Mit nytårsforsæt er at holde op med at blogge

Jeg hader helligdagene, fordi de ødelægger
min udgivelsesrytme. Også årstiderne.

Jeg gider ikke forholde mig til, hvad der er.

Giver det mening? Det er jo kunst det her.
Man beder jo heller ikke en romanforfatter
have et kapitel færdig, samme dag han
finder på det. Nonsens, det er en anden
form. Hvad hvis jeg finder på en
vittighedstegning? Det tager sguda et
stykke tid at få lavet sådan en tegning, alt
efter kompleksiteten, I hvert fald for mig. Så
må I nøjes med lamme skitser.

Jeg vil have en iPad. Santa, hvor var min
goddam iPad?

Kan man indføre en jul, hvor alle bare giver
sig selv det, de godt vil have, og så sidder og
åbner gaverne sammen? Firserkoryfæets far
plejede at give sig selv en flaske whisky,
efter alle havde fået deres gaver. – Hov, hvad
har vi her? sagde han og hev den frem og
gav sig til at drikke.

Hev den frem, ti-hi.



Sent from my iPhone

Bare noget andet

Alle griner over sørgescenerne i Nordkorea, men tænk lige over, hvor latterlige vi selv er i julen, når vi allesammen gør alle de samme ting samtidig, hvad enten vi vil eller ej.



Julen er totalitær. Hvis man har lyst til at læse mere om det, kan man læse Christopher Hitchens' artikel om emnet. Salig Hitchens, han var god, når han var imod (Gud, Henry Kissinger), men dum, når han var for (Irak-krigen, Trotskij). Jeg plejede at synes, han var åndssvag, men efter han fik kræft, kunne jeg godt lide ham. Læs hans essay om at finde sin egen stemme. Ironisk nok mistede han sin. Hans råd til forfattere: sæt tingene i den rigtige rækkefølge og brug din egen stemme. Hvad er det med de her danskere? Da jeg sagde: Hitchens er død, sagde alle folk: Hvem er han? Jeg trænger til at omgås en bedre klasse mennesker.

I julen frydes jeg over vore hjemlige muslimer, der er fornuftige nok til at foretage sig noget andet. Misundeligt kigger jeg ind i kioskerne og caféerne og tænker: Endelig noget andet. Lige meget hvad, bare noget andet.



PS Jeg fejrede, at det er hverdag igen, ved at lave spaghetti med rød sovs.

PPS Nu gider jeg ikke skrive mere om julen.

PPPS Se også her om latterligheden ved mekanisk ens adfærd.

Gammel skik

Bemærk i dette klassiske danske maleri, at det kun er kvinder og børn, der danser. At danse om juletræet er umandigt. Hvornår holdt mændene op med at sidde inde i salonen og ryge cigarer?



Endnu et led i den almindelige infantilisering af den moderne mand.

Her lugter brunt

Helligdagen der hedder kastrér far

Jo nærmere vi kommer til selve juleaften, des strammere knuges mit hjerte.
Jeg trak min hånd til mig i sengen, for at min kone ikke skulle komme til at røre den.
Jeg har gjort alle ked af det i dag.

I dag hader jeg mig selv, mere end jeg hader julen.

Jeg har også fået lus.




Fejl

Juleaften kl. 16.30 kom jeg til at sende ovenstående besked ud til alle i en gammel Facebook-gruppe, da jeg skulle overføre teksten fra min telefon til min laptop. Dvs. alle folk i mit liv, jeg overhovedet kender, fordi de står på en mailingliste fra min "event" sidste år, der har samme begyndelsesbogstaver som mit navn, og før jeg nåede at tænke efter, havde jeg trykket Send midt i juleræset. Voldsomme isninger skød fra min cremaster og op i hjernen ved tanken om de forestående sociale ydmygelser, og jeg sendte straks en beklagelse ud. Samtidig kunne jeg ikke undsige mig en vis lettelse ved endelig at springe ud som selv- og altinghader. Men fucked up er det.

Hele aftenen og dagen efter har jeg tjekket, om der kom svar tilbage med hånlatter eller WTF's, men foreløbig intet. Med lidt held er gruppen virkelig defunct, eller også er folk bare høflige. Eller sadistiske.



