Viser opslag med etiketten ligeglad aldrig glad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ligeglad aldrig glad. Vis alle opslag

søndag den 11. september 2011

Vor tids svøbe


Der var en, der sagde, at man ikke skal tage sig af, om folk kan lide en. Det kan godt være. Jeg vil godt have, at folk skal kunne lide mig. Jeg vil godt have, at mine børn skal kunne lide mig, og jeg vil faktisk også godt have, at I, mine læsere, kan lide mig.

Så er dét også galt. Hvad ved jeg.

Kurt Vonnegut skrev: "What do men want? They want a lot of pals, and they wish that people wouldn't get so mad at them."

Faktisk tror jeg, at det er bedre, at man er ligeglad med, om folk kan lide en, især hvis man gerne vil frem (det sparer tid, nice guys finish last, vejen til succes er brolagt med lig), jeg kan bare ikke lade være.

Sådan er jeg.


Lyd (I like you, do you like me?)

Desuden:



Lyd (Daddy loves Froggy. Froggy love Daddy?)

tirsdag den 17. maj 2011

Princip 18


Det hjælper at være ligeglad med alt.
Det er, når man bekymringer sig en lille smule, det går galt.
Så er det bedre at bekymre sig om alt.



tirsdag den 12. april 2011

En ørkenvandring i en kattebakke


I parterapien sagde hun: – Det, jeg godt lide ved Gudsrost, er hans humoristiske sans.

Det er sjovt, for hun har ikke grint af noget, jeg har sagt, i 15 år.

Jeg kan huske, hvornår min kone sidst grinte af mine vittigheder. Det var i maj 1996.

Det er heller ikke rigtigt. Hun griner, hvis jeg falder eller slår mig.*)


*) Hvorfor er det i populærkulturen sjovt, hvis faren slår sig, men ikke hvis moren slår sig?




Tænk at tro, at det er hendes job at være skeptisk eller misbilligende over for alt, hvad jeg siger. De furer sætter sig fast.

I går forsøgte jeg at give min kone en kompliment, men hun troede ikke på mig, så jeg gav op igen. (Det er meget sjovt, at "at give op" betyder det omvendte af f.eks. "at give bolden op". Ligesom "at kaste armene i vejret", men ikke i triumf.)

Der er sgu ikke meget at grine af.

Det bedste er at være ligeglad.

torsdag den 10. marts 2011

Modsatrettede indskydelser


Min kone så gerne, at jeg deltog mere i hjemmets rengøring, men det er svært, når man er pisseligeglad.