Viser opslag med etiketten anger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten anger. Vis alle opslag

fredag den 14. august 2009

PS

***

***Jeg fortryder alt, hvad jeg nogensinde har sagt eller gjort.***

lørdag den 26. april 2008

Muren holdt, hodet brast

Jeg havde den mest frustrerende dag i går, fordi jeg prøvede at få min datter ud af døren og ned i klubben til et projekt, men hun ville ikke, og hvis hun først var kommet derned, havde hun moret sig, og det var for hendes eget bedste, og hun ville fortryde det, hvis hun ikke gjorde det, og de andre på holdet var afhængige af hende, og det endte med, at hun græd i næsten en time, og jeg forstår godt, at hun var træt, og her var jeg blevet hjemme for at møde hende og havde bagt boller og hældt varm kakao i hende. Jeg prøvede at stille hende uden for døren. Det hjalp ikke (hun græd og hamrede på døren). Intet hjalp. Og endelig tog jeg ud på arbejde, men jeg var nødt til at ventilere og ringede til min kone, der bad mig dæmpe mig og "ikke råbe".
– Jeg råber ikke, skreg jeg, jeg er ophidset.
– Jeg kan ikke have du taler til mig på den måde, sagde hun.
– Hvem skal jeg så tale til? sagde jeg og lagde på.

Og da jeg så kommer hjem om aftenen, mens min kone sidder og ser Politiskolen i en mørklagt stue, siger hun til mig, at jeg er "aggressiv", har et "ekstremt temperament" og bør gå til "anger management", som "vi har talt om før".

Jeg skal eddermame gi’ dig anger management.

Hun har menses.

Jeg er træt af altid at skulle være skurken.

torsdag den 20. december 2007

Sten is koen

Det er svært at beskrive de konstante ydmygelser, man udsættes for i et langvarigt forhold, på en måde der lader en bevare et skær af respekt omkring sig selv.

Jeg synes, det er pinligt.

Tag mit forhold f.eks. Det er helt på røven, og jeg kan ikke se, hvad jeg skal gøre, for at det kan blive bedre. Min kone siger, at det er mig, det er galt med (efter vi havde eksploderet i hovedet på hinanden), men nu opdager jeg, at hun sagde det, ca. 5 dage før hun fik menses.*) (Hvad hedder "on the rag" på dansk? Jeg konsulterer lige Don Enzo... Han siger, det hedder "kommunister i lysthuset").

Det er ikke nemt at bevare et køligt overblik.
Det er ikke nemt at have et overblik, når man sidder nede i et hul.

Jeg gider ikke arbejde, men det er ikke usædvanligt.
Jeg vedbliver at sjofle mine drømme.

Og så er der julen oveni, den værste tid på året.
Jeg stopper her.


*) Mao. jeg skal i anger management, fordi jeg råber højere end hende, når hun PMS’er.



Note: Okay, her er situationen: Hun spurgte mig, om jeg ikke ville komme ud og lave mad sammen, men så skulle jeg lige slå noget op på nettet på vejen, og tyve minutter senere, da jeg endelig nåede derud, var hun skidesur.
Mit argument: Hun valgte at blive sur.
Hendes argument: Sådan er jeg altid. Man kan aldrig regne med mig. Det er altid hende, der skal lave mad.
Mit argument: Lad være at være en køkkenmartyr. Kald på mig.
Jeg havde vitterligt glemt det, jeg sad bare og slettede e-mails inde på Yahoo.
Ekstra ærgerligt var det, fordi hun havde fisk med hjem fra fiskehandleren, og så var der ikke noget ved at æde dem, efter vi havde skreget af hinanden (og min svigermor på en eller måde havde lyttet med, da hun ringede op), og nu vil hun i hvert fald aldrig gøre dét igen. Negativ reinforcement.
Hun bærer nag ad helvede til.

søndag den 16. december 2007

Akut angerafhjælpning anbefales

Min kone siger, jeg skal gå i anger management – jeg håber, det hedder noget andet på dansk – jeg angrer, at jeg altid er så vred, men jeg gider ikke betale for det. Jeg synes heller ikke, jeg har tid, med mindre det fås om aftenen, så man har en god undskyldning til at slippe hjemmefra.

Måske skulle jeg starte med at gå i dyb meditation, hvis jeg kan det, eller genoptage mit motionsprogram, som jeg har sjoflet.

