Året i glimt

Hvad har jeg lavet i år? Jeg tog ud hos Donzo og hentede en pladespiller i stedet for den anden, der gik i stykker, jeg fik af ham før. Så forklarede han tålmodigt, at når vægten falder af armen, skal man bare skrue den på igen og indstille balancen. Hver tiende år tager jeg ud hos Don og henter en pladespiller. Hans børn kravler på væggene. Hans kaffe er Sort Irma. Hans brunkager er gode og bløde, fordi de står ude hele natten. Jeg kunne have siddet der hele dagen. Så tog jeg hjem og hylede og skreg af fantomerne. Er jeg den eneste heromkring, der vasker op?



Hvad der venter mig:
Mine langtidsferiedage former sig altid således: jeg giver mine børn mad og køber ind. Så kommer min kone hjem og brokker sig over, at maden ikke er klar. Hvor er jeg henne i alt dette? Hvem tænker på mig, andre end mig selv? Under hvilket påskud kan jeg snige mig væk og undgå alt?

PS Jeg er også ligeglad, sånoget slapt lort.

Sov dødt

Jeg er ked af, at du går i seng med fornemmelsen af, at jeg er en stor nar.








– Slurrp!

Opdateret – næste morgen

Der var ikke den store motivation for sidste indlæg, andet end at jeg havde lyst til at bringe min fiffige Gaddafi-GIF, nu den var fra samme dag. Men jeg har haft Al Jazeera English kørende i ugevis hvert ledigt øjeblik og er fuldstændig forgabt i det mod, mennesker udviser i verden for tiden. Al Jazeera har en god uamerikansk, ikke-vestlig vinkel på begivenhederne. Det føles rart at se arabere på en anden måde.

Det er ligesom at tune ind på et følelsesmæssigt barometer eller en følelsesradio, der påvirker en. I morges tudede jeg mine briller til over opvasken, fordi en ung libysk kvinde i eksil så så godt ud og var så artikuleret og engageret (foto mangler desværre). Kald mig bare et gammelt fjols.

Jeg kan kun forestille mig det i forhold til de danske frihedskæmpere under WWII. Det, de er med til, husker de resten af livet.



PS Hvad hedder "there's strength in numbers" på dansk? Sammen er vi stærke?

Jeg kan altså godt (Vinterferie dag 1)

Min kone har lige bedt mig om at holde op med at hænge tøj op.
– Jamen, jeg har ikke noget imod det.
– Ved du hvad, jeg ville faktisk foretrække at jeg selv gør det.
– Jamen, jeg har ikke noget imod at... stoler du ikke på, at jeg kan hænge tøj op?
– Nu skal du ikke blive sur.
Børnene: – Skal du ikke bare være glad for, at du ikke skal hænge tøj op?
– Jeg er sikker på, at jeres mor nok skal finde på noget, jeg ikke gør tilstrækkeligt.

Nu har jeg forladt stuen, hvor der ikke er mere ilt tilbage. Jeg havde bare lyst til at stå og hænge tøj op, mens børnene læste højt.

Picasso tog s'gu ikke opvasken

Min kone tog til fest og bad mig om at gøre rent.


(Indsæt Picassos ansigt her↑.)

– Hvorfor gør du egentlig så meget rent, far?
– Det morer mig overhovedet ikke!
– Behøver du være så sur?
– Vi kan godt bytte, hvis det skal være!

Forsinket konklusion på vittigt replikskifte i mellemgangen

***
"Du stråler som morgensolen" eller sådan noget, sagde jeg til min kone i forgårs. ***Vent lidt, nu kan jeg huske det: Hun brokkede sig over min opvask.***
– Du trænger vist til at få pudset briller, sagde hun.
– Det er ikke det eneste, jeg trænger til at få pudset, svarede jeg kækt.
– Haha!
– Pudset hvad? sagde min datter. – Pudset hvad?!
(Ikke noget.)

Og det har taget mig indtil i dag at finde et passende svar (for jeg gad ikke "ego"): Min glorie. Jeg trænger til at få pudset min glorie.


UPDATE fra tegneseriehistorien:

***

Det er ikke nok med, hvor det skal stå. Kære dagbog ...

***
I
Min datter græd i morges, før hun skulle over på sin nye ambitiøse skole.

II
Vi har købt et nyt, enormt klædeskab, og nu forsøger jeg at stille det op, mens jeg er syg. Så prøver jeg at få min kone til at hjælpe mig med at vende den ene skydedør om, men hun nægter, hun er uenig med placeringen af panelerne.
Mig: – Der er kun én måde, de kan sidde på!
Hun: – Du skal ikke tro, du har ret ...
Mig: – Nej! Det skal jeg i hvert fald ikke! Det er vist det, det hele handler om!
Hun: – ... til at tale til mig, som det passer dig.
Mig: – Gider du ikke bare hjælpe mig, så jeg kan komme videre?
Hun: – Jeg troede, vi skulle tale sammen om det her ligesom alt det andet?
Mig: – Okay, sæt dig ind i det, og når du har været hele vejen rundt, kan vi snakke sammen igen!
Hun: – Du skal ikke råbe ad mig.