Verdens mest forkvaklede dans. Ses her. Nydes uden lyd for det fulde udbytte af dansk akavethed. Se om du kan mere end 36 sekunder. Jeg kunne ikke. (Snyd dog ikke dig selv for "Slap af, okay?" ved 7:29.)


Dette har været den værste jul nogensinde, og jeg kan ikke engang begynde at tale om det endnu, for jeg har ikke fået det på behandlingsmæssig afstand.

Se nu dér

Var i centret med min datter (15) for at bytte et glattejern.
– Husk at få en god uddannelse, så du ikke behøver stå her, sagde jeg og pegede mod nogle Føtex-medarbejdere i juleudstillingen. – Forestil dig, hvor trætte de må være, når de kommer hjem.
(...)
– Det her er nok det værste sted i verden, sagde jeg. – Prøv at se, folk går rundt som zombier.
– Hold nu op med det brok sagde hun. – Du er i live, der er ikke krig, du bor et ret heldigt sted i verden...
– Ved du hvad, jeg gør faktisk det her for din skyld. Tror du, det morer mig noget af det?

Og så gad jeg ikke gå i Søstrene Grene og finde vanter til hende. Mit humør var ødelagt.

Red dig selv

Min kone troede, at vi ikke skulle give hinanden julegaver i år. Så jeg vandt. (Jeg havde sagt, at jeg hellere ville give et barn i u-landene en uddannelse, end at vi spilder penge på ting, vi ikke har brug for, og hun troede, at jeg ville gennemføre planen. Fat chance! Dog stak jeg en 50'er til zigeuneren foran Netto, der kyssede min hånd til tak.)

Til gengæld græd hun over, at jeg ikke har byttet min fødselsdagsgave fra hende endnu snart 2 mdr. efter. Jeg har sagt, at jeg ikke vil have noget, der skal byttes. Giv mig noget, der ikke skal byttes, siger jeg. I stedet for, at hun bruger tid på at finde mig noget, der passer eller som jeg kan lide, er det mig, der skal bruge tid på at gå ned og bytte noget, jeg ikke vil have. Så er det mig, der skal glæde hende. Og nu taler hun ikke til mig igen.

Det er ikke min skyld altsammen.



Det kan ikke være min skyld altsammen.

Fordi hun bøvsede mig i hovedet efter æblejuicen

Jeg fantaserede om, at min datter blev syg, så jeg kunne blive hjemme juleaften.

- Nej, nej, tag I bare afsted, jeg skal nok passe hende. Mor jer nu godt. Vi ser bare nogle videoer.

Rigeligt tre brækspande værd.

Der er ikke noget ved at tage til juleaften, når man skal lave det hele alligevel.

- Du demonstrerer, sagde arvetanten et år, da jeg sang godt igennem, det kære gamle væsen, hun findes ikke længere.

Bradley Manning får en hyggeligere jul end jeg.

Okay, det er overdrevet. Han har taget sine valg. Jeg har mine til gode.

Dansen om juletræet er en chaingang straffefanger. Ethvert tilløb til hopsa bliver belønnet med et ryk i kæden. Og så en Fanny & Aleksander-Jul igen rundt i huset, hvis man er heldig, mens min svirefar undsiger sig og bekymret skotter til nipsgenstandene, jeg mener antikviteterne, og står klar med vandforstøveren, hvis noget skulle udarte sig på træet.

Får jeg min whisky i år? Løs kun selv dit tungebånd.

Heldigvis er min lille nevø med, så man behøver ikke selv noget, man kan bare sidde og kigge på ham.

Hvis der kommer en overraskelse, siger jeg til.

Hvorfor tage til jul, når man skal det hele selv? Det er værre end at have fødselsdag og selv skulle holde sin fest for alle andre, fordi ingen andre gider.

Men hvem gider høre på mit negative pis? Hvem gider høre på, hvad jeg ikke kan lide? Har jeg ikke noget pænt at sige? Faktisk jo. Men det er der heller ingen, der gider høre på. Ikke nogen voksne mennesker heromkring i hvert fald.

Hvis man, som salig onkel Vonnegut sagde, alle skriver for én person, hvem skriver jeg så til?

Nu hvor min mor ikke er her, savner jeg nogen at fortælle ting. Hun ville altid godt høre noget om mig og om børnene. Det er der ingen, der gider mere. Men hun gad ikke høre på mit negative pis. - Stop, stop, bad hun mig.

Hvem så?

Ikke en sjæl.

Ikke en levende sjæl.

Jeg er et træ, der falder i skoven.

Et snefnug der daler fra oven.

Jeg tordner fra boven

fra aften til morgen,

men ingen får høre min sang.

Ufri ferie

***
Jeg har ødelagt julen, fordi jeg er nødt til at arbejde, så jeg har hverken fået lavet noget eller slappet af.

I dag stod min datter (8) og så på mig, mens jeg forsøgte at arbejde, og sagde:
– Hvordan kan du holde ud at lave alt det?
– Det kan jeg heller ikke, sagde jeg.
Hvor nedslående.*)

Julens højdepunkt kom, da vi lavede electric boogie rundt om juletræet (man holder hinanden i hænderne og sender den elektriske impuls rundt på bølgemanér) og derved til dels opfyldte min bøn fra sidste år om nye trin til juletræsdans.

Nu er familien gået i biografen uden mig.
– Jeg kan ikke sidde der og slappe af, sagde jeg.
– Jamen, du tager jo aldrig med i biografen, sagde de. – I julen er det meningen, man skal lave ting sammen hele familien.



*) Det er ydmygende ikke at kunne foregå sine børn med et godt eksempel. Jeg har det som faren i Cykeltyven.
Hvis jeg ikke passer på, ender jeg som min far: mageligt anlagt og ufuldbyrdet.
***

Når det bliver vores tur

Jeg var til julefrokost med familien. Det var ikke så slemt, som det kan være, undtagen i begyndelsen hvor alle diskuterede en morsom fjernsynsudsendelse med ledende politikere (Villy var ikke sjov som Pia) og de sjoveste nyeste fjernsynsreklamer. *)

Senere kom jeg til at snakke om vores Onkel Helge med min bror, der i sin tid ikke tog med til hans begravelse, fordi han skulle til Roskildefestivalen, eller noget andet kom i vejen.

Jeg så rundt på mine nevøer og niecer, som jeg pligtskyldigt giver julegaver hvert år, også selvom nogle af dem er blevet 18 år, og de ikke kunne finde på at give noget igen.

– Forestil dig, hvordan det bliver, når vi selv dør, sagde jeg til ham. – Tror du, de ville komme til vores begravelse?: ’Nå ja, han var jo meget sjov, da vi var små, men jeg har ikke rigtig haft et forhold til ham i årevis...’


*) – Undskyld mig, mens jeg går ud og kaster mig ud over altanen, sagde jeg, der foretrækker et højere diskursniveau, men måske skal jeg bare tænke på det som social opvarmning og lære at slappe af.

Piger på trampoliner

Man har sendt mig Girls on Trampolines, en DVD. Den kom med posten et par dage før jul. Nu er julen reddet, tænkte jeg, og forestillede mig, hvordan jeg ville se ud hen ad nytår (se ovenstående modelfoto). Hvis alt andet fejler, tænkte jeg, kan jeg altid se på dén. Men den er ikke særlig god. Den er dårligt filmet, trampolinen er for stor og der er også andre ting galt.

Det er også lidt mærkeligt at sidde og se på, efter man har lagt børnene i seng.

Til gengæld har den vakt stor debat her i familien (der er tre hunkøn mod én hankøn).
– Se lige her, sagde min datter på 7 og pegede på gruppebilledet af topløse nissepiger indeni.
Min datter på 11 sagde: – Det er en mande-DVD, ikke en far-DVD. Det er sådan noget, man ser, før man får børn.

Og det kan hun nok have ret i.

Juleaften i glimt – med forslag til forbedringer

– Hvorfor danser man kun om træer én gang om året? spurgte jeg, da vi skulle til det.
– Nogen gør det første maj, sagde min svigerinde på den anden side af træet.
– Det er s’gutte da mange, svarede jeg og tilføjede: – Jeg synes, man burde danse om træer flere gange om året. For at holde sig i form.

Jeg synes også godt, man kunne finde på nogle bedre trin end den "skuffen" af flade konvolutter (se forneden). Forleden dag var jeg ude at danse en hora, kan man ikke lære noget af det?

Det er værd at overveje.

•

Højdepunktet af årets juletræsdans for mig kom, da min svoger højlydt og hånligt fnøs, hver gang ordene "frelser", "paradis" osv. blev nævnt. Det kan man tillade sig, når man er sønnen i huset. Jeg har tidligere foreslået at skifte alle tilfælde af "gud" ud med ordet "Kaj", men mig er der ingen, der lytter til. Det er klart, det er latterligt at synge det gejl, når der ikke er et eneste religiøst menneske i stuen.

Som jeg forklarer mine børn: – Det betyder, at alt bliver godt, når du dør. Du skal bare dø, så bliver alting godt.

Det er en rigtig julemorale.


Note 1: Det er at maltraktere det danske sprog at rime "forsvunden er nu al vor nød" med "frelser fød". Den var aldrig gået i dag. (Jeg bliver ved med at sige det, indtil der er nogen, der hører efter.)

Note 2: "Sommerdag" rimer kun på "træet kommer fra", hvis man taler gammeldags eller mærkeligt.

•

FORSLAG TIL NYE DANSETRIN OM JULETRÆET:

1. Løft armene


2. Læg armene på hinandens skuldre


3. 1-chassé-2-chassé. Sæt den ene fod bagved den anden ind i mellem

Pokkers til uheld

Jeg rev dette hul i min nye sweater juleaften, da jeg sprang rundt om et hjørne ud på gangen (under en runde fangegemme) og klinede mig åndeløst op af en mur, mod et søm, hvor der havde hængt et maleri. Det var første gang, jeg havde den på. Jeg havde lige købt den dagen før.

– Hold så op med at løbe i huset, tordnede min svirefar i et sjældent emfatisk øjeblik.

Ét ønske er nok

Min mor bruger julen som en del af sin husholdning. Hun ønsker sig kun én ting, som vi splejser til og giver hende. Hun vil ikke overraskes. Tilsvarende forventer hun kun ét ønske af én.

Lavinen

Min kone har taget børnene over til sine forældre for at kigge på en (rimelig) ny baby, der er derovre, så jeg har endelig lidt fred og tid til mig selv.*) Og så ringer hun gudødme nede fra gaden og siger, at jeg skal begynde at arrangere nytårsaften.
Og hvis jeg ikke gør det, ringer hun til nogen, som jeg ikke er sikker på, jeg gider holde nytår med.
Helt ærligt, kan vi ikke lige få julen overstået?
Jeg kan ikke holde ud, hvis det bare skal være os nytårsaften, siger hun.
Pres, pres, pres.
Mit blodtryk stiger.

Nu var jeg lige kommet i følelsesmæssig ekvilibrium og fået det hele juleoverstået med overskud til at gå ned i centret og købe en ekstragave til hele familien og en smart italiensk sweater til mig selv, og så ruller lavinen allerede igen.
Vanvid, vanvid.
Nissevanvid!


*) – Far, hvorfor vil du ikke med over og se (babyens navn)? Det er som du er ligeglad med (babyens navn)?
– Nej, jeg er ej, men jeg ser ham i morgen. Gå I nu bare.


Faktum: Nytårsaften er altid sjovere på film.

Jeg har fået lus

Mine børn har smittet mig med lus. Jeg har ikke haft lus i over 25 år (heller ikke de flade).
Jeg kæmmede nogen ordentlige morfars ud af mit hår i går.
Åh, så klamt det er.

Omkring 13:25 blev jeg færdig med mit arbejde og gik ud og hjem med sushi til frokost.

Tankeluftning: Jeg overvejer at fingere sygdom juleaften og lægge mig og se film hele dagen eller op i loftet.


Sidste gang jeg havde lus, lavede jeg en tegning, der så ca. sådan her ud.

Kan de ikke finde på noget selv, de kristne?

Min kollega lesbiske Leslie kune godt lide at påpege det ironiske i, at det er en jøde, der har skrevet den mest populære julesang (White Christmas) og den mest populære påskesang (Easter Parade) (findes der andre påskesange?) – altså Irving Berlin.

Nu har jeg lige sagde det til min kone igen (fordi Easter Parade er med på min datters Disney Prinsesser. Eventyrlige melodier. Pop-up musikbog), og hun bed mig af og sagde: – Jeg ved det, det har du sagt 1000 gange. *)
– Okay, siger jeg, så skriver jeg det ned, så behøver jeg ikke sige det mere.


*) Det er et stykke tid siden, lige nu taler vi ikke sammen.

