder jeg i de templer, hvor de sande videoguder bo.
***

mandag den 2. november 2009

F-bomben

***
Det er ret sjovt, at der er en De 4 esser, der hedder F-bomben, når man tænker på, hvad "The F bomb" er.


Også kendt som La bombe F.
***

fredag den 11. september 2009

Mindre bump på samtalens vej forårsager sammenstød over morgenteen

***
Min kone i badekåbe, jeg på vej til arbejde

Jeg havde en udmærket samtale med min hustru i morges om den freudianske psykoanalyses rødder i den romantiske gren af europæisk filosofihistorie (min tese) (rødder i en gren?), men efter en mindre krølle grundet misforstået udtale endte samtalen desværre i denne bemærkning:
Du har så travlt med dig selv, og hvad du synes er sjovt, men det er kun dumt og irriterende,
som jeg straks skyndte mig ud og skrev ned, så det hele ikke var spildt.

Så det er godt, jeg har denne blogs, hvor jeg kan have travlt med alt det, jeg synes er sjovt, men som kun er dumt og irriterende. Forstår I?
***

lørdag den 8. august 2009

Blodig ulykke forude

***
Jeg sad fast i en kø på motorvejen i halvanden time i går.



Det var på vej hjem fra provinsen med min mor. Hun snakkede uafbrudt. Mens vi holdt stille, gik hun over og snakkede med de andre bilister.



Se denne film: This Filthy World med John Waters, der fortæller historier. Den er enormt skæg (og i øvrigt instrueret af Jeff Garlin, kendt fra Curb Your Enthusiasm).

Hvordan kan det være, at folk, når de når en vis alder, synes, det er nødvendigt at fortælle én om alt, der kommer ind i deres synsfelt, som om det var interessant? Min far gør det også. Hvad er det, der sker?
***

søndag den 2. august 2009

Den ideelle bog for manden på farten

***
Den bedste og sjoveste bog, man kan læse, når man rejser, er Hunter S. Thompson: Fear and Loathing in Las Vegas.


Filmen er også god og usædvanligt trofast over for forlægget.

Stemmen er tydelig og hurtig, og fortælleren skaber alle sine problemer selv. Han holder simpelthen for meget af drama til at lade være.

Læs den eller genlæs den, som jeg, med mindre du er et vattet skvat eller ikke skal nogen steder hen. Hvad er du bange for? Læs den, før du bliver sindssyg.


Med illustrationer af Ralph Steadman, en af verdens bedste illustratorer. Hans indflydelse er umålelig.
***

fredag den 5. juni 2009

Dét ville jeg gerne se

***
Er der egentlig nogen, der har lavet en pornomusical? Jeg mener ikke en musical om porno ligesom O Calcutta*), men en rigtig pornofilm, hvor folk bryder ud i sang og evt. dans, mens de går til den.

Denne video er der ikke helt, men den er meget sjov alligevel:


Squeal Happy Whores. For filmsnobber: Instruktøren er James Gunn, der også har lavet den moderne gyserklassiker Slither. (Højdepunktet kommer ved -01:36.)


Det kan godt være, kombinationen bare er en fysisk umulighed, men det er værd at undersøge.


*) eller The First Nudie Musical eller Alice in Wonderland eller hvad der ellers dukker op på en to minutters-Google-søgning.
***

fredag den 13. marts 2009

Blogs jeg læser

***
Mange folk har nok spurgt sig selv gennem årene: Hvilke blogs læser han selv, denne Mandejammer? Svaret er: ingen! Men det er løgn. Jeg læser to blogs, og det sjove er, at jeg begyndte at læse dem uden at vide, at de kender hinanden, dem der skriver dem, fordi de begge er tegnere.

• JOHN K's STUFF er en fantastisk ressource for alle, der interesseret i at tegne, navnlig tegnefilm. Righoldigt billedmateriale, jeg ofte har bøffet fra, og han posterer hele tiden. (Jeg plejer at pløje hele lortet igennem hver 14. dag, når jeg alligevel bare sidder hjemme hos min familie, og der er altid noget, der bliver hængende.)

John Kricfalusi er kendt som skaberen af den legendariske tegnefilmserie Ren & Stimpy, et genialt eksempel på begrænset animation, som alle stadigvæk stjæler fra.



• UNCLE EDDIE'S THEORY CORNER er mere bredt kulturelt orienteret og sjovere. Tjek hans fotoromaner, som her: Suppe, 1. og 2. del, og Poeten.

Sådan nogen ville jeg også lave, hvis det ikke var fordi, jeg skulle beskytte min hemmelige identitet.

Og så finder han på at tage på ekspeditioner, f.eks. til den lejlighed hvor Wally Wood boede, da han begik selvmord (hvor utaknemmeligt og ugivtigt er det ikke – selv for legender – at lave tegneserier).



Tjek f.eks. også dette glimrende indlæg om lyssætning eller dette om glæden ved nørdepiger.


Jeg elsker det lort. Og det er jeg ikke ene om. Hans trofaste læsere skriger efter flere fotoromaner for tiden, men jeg er bange for, at hans helbred skranter.
***

torsdag den 23. oktober 2008

Ny lyd

***
Forestil jer min overraskelse, da der, midt mens jeg sad og hørte WFMU på nettet, pludselig dukkede en sang op, der lød fuldstændig som mig! Tænk at have en radiostation, der lyder fuldstændig som en selv!

Hør selv sangen ved at klikke på videoen her:


NB! Sangen er WireTappet, så der er lidt andet fra playlisten på vej ind og ud.