Hun nægter. Jeg går.

Det er lige meget, hvad jeg siger, jeg må bare ikke hæve stemmen eller udvise emotionel agitation.

– Guderne forbyde, hvis du skulle gøre noget, jeg be'r dig om. Guderne forbyde, du skulle gøre nogetsomhelst, jeg be'r dig om, tænker jeg, mens jeg vasker op.

Nu står der tordenskyer ud ad ørerne på mig, og jeg må ty til min lille dagbog.


PS Jeg har tidligere sammenlignet min hustrus samarbejdsvanskeligheder med John Travolta i Pulp Fiction, her var hun der igen, men mere ligesom Eric Stoltz' pusher-Gerda, da hun skal finde adrenalin-nålen eller markeren.



Når jeg tænker efter, er filmen fuld af den slags situationer. Bruce Willis' franske veninde er heller ikke til at få til at skynde sig på den måde.
***

Hvad nu?

***
Hvad har jeg nu ondt i røven over?
Masser!
Jeg er træt af, at jeg er den eneste, der vasker op her omkring.
Som min kone sagde til en parmiddag engang: – Jeg har en opvaskemaskine. Den hedder [mit navn].
Haha.
(Det er en variation over vittigheden, jeg fik fortalt af Firserkoryfæet: – Jeg har en opvaskemaskine, det er en Nanna-mát.
Altså: En af hans venner havde en kæreste, der hed Nanna. Det har han så ikke mere.)
Jeg er den eneste, der rydder op og gør rent efterhånden, derfor ligner her et bombet lokum.
Min kone har "givet op".
Godt udgangspunkt.

Desuden er jeg sur over, at jeg skal arbejde. Det har jeg været i over en uge nu.

Jeg er også sur over ikke at have noget sexliv her & nu.
***

Jeg hader det her forhold

***
Jeg står og laver mad, så kommer min kone hjem:
– Gi’ mig et kys, siger jeg.

Tidligere tænkte jeg, mens jeg stod og vaskede op: "Jeg er så skidevred. Jeg står og vasker op og er skidevred. Hvor latterligt er det ikke?" Så jeg bestemte mig for at tage det let, flyde ovenpå.

Jeg får ikke noget kys.

– Jeg har taget estragon med hjem.
– Gi’ mig et kys.
– Du siger altid, vi skal tage krydderurter med hjem fra haven.
– Hvorfor gi’r du mig ikke et kys. Nu har jeg sagt det tre gange.
– 'GI’ MIG ET KYS!' Det har jeg også virkelig lyst til, når du siger det på den måde.
(Brxztlgk!)
– Du vil ikke give det til mig, fordi jeg beder dig om det, er det ikke rigtigt?

Jeg har sagt til hende i mit mest sårbare øjeblik: – Jeg har brug for, at du giver mig et kys eller et kram, uden at jeg beder dig om det, og uden at jeg skal gøre noget for det, bare engang imellem, bare én gang om dagen.

Men det gør hun ikke. Det eneste, jeg beder om, vil hun ikke give mig.

Det er pinligt for mig. Jeg bliver sindssyg.


Grafisk særtryk.
***

Den daglige vanvidsscene – det gælder om at holde hovedet koldt

***
Der kommer et tidspunkt lige før sengetid, hvor alle skriger ad hinanden. Børnene begynder at slås om en legetøjsslange, og jeg må skille dem ad.
– Nu får I ikke mere godnathistorie! råber jeg.
– Var der ikke noget, du skulle med de her børn? råber jeg til min kone. – Sætte en insuflon i eller sådan noget?
– Det har jeg gjort.
– Ud at børste tænder!
– Det er min slange!
– Waah, du holder altid med hende!

Så står jeg og vasker op (mest fordi jeg ikke gider putte børnene, der giver mig hovedpine): – Det kunne være rart, hvis du gad vaske op engang imellem.

Det irriterede mig også i morges.

– Hvad?
– Jeg har lavet mad og vasket op hele ugen. Det bliver kedeligt. Det kunne være rart, hvis du også gad …
– Hvad mener du hele ugen? Bare fordi du en sjælden gang …
– Jaja, lige meget hvad jeg gør, har du et bagkatalog af lidelser, jeg aldrig nogensinde kan indhente!
– Du skal ikke spille martyr.
– Ja, jeg er en martyr! En martyr! Jeg er en MARTYR!*), siger jeg, mens jeg angiver takten med opvaskebørsten på kanten af håndvasken.

Børnene står og hænger med hovedet.

Lige meget hvad jeg bidrager med, økonomisk eller husholdningsmæssigt, bliver det ikke regnet for noget.

Hvorfor tager jeg ikke bare og sømmer mine nosser op på væggen med det samme?

*) Hellere martyr end slet ikke tyr, som min nye far plejede at sige.