Det plejede at hjælpe at tage til fodbold og stå og råbe som en sindssyg og komme hæs hjem og være af med det.
(Og det gode er, at der er så mange andre dér på stedet, der er så meget mere uhøviske, end jeg er.)

torsdag den 13. december 2007

Dagens jammerskylle - som at trykke på en knap

Tiden skal bare gå i dag. Jeg er i så lortedårligt humør. Min kone siger, jeg skal gå i anger management, fordi jeg ikke holder min cool, når hun skælder mig ud. Jeg skal lære bare at stå og tage det. Eller bedre endnu slå det hen med en vits (ikke at det hjælper, tværtimod, dum idé). Men flyde ovenpå – hvis jeg kunne gøre det, ville det være en god idé.
Ikke råbe af folk i trafikken, selvom de står i vejen, lade det prelle af med en spøg. Ikke råbe af min kone foran børnene, ikke hæve stemmen selvom hun stikker fingrene i ørerne og ikke vil høre, hvad jeg siger. Bevare overblikket, som en engelsk officer i Zulu-krigen. Standhaftigt stå imod lortestormen, selv når jeg bliver dækket fra top til tå. Eller behændigt undvige, som Lynet der kan løbe ud og ind mellem regndråberne (det siges, at alle spillere med god spilforståelse oplever, at tiden går langsommere – eller står stille, som for Peter Parker i den første Spiderman-film – og det sker også glimtvis for mig, jeg ved bare ikke, hvor jeg skal løbe hen!)
Jeg har ondt i rygraden. Jeg er spændt skæv. Jeg trænger til sjælelig kiropraktik.
Eller noget bedre.

Hvad skal det ikke ende med? Hvordan kan jeg leve med dette konstante overspændte drama? Jeg når lige at tænke, som altid: Nu går det da meget godt (mellem min kone og mig) og så ka-boom eksploderer det lort i ansigtet på mig som Skæmtesmølfens gaver.

Det er fucking håbløst. Jeg græder en sørgelig blues. Jeg har overhovedet ikke lyst til at se nogen i øjnene. Jeg trækker min sten godt op over mig og skuler videre, bleg i mørket. To beklemte øjne stirrer ud.

fredag den 30. november 2007

Gade- og strædevrede: Jeg får en trafikprop

Nu har jeg to gange på en uge fået fingeren af en bilist, der holdt på cykelstien, så jeg ikke kunne komme forbi (på cykel), og endt med at stå og råbe af ham. Den ene gang med måde, fordi jeg skubbede min datter på min cykel ("Lille mand", "Du er et sørgeligt menneske"). Hvad er det med voksne mænd, at de er modigere, når man har sit barn med? Den anden gang for fulde ventiler ("Kom her og slik min pik, din slimede lille bøsseka'l", "Skrid hjem og knep din døde far i røven", "Du er min slavedreng", osv. Digt selv videre).

Er der et middel mod aggressive bilister? En malingpistol, en hurtigridser, en hundelort ind af vinduet, når de ruller ned for at se farlige ud?
Findes der noget, man lige kan have i lommen?

Jeg søger nettet...*)



Jeg tror, folk befinder sig i en kunstig boble, når de kører rundt i deres bil, og glemmer at tænke på andre mennesker. Jeg tror, bilister ser andre mennesker som på fjernsyn.

Jeg er ligeglad med, hvad folk siger, det er bilisterne, der er problemet, ikke cyklisterne.

Taxachaufførerne er de værste. Al ærindekørsel faktisk.



Jeg trænger til anger management, for jeg er opfyldt af tanken om at dræbe.
Okay, det er overdrevent.
(Jeg er mindre vred i dag. Mine deadlines er overstået, i morgen skal jeg til julefrokost. Hurra! Nogen har inviteret mig. Jeg hader de år, hvor man ikke har en eneste.)



*) Tredive sekunders research gav mig denne side, hvor nogle cyklisttyper diskuterer deres had til biler og mulige våben mod dem.

Note:
En jeg kender plejede at køre rundt med en teleskoperende kølle i sin bil til at rappe folk over fingrene med, hvis de stak dem indenfor (som en antenne med en metalkugle for enden). Jeg ved ikke, om han nogensinde fik den brugt.


Alle billederne i denne serie kan ses på Citynoise.org, Toronto.
Her er historien: Bilisten kaster mad ud af vinduet og rammer cyklisten, der kommer kørende forbi. Cyklisten kaster maden tilbage i bilen. Bilisten hælder kaffe på cyklisten, der ridser bilen med en nøgle. Så begynder billedserien.
Kommentar: Jeg kan bedst lide det billede, hvor han giver sig til at trampe på cyklen.

NB! Hvis det havde været mig, der var cyklisten, var jeg selvfølgelig smuttet for lang tid siden.