Skønsangsperlen her hedder Rock ’n’ roll arian og er af Peter Wahlbeck, en svensk komiker, som mine kilder fortæller mig var stor i 80’erne og 90’erne, men for mig lyder det som stærk poesi*) og peger præcis i den retning, jeg har drømt om at tage min egen musik.

Den gav mig lyst til at genoptage arbejdet med min LP-plade, så jeg ringede til mit pladeselskab. Han lå syg i sengen med influenza, men var meget entusiastisk. Han får altid mest fra hånden, når han er dårlig, især i den visionære afdeling.

Planen er at skære noget stærk vinyl i 100-250 eksemplarer til undergrundsmiljøet. Og den er jeg med på. Udgive nogle ting under samme hat og samarbejde på kryds og tværs. Den er jeg også med på. Kr. 5.000 er ingenting at fyre af på et kunstprojekt, der kan bruges til julegaver i 11 år. Det eneste, jeg skal, er at lære at masterere.


*) Også lidt som min elskede Einar Örn på hans seneste avantgardistiske hiphop-plader, Ghostigital 1 og 2. Kan anbefales. Jeg finder god gammel skandinavisk avantgarde me-eget inspirerende og med stort lattervækkende potentiale.
***

fredag den 19. september 2008

Pr. automatik

**
I går kom jeg hjem, sent, og begyndte at skændes med min kone. Min datter kom ud i køkkenet og så ked ud af det – det var efter, jeg havde sagt: "Der er ikke noget at diskutere, du har ret. Men det må jeg vel heller ikke sige, for så kan det jo være, jeg også har det." "Hvad?" "Det er lige meget, hvad jeg siger, så bevæger du dig det omvendte sted hen, som en magnet?" "Hvad snakker du om? Sådan er det overhovedet ikke." "Der kan du bare se!" – og sagde: "Hvorfor skændes I?"
"Det kan jeg ikke bare sådan forklare. Har du prøvet at snakke med din mor om det?"

Og så snakkede vi om partikelacceleratoren og det begrænsede farvespektrum, mennesker kan opfatte, og perception og syn på baggrund af forandringer og bevægelser i det vante, etablerede synsfelt, Odysséen og drømmen om at være sørøver.


Intet er afklaret, bestemt eller diskuteret. I stedet for så vi The Daily Show og The Colbert Report på nettet. Altid billige grin. Stephen Colbert er et komisk geni. Det er sørgeligt, at politikere konstant er nødt til at udtale sig skråsikkert i stedet for at udtrykke nuancerede meninger om komplicerede emner, og derfor så tit bliver taget i at modsige sig selv.
***

fredag den 12. september 2008

Jeg prøvede at lave noget kunst, men det lignede alt sammen Popeye

***
Noget i den her stil.





Her forsøger jeg at tegne Popeye aka Skipper Skræk efter hukommelsen, men det ligner ikke en skid.



Jeg kan heller ikke huske, om det er det nærmeste eller fjerneste øje, der popper.

***Glem det her, og se de oprindelige, nyrestaurerede Fleischer Bros. Popeye cartoons på DVD – eller YouTube (helst DVD, for gråtonerne og baggrundene er fantastiske). Det gjorde vi i sommer. ("Hvis man er træt af Popeye, er man træt af livet", som min veninde Mo siger.)***



Jvf. også XNO’s Frankenpop, der moser Popeye og Frankenstein:



* * *

Efter redaktionens slutning vedhæfter jeg følgende barnagtige vers, udelukkende fordi det ikke ellers findes på nettet (man græmmes ved manglen på sund, dansk populærkulturudbredelse):
Her kommer Skipper Skræk,
hans kone hun er så fræk,
hun sidder derhjemme
med ballen i klemme,
her kommer Skipper Skræk.
(Til melodi af Popeye the Sailor Man, sføli. Det er noget mine børn synger. Alternativt: "Her kommer Skipper Skræk / med lommerne fulde af bræk / Han sidder derhjemme..." osv.)
******

mandag den 8. september 2008

Hysterisk, helt sikkert højstemt

***
Jeg var til bryllup på Fyn og talte med en udenlandsk filosofiprofessor, der havde skrevet en roman.

– Handlede den om en ung mands søgen efter identitet? spurgte jeg.
– Ja, sagde han.
Og så skreg jeg højt af grin.

Flink fyr i øvrigt, vores hold vandt alle selskabslegene.
***

fredag den 29. august 2008

Barack Obama forklaret via Li’l Abner

***
Folk siger, at det er et problem, at de ikke kender Obama. Jeg siger det omvendte: Jo mindre man ved om en præsidentkandidat, jo bedre er det.

Det vil jeg nu illustrere med nogle striber fra Li’l Abner: Jeg er en knæmand.

Baghistorien er, at Li’l Abner prøver at finde Fearless Fosdick-hæfter med stumper af et billede af den kvinde, han elsker pga. udtrykket i hendes knæ. Den næste på listen er Eilif Elendisen, præsidentkandidat...


Det siger det meste, men jeg tager lige noget mere med, fordi det er en udødelig klassiker, man aldrig kan få nok af:


Osv. osv. (Klik & forstør.)

Striberne her er fra 1950. Man bemærker med et suk, at alle latterlighederne stadig er aktuelle.

Alt jeg ved har jeg lært fra tegneserier.

*

Jeg havde egentlig planlagt en smutter til New York i næste måned (sep.), men overvejer at udskyde det, så jeg kan deltage i festen, når Obama bliver valgt.


***

søndag den 29. juni 2008

I fart

***
Jeg var så heldig at falde over et af de klassiske "I fart"-elevatorskilte – dem findes der ikke så mange af mere: engelskkyndige danske elevatorproducenter har gennemskuet dén – og så er det i stykker. Satans til uheld.



***