Samfundets top

– Hvad er din hemmelighed? spurgte jeg på vej ud af hendes store hus efter folkeskoleklassegenforeningsfesten. – Hvordan kan du holde dig så ung?
– Skilsmisse, sagde hun.

Året i glimt

Hvad har jeg lavet i år? Jeg tog ud hos Donzo og hentede en pladespiller i stedet for den anden, der gik i stykker, jeg fik af ham før. Så forklarede han tålmodigt, at når vægten falder af armen, skal man bare skrue den på igen og indstille balancen. Hver tiende år tager jeg ud hos Don og henter en pladespiller. Hans børn kravler på væggene. Hans kaffe er Sort Irma. Hans brunkager er gode og bløde, fordi de står ude hele natten. Jeg kunne have siddet der hele dagen. Så tog jeg hjem og hylede og skreg af fantomerne. Er jeg den eneste heromkring, der vasker op?



Hvad der venter mig:
Mine langtidsferiedage former sig altid således: jeg giver mine børn mad og køber ind. Så kommer min kone hjem og brokker sig over, at maden ikke er klar. Hvor er jeg henne i alt dette? Hvem tænker på mig, andre end mig selv? Under hvilket påskud kan jeg snige mig væk og undgå alt?

PS Jeg er også ligeglad, sånoget slapt lort.

Rustet

Ind imellem hjælper det at tage sko på bare for at føle sig alvorlig.



Det kan desuden give en behagelig autistisk tryghed om tæerne at gå med tykke sokker i skoene indendørs.

Eva

Er der andre end mig, der bliver seksuelt stimuleret af at se kvinder gnaske æbler?

Jeg tjekker nettet…

(2 minutter senere): Det er ikke voldsomt, hvad der findes:









Det her er bare fjollet:



Umiddelbart er der for mig at se mere saft i det gamle lort:











Her går det over stregen:




Konklusion 1: At gnaske æbler er en sund og rask aktivitet og virker derfor tiltalende.

Konklusion 2: Bananer er fjollede.


Eksempler fra mit eget liv: a) Der var engang, hvor jeg godt kunne lidt at købe et rødt og grønt æble på vej til et selskab. Det renser munden og giver en noget at lave. b) Min mor plejede at spise æbler i bilen for at holde sig vågen, når hun kørte os hjem om natten fra min mormor og morfar.

De smukkeste kvinder

Jeg har gode erfaringer med at snakke med de smukkeste kvinder, der er. Tit er de til overs, fordi ingen tør tale med dem eller tror, de er utilnærmelige. Det er i hvert fald stereotypen. Jeg tør som regel heller ikke, men nogle gange, hvis jeg har tømmermænd eller tømmermandslignende symptomer, er jeg ligeglad. Det kan der komme noget godt ud af. Inden for tre dage hjalp en smuk kvinde mig til at finde en skole til min datter, og en anden sagde, at jeg skulle søge til radioen. Men det er et stykke tid siden nu. På det sidste har det stået sløjere til.


Jeg fandt engang denne klassiker på gaden, men kom til at give den til min irriterende roommate, typen der fik $10-blowjobs uden for Jungle Jim's. – Ser hun ikke bare godt ud? sagde han om hende på coveret. – Her, tag den, sagde jeg. En af bogens hovedmoraler er: Kvinder er også liderlige, ligeså liderlig som dig!

BONUS!
Pablo Picasso (Jonathan Richman). Alle kunstrockerne dækker pudsigt nok den sang (Bowie, Iggy, John Cale). Jeg hørte den her først:

Burning Sensations: Pablo Picasso.

"Har du nogensinde prøvet at score en chicks og blive kaldt en spazmo?
Det skete aldrig for Pablo Picasso."

(Jeg arbejder på en fordanskning. Gi' mig nogle forskningsmidler!)

Det er uetisk og lavt at diskutere sit forhold pseudoanonymt

HuffPost havde en artikel om at blive hængende i dårlige situationer – et forhold eller et job – pga. den investering, man har gjort i forholdet eller jobbet (ligesom den tabende gambler, der ikke vil forlade bordet). Den psykologiske morale er, at man ikke skal tænke på det som et tab, men som en gevinst, og fokusere på det, man vinder derved. I mit tilfælde mine børns had og et værelse på Mændenes Hjem.

Mon oncle

Min onkel fortalte en historie: hans kone var bange for, at hun måske havde smidt en ₤20-seddel ud med skraldet, så han tog hele vejen ud på lossepladsen for at lede efter den. Her kan man forestille sig det eksistentielle billede af en person, der stirrer ud over en uendelig losseplads. Så han tog en ₤20-seddel, han havde i lommen, og svinede den lidt til og tog den med hjem til sin kone, der fortalte alle folk historien sikkert resten af sine dage.

Men hvad han selvfølgelig også sagde var: Du kan ikke stole på en lyd af, hvad jeg siger.


Pecunia non olet.

Zen-koan: Klosterlederen sagde til munken Tatsuo: "Gå ned til brønden og hent vand." Bagefter sagde han til munken Kenji: "Gå ned til brønden og hent vand." Tatsuo og Kenji sagde: "Du kan umuligt gætte, hvem jeg mødte nede ved brønden i dag!"

Lille verden.



Se også: Stol ikke på dine onkler, 1. del.

Mit hjerte er en Fasteleen-tønde (Vinterferien dag 2)

I det øjeblik jeg blev hjemme for at nyde en Fasteleen-bolle, vidste jeg, at det ville ende med, at vi skændtes. Ikke en selvopfyldende profeti så meget som bitter, hårdtkøbt erfaring. Jeg kan ikke gå uden en smækket dør og alt er surt og bittert.
– Hvordan skulle jeg vide det, du fortæller mig jo aldrig noget!
– Hvorfor mon?
SMÆK!



