Jeg var engang ude i en regnskov, og da begyndte det at regne.

Siden for den moderne, følsomme mand, der trænger til at komme ud med det





– Sig mig lige engang, sagde min kone, da hun kom hjem i dag. – Glemte du at give mig madpakke med, eller var det en straf, fordi du havde jern på i går, og jeg ikke tilfredsstillede dig?
Jeg er skidesur over, at hun bare skrider. Tid til at tænke! Jeg ved, hun skal til fest i aften, og i går var hun garanteret også ude. Hold kæft mand, jeg kaster op. Hvorfor skal jeg finde mig i det her?
(Dette er ikke obligatorisk læsning og må godt springes over, selvom der er noget meget godt inde i midten. Jeg skulle nok have delt det op i 3-4 indlæg.)











Jeg sagde: "Vi må holde forbindelsen ved lige" til en i dag, men jeg mente det ikke.
Ikke så underligt er det alle de afdankede landsholdsspillere, der støtter op om Morten Olsen. I et tidligere indlæg beskrev jeg Morten Olsens virkelighedsbenægtelse, der nærmer sig George W. Bush-agtige højder.
Se, hvad Rommedahl siger i dag: "Vi er gode nok til at være med til EM. Den måde, vi spiller fodbold på, bør gøre os selvskrevne." Og her kommer det gode: "Det er ikke altid, det lykkes på banen, men i tankerne spiller vi fremadrettet fodbold". I tankerne! Ja, i dine drømme! Virkeligheden figurerer ikke for disse stakkels forblindede mennesker.
