Jeg var til karry-julefrokost hos J. Per sammen med fem andre voksne mennesker, der pænt tav, mens en efterhånden midaldrende kunstnerinde (med mascara hele vejen rundt om øjnene) fortalte, at der spøgte i det gamle hus på landet, hun var flyttet ned i sammen med sine to store hunde.Selv kunne jeg ikke sidde og lytte til denne dåresnak uden at gøre indsigelser, hvortil hun svarede:
- Hvordan vil du så forklare, at kedlen står og koger, når jeg kommer ned i køkkenet om morgenen? Og døren er låst?
- Der er også spøgelser hjemme hos mig, sagde jeg. Når jeg kommer ud i gangen om morgenen, ligger der plasticdinosaurer og hoppebolde i mine sko.
- Åh, sagde hun, du har jo børn.