På en skala fra 1 til 10 er det her en 5. Rundt regnet par for banen.
***

Sten is koen

Det er svært at beskrive de konstante ydmygelser, man udsættes for i et langvarigt forhold, på en måde der lader en bevare et skær af respekt omkring sig selv.

Jeg synes, det er pinligt.

Tag mit forhold f.eks. Det er helt på røven, og jeg kan ikke se, hvad jeg skal gøre, for at det kan blive bedre. Min kone siger, at det er mig, det er galt med (efter vi havde eksploderet i hovedet på hinanden), men nu opdager jeg, at hun sagde det, ca. 5 dage før hun fik menses.*) (Hvad hedder "on the rag" på dansk? Jeg konsulterer lige Don Enzo... Han siger, det hedder "kommunister i lysthuset").

Det er ikke nemt at bevare et køligt overblik.
Det er ikke nemt at have et overblik, når man sidder nede i et hul.

Jeg gider ikke arbejde, men det er ikke usædvanligt.
Jeg vedbliver at sjofle mine drømme.

Og så er der julen oveni, den værste tid på året.
Jeg stopper her.


*) Mao. jeg skal i anger management, fordi jeg råber højere end hende, når hun PMS’er.



Note: Okay, her er situationen: Hun spurgte mig, om jeg ikke ville komme ud og lave mad sammen, men så skulle jeg lige slå noget op på nettet på vejen, og tyve minutter senere, da jeg endelig nåede derud, var hun skidesur.
Mit argument: Hun valgte at blive sur.
Hendes argument: Sådan er jeg altid. Man kan aldrig regne med mig. Det er altid hende, der skal lave mad.
Mit argument: Lad være at være en køkkenmartyr. Kald på mig.
Jeg havde vitterligt glemt det, jeg sad bare og slettede e-mails inde på Yahoo.
Ekstra ærgerligt var det, fordi hun havde fisk med hjem fra fiskehandleren, og så var der ikke noget ved at æde dem, efter vi havde skreget af hinanden (og min svigermor på en eller måde havde lyttet med, da hun ringede op), og nu vil hun i hvert fald aldrig gøre dét igen. Negativ reinforcement.
Hun bærer nag ad helvede til.

Hjemmefar

Jeg gider ikke rydde op, eller jeg når det ikke. Jeg får ikke vasket, fordi vaskemaskinen er gået i stykker. Sengen er ikke redt, og jeg sidder bare og ser højdepunkter fra weekendens 3. runde i Bundesligaen (som om det var interessant, men jeg kan godt lide den engelske speaker). Jeg har ikke taget opvasken eller ryddet efter morgenmaden.
Jeg er ved at sortere halvanden meter gamle tegneseriehæfter, og nu ligger de ud over hele gulvet.
Det er svært at være hjemmegående.
Hvad har jeg gjort for at fortjene dette?

* * *

Ovenstående er noteret sidste uge, jeg fik bare helt i samme ånd aldrig udlagt det som indlæg (eller indlagt det som udlæg).
I dag er lidt bedre. Jeg købte en ny vaskemaskineslange i går, fordi den gamle var stoppet, og det var s’gu nok derfor pumpen på den gamle vaskemaskine skulle skiftes (før den gik i stykker igen). Det er meget rart at gå tingene efter i sømmene, men det kræver overvindelse. Nu har jeg testkørt vaskemaskinen og mangler bare at føre slangen gennem tre køkkenskabe og montere den på afløbet, der skal renses først.
Det hele flyder så længe.
Don Enzo siger, vi skal lave en madplan for ugen. Det er nok en idé.
Jeg har alle mulige vigtige papirer at læse, jeg ikke engang kan kigge på endnu.

Det eneste jeg har lyst til er at gå ud at købe flere 78’ere til min samling. Scorede en mindre stak hot jazz oppe på Odden i sommerferien og fyldte et hul i min samling.

Gårsdagens laktræffer: KID ORY and his Creole Jazz Band: TIGER RAG / EH! LA-BAS! En vild festplade, der fik Benny Goodman til at lyde glat og mat. (Jeg fotograferer Benny Carter-pladen i stedet for, fordi den har en pænere label. Dén har jeg ikke engang hørt endnu. Det tager 100 år at høre plader, når man kun kan høre én sang af gangen.)

Køkkenvaskdrama i morgenskyndingen

I morges siger min kone til mig: “Hvorfor er du den eneste her i huset der ikke vasker sin morgenmadsskål op? Du vasker den konsekvent ikke op.”
“Det er ikke rigtigt,” siger jeg.
“Du vasker den aldrig op. Jeg har sagt det til dig masser af gange før.”
“Hold nu op!”
“Jeg prøver at lære børnene at vaske deres skål op, så kunne du godt…”
“HOLD NU OP, JEG GIDER IKKE HØRE DET DER!”

Og mens jeg børstede min yngste datters tænder, vaskede min kone selv min skål op. Hvad skal man så sige?