Her kan man lave sine egne GIF'er fra YouTube-videoer. Det virker, det virker, jeg har lige lavet en:



Når jeg sidder alene her, bliver det klart for mig, hvor godt jeg har det.

Endnu en

Endnu en søndagsmiddag hvor ingen siger noget.

Der starter med, at jeg bliver tysset på, fordi jeg afbryder.

– Er der overhovedet nogen, der hører efter, hvad jeg siger? siger jeg.

– Hold op, tsh. Tag noget at spise. Jeg kan høre på dig, at du har lavt blodsukker.

– Gider du ikke holde op med at tale til mig, som om jeg er komplet idiot?

– Her har jeg lavet lækker søndagsmiddag...

– Hvad er der med dig? spørger jeg min ældste datter, hun sidder og griner.

– Ikke noget.

Min yngste datter er tidligere gået i protest og nægter at svare.

– Jeg vil godt have, at I tager tøj på og kommer udenfor i weekenden. Jeg kan ikke se forskel på, om I er syge eller raske. I ligger bare sådan (ralle).

– Hold op, siger min kone, – du lyder anstrengt.

Nu har jeg bedt mig undskyldt med dårlig ryg. Jeg tror, fordi jeg sad og tastede inde ved spisebordet. Der er ingen, der tror på mig, tror jeg, eller svarer, når jeg siger av min ryg. Min kone undgår øjenkontakt.

Jeg har lagt mærke til, at måltidet ofte foregår i tavshed, når min kone har lavet maden. Så er det hende, der bestemmer, og ingen må sige noget samtidig. Eller overhovedet, ender det med. Så sidder man og kan kun tænke på at tygge.

Nu kan jeg høre gråd derinde fra.

Det eneste, jeg har haft lyst til i dag, er at fortsætte min The Office-marathon.



Min datter forklarede mig, hvordan man strømmer gratis tv på nettet. Søg: Watch + seriens/fimens navn + online.

Omkring kl. halv tolv i går aftes (forts.)

***
Lige nu, må jeg indrømme, synes jeg
parforholdet er ret anstrengende.
Et ret anstrengende sted at være.
Konstant at skulle tage sig af den andens
åndssvage flip.

Hvis man sænker paraderne, bliver man
beskudt med forgiftede pile.
Skuldrene op om ørerne. Ja skat, ja skat,
ja skat. Min kone giver ingen mening ved
sengetid. Hun snakker med sig selv. Hun
stiller retoriske spørgsmål (eks.: – Hvor er
nu den? Nå. Lige foran mig), og det
sikreste er ikke at sige noget.

Mine tanker vandrer under hendes lange
fortællinger om hendes dag, og jeg må
stikke mig selv indvendige lussinger og gå
omvendt tilbage i mine indre fodspor for
at huske hvor jeg kom fra.
Et andet godt indianertrick er at
gentage eller omformulere det sidste,
hun sagde, som et spørgsmål.
– Altså sige det på en anden måde?
– Ja.
***

Koner

Min kone vil have, jeg skal smide min Mrs. Potato Head ud, men jeg nægter (den plejede at stå oven på klaveret sammen med det andet nips), især fordi jeg læste, at Saatchi har en mage til på sit skrivebord.

Jeg er forelsket i Saatchis kone, fra det øjeblik jeg så en af hendes madudsendelser.



Tip: Man kan lave sin egen kunstnerside ovre hos Saatchi, hvis man har lyst til det. Great exposure! Det må jeg se at gøre. Det kan vel ikke skade.

Barnagtige vittigheder der aldrig slår fejl

Her er et par vittigheder, jeg lærte som barn og som duer endnu:

1) Man spørger: – Har du fået nogen gode gaver i år?
Og når de svarer ja, siger man: – Haha, det har ikke været jul i år! (Husk at spørge lige efter nytår.)

2) For de lidt ældre.
Man spørger: – Er du nogensinde blevet opdaget, mens du rev den af bag en dør?
Og når de så svarer nej, siger man: – Haha, der kan du bare se, det var et godt sted at gøre det!


***Udstyret med disse klassiske vitser vil du kunne begå dig i ethvert selskab.***

Over stregen

Jeg har dårlig samvittighed i dag, fordi jeg snød i æggevæddeløbet til festen nede i børnehaveklassen i går ved at sætte et stykke tyggegummi mellem ægget og skeen. Det var stafetløb, og DAMP-børnene på mit hold løb rundt med skeen lodret eller omvendt, så det blev opdaget. Jeg har det ligesom Bjarne Riis, og ligesom ham benægtede jeg alt.*)
Jeg har intet moralsk kompas og lokkede de andre. Jeg går som udgangspunkt ud fra, at man bør snyde.
Nu har jeg det som om, jeg har gravet mig et dybt hul af omvendt goodwill, jeg kan bruge de næste ti år på at kravle ud af.


Note 1: Jeg har regnet det ud: Det vi selvfølgelig burde have gjort, var kun at bruge tyggegummiet til de første fire i stafetten, og så hurtigt pille det af, før nogen fattede mistanke og bad om at se skeen. Med en overlegen føring kunne de sidste løbere så godt have tilladt sig at tabe ægget lidt.

Note 2: For fuldstændighedens skyld bør nævnes, at det faktisk ikke var et æg, men en kartoffel, der benyttedes.

*) Det var dér, jeg gik over stregen, som min kone sagde, da jeg senere satte hende ind i sagen. Hun har masser af moral og deler gerne af den.