Et resultat af Bush II’s regime synes at være en udbredelse af fænomenet med at "skabe sin egen virkelighed" (som Bush gør det m.h.t. Irak). Vi ser f.eks., hvordan Morten Olsen nægter at se virkeligheden i øjnene: Hans hold kan ikke score, og han bliver ved med at hive gamle, trætte cirkusheste ind til endnu en runde i manegen. Hans sphincter er knyttet som en næve.*) Se hvor stram hans læbeløse mund er, som Bushs. Det kræver kræfter at leve med benægtelsen (selvom Bush faktisk ser ud til at tage det temmelig afslappet.Jeg har tidligere set på, hvordan kunstnere skaber deres egen virkelighed. Hvor irriterende! Der er kun én virkelighed, hvor forskelligt man så end kan opfatte den.
Det danske bidrag til Biennalen i 2005 handlede f.eks. om "forskellige virkeligheder" og forskellen på "det virkelige, det reale" og noget tredje. Er det også en bivirkning af supertrenden fra Det hvide Hus?
*) Han kan simpelthen ikke give slip på noget (hans ideal: "Systemet").
Note 1: Elendige ledere begge. Deres genvalg hænger tilsyneladende ikke sammen med deres præstation. Begge mener de at være "skæbnebestemt" til opgaven.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar