Tzching! Tzching! Tzching!

Julegaver i miniformat

På denne tid af året mindes jeg altid en historie, jeg hørte på radioen engang. Det var en gammel dame, der fortalte. Da hun var barn, var hendes forældre meget fattige, og der var ingen måde, hvorpå de de kunne give hende det, hun ønskede sig. Men juleaften fik hun det alligevel altsammen: hendes far havde lavet det til hende "i miniformat".

Den første jul efter mine forældre blev skilt, gav vores far os seks Muppet-krus til deling. Man kunne få dem i Irma til 29,95, havde jeg set. Min storebror tog Fozzie og Kermit, jeg tog Animal og Gonzo og min lillebror fik Rowlf og Miss Piggy.



Kildelink.

Året efter fik jeg en vaskeklud og et fingerhåndklæde med mit stjernetegn på, som Bente havde købt, uden tvivl.

Tænkeboks

Jeg bør ikke skrive om mit elskede barn, for hun vil hade mig for det. Det er trods alt hendes liv, og hun er ikke en forlængelse af mig selv.

Joseph Heller skrev om sin 15-årige datter i Something Happened, men de talte ikke heller sammen i årevis, og nu har hun skrevet en bog om ham.

Det er betænkeligt at inddrage sin familie i sine patetiske skriverier, men hvem skal man ellers skrive om. Ledende politikere? Jeg kender dem ikke.

Jeg giver op.


Fra Blus skitsebog.

Et ærligt forsøg

Min far ville skrive digte, så jeg gav ham en sen Bukowski.
– Her far, sagde jeg, – han var en gammel fyr som dig. Bare skriv om dit liv.

Et par dage efter fik jeg en mail med hans første forsøg, der sluttede: "og så tog jeg hende med de store patter". *)

Far, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det her. Fortsæt endelig, jeg er bare ikke sikker på, at det er for mig.


*) Hele sætningen var: "Jeg havde en smuk, intelligent kvinde og tre dejlige drenge, og så tog jeg hende med de store patter."

Det er forskellen på min mor og min far

Et par måneder før min døde, sagde hun til min lillebror, om noget med at hun var en god mor:
– Jamen, jeg var der jo bare!

Det er alt, hvad man behøver: at være der. Resten er rent svir.

En herlig mand

Min far fik en fremmed dame, han havde mødt på flyet, til at emaile og fortælle, at nu var han kommet sikkert derover.

"Din far er et vidunderligt menneske", skrev hun. "Han siger, du maler. Hvad er din website?"

?!

Min far kunne ikke ringe, efter min mor døde, men dagen efter svarede han på en email fra ugen før (vedr. min sarkastiske kommentar om noget med mit arbejde): "Det var en kommentar i The New Yorker i gamle dage værdig, især hvis du havde undladt det sidste udråbstegn [i '?!']".

Han skal konstant mindes om, at han lever

Jeg har ikke hørt fra min far i over en uge. Så fik jeg en email fra ham med et scan af noget lamt lort om ham selv, han fik udgivet i 2005.



Han lever kun på tryk.

Hævd lige hakkeordenen, hva', gider du ikke? Hvor er den nærmeste bodega?

Her er en klassisk situation: min datter slog mig i hovedet med sin vante. AV FOR HELVEDE, sagde jeg, MIN LÆBE BLØDER, og min kone sagde: – Shh! Hold op! Se nu, du har fået hende til at græde.