Tung at danse (om træet) med

Jeg prøver at få min kone med ud at rejse i julen eller mellem jul og nytår, men hun nægter. Hun siger, at hun trænger til at slappe af. Jeg troede, det var derfor man tog på ferie. Så nu kan jeg se frem til at se hende sidde og spille PlayStation ni dage i træk.
Det kan selvfølgelig også være, jeg er heldig og får noget arbejde.

•

Hun har faktisk ikke en god grund til, at hun ikke vil rejse. Hendes grunde bliver ved med at skifte. Når jeg foreslår, at jeg kunne rejse med børnene (uden hende), flipper hun helt ud. Så er det ikke for hele familien. Også selvom man skulle tro, at så hun virkelig kunne få slappet af (hvis hun kun var sig selv).
Hun hader at føle sig udenfor.

En af grundene til ikke at rejse i (selve) julen er, at det er synd for børnene. Ih ja, hvor synd at komme ud at rejse! (Det er ikke rigtigt jul, hvis der ikke er køligt? Hvem kom på den idé?*))
Man siger, at julen er børnenes fest, men i virkeligheden er det mødrenes fest. Hvis de ikke får det på deres måde, går de amok. Groft sagt.

•

(Undskyld, hvis jeg gentager mig selv, men...)
Jeg hader julen, for da har jeg mindst at sige, mindst indflydelse på begivenhederne end på noget andet tidspunkt af året.
Julen er jernhandskens fest for at citere et 2mason-gudkorn, der tidligere er bragt her på disse sider.
Min kone har en idealforestilling om julen, der går tilbage til hendes barndom eller et eller andet, og den kan man ikke rokke ved.

•

Bemærk, at der let kan komme nye juletraditioner til, men at ingen nogensinde falder bort. Det er en uendelig dynge af mekanisk gentagne tvangshandlinger.

På den positive side springer min datter (7) ud af sengen hver morgen, fordi hun har en gavekalender og en med låger.
Det er en leg.


*) Jeg kan huske engang, vi skulle på charter til Gran Canaria før jul, at min Jesper spurgte: – Skal I så svømme rundt om et juletræ, der står nede på bunden af pølen?**)
Som om det var det værste i verden.***) Jeg tror, han var misundelig?

**) Og svaret er nej, selvom der var Lucia-optog med alle de svenske tourguides i Blue Village, som alle straks fotograferede.

***) Folk fejrer altså også jul, hvor der er varmt, og hvad så?

Her kan man se en hel stribe nazijulebilleder.

Fra min feriedagbog

29/7-2007
Jeg vågnede om natten for et par dage siden og begyndte at bekymre mig om julen.

Shopaholisk småpimpen ved aftentide

Jeg kedede mig i går aftes og bestilte for 1000 kr. bøger på Amazon. Nogle af dem ved jeg ikke engang, hvordan ser ud indeni. Jeg ville aldrig købe for så mange penge i en boghandel og slet ikke uden at bladre i bøgerne først. Til gengæld er det titler, jeg har haft stående på min ønskeliste derinde i flere år, så det går nok.

Jeg kan ikke melde om nogen "shopper's høj" endnu, men det kommer måske, når jeg kommer hjem fra posthuset med min brune æske. (Jeg husker endnu, hvordan de eneste mennesker på gaden, der så glade ud op mod jul, var dem, der kom gående fra posthuset med deres brune pakker. Så selvtilfredse de så ud.)

Jeg benyttede også lejligheden, mens min kone læste godnathistorie for børnene, til at bestille CD-R'er og DVD-R'er til det næste år. Ikke at jeg nogensinde hører nogen af de CD'er, jeg brænder. Det er kun yderst sjældent. Nå, nu skal jeg ud og skide.

Kompendium af guldkorn

Jeg har mange kloge venner, der siger mange kloge ting, den ene klogere end den anden.
Nu vil jeg tillige kreditere dem.
Her er en mindre formue i gangbare, nyslåede fyndord med forankring i aktuelle Mandejammer-emner, jeg kan gå og slynge om mig med i grams.

Det mandeundertrykkelsesprojekt der hedder danskheden.
Dr. T.B.

Julen er jernhandskens fest. Jeg har ikke fået et ben til jorden.
2mason

Hvis der ingen kvinder var i verden, ville alle mænd bære imponerende skæg.
J. Olander