Bryan Ferry ligner Mitt Romney

Det er skosværten.


T.v.: ldrende crooner, der lader sig kneppe i røven af satan. Indsat t.h.: amerikansk præsidentkandidat uden sjæl. I midten: ikke oplyst.

Tæt nok på

Fred Astaire på denne Great Stars-plade ligner Vermeers pigeportrait.

Udefrem

Facebook minder mig om den scene i The Road, hvor manden åbner lemmen ned til kælderen, og der er fyldt med kødslaver med afhuggede, kauteriserede ben, og de skriger og råber om hjælp: "Red os, red os, tag os med!" "Ud, hurtigt!" Jeg ville ønske, jeg aldrig havde set det. Hvordan blev livet sådan? Det var ikke meningen, livet skulle være sådan. Hvordan blev det det?

Facebook minder mig om at løfte en sten, og der er fyldt med orme, der vrider sig. Nogle af dem har sløjfe i håret.

Bolle & boble

Hvad fanden, tænkte jeg, der ligger sguda en pakke kondomer. men det var heldigvis bare tyggegummi.



Sådan er det så nemt at tage fejl. Der findes faktisk også nogle kondomer, der hedder Sensis.

Ved kassen i Kvickly har de en hel gummiafdeling:



Jeg forestiller mig en udlænding, der har taget fejl i skyndingen: – Hva' fanden! (What the...!)
Så siger hans kæreste: - Den ordner jeg! Gnaske-gnaske!! Pff! Pff!

Ingen krise må gå ubrugt hen.


Addendum A



Jeg kan også godt lide sammenstillingen af ostestrenge og kondomer. Det får mig til at tænke på den ståltrådsbøjle, man bruger til at skrabe belægninger af tungen med eller i dette tilfælde ost bag om nakken.

Adskilt ved fødslen? (del XXVIII)

Er der nogen, der har lagt mærke til, i hvor slående grad Helle Thorning-Schmidt ligner den amerikanske skuespiller Joan Allen, der bl.a. spillede vicepræsident i The Contender (med Jeff Bridges)?


Helle Thorning-Schmidt, dansk politiker – Joan Allen, kendt fra Bourne-filmene.

Kvindelige politikere skal åbenbart se sådan ud i dagens Danmark & beyond.

Flotte pletter på mit gulv IV

Nyt indlæg i den altid populære serie, om hvad jeg ser i mit gulv.


Hare i flugt (det hjælper at knibe øjnene sammen).



Sørgeligt væsen med ét blåt øje.



Fraklip fra Mumitroldene.

Vi ses igen snart. Ha' det godt så længe!

Noget i tiden

***
Det her Simon & Garfunkel-cover minder mig om den gamle Master Mind-æske:



Især hvis man tager og lægger dem oven på hinanden:



Parsley, Sage, Rosemary and Thyme er et af mine gamle yndlingsalbums fra da jeg var 15. For mig kan Simon & Garfunkel ikke blive lyriske nok.

PS Jeg fik lyst til at genopfriske min S&G, fordi Paul Simon var på Stephen Colbert og synge American Tune, brøstfældigt og gammelmandsagtigt i starten*), men så løftede han sig op. Det er svært at stikke en vel-mic’et mand med en velstemt guitar. Alle de gamle troubadourer klarer sig godt på Colbert – Jackson Browne og James Taylor lige så – og så er det et af de få shows, hvor musikere får lov til at snakke, ind imellem vittighederne, og de har tit en anden måde at se tingene og udtrykke sig på end de sædvanlige snakkende hoveder, hvis de da overhovedet kan sætte to sammenhængende ord sammen. M.a.o. deres er en anden profession end at snakke.
Nå.

*) som Johnny Cash på sine ældste dage.

PPS Paul Simon ligner Chico Marx.




Faktoid: Vidste du, at Paul Simon skrev ordene til Sound of Silence færdig, mens han var i København i 1965? Det stod et sted. Altid skulle han finpudse og polere.
***

Au2smil

***

***
Det her foto af Sarah Palin med Henry Kissinger minder mig om nedenstående foto fra Abu Ghraib. Palin har det samme automatiske kamerasmil – der er uægte, fordi de subtile små øjenmuskler ikke bevæges.



Se hvad Errol Morris den store, den navnkundige, indsigtsfulde og omhyggelige, skriver om det smil på sin blog i The NY Times.

Og læs evt. Paul Ekman’s bog om emnet: Emotions Revealed: Understanding Faces and Feelings. Jeg må tilbage til den, jeg fik kun læst den halvt igennem.
Et nedkog findes her.


Andet lighedspunkt: Kissinger og den irakiske fange ser omtrent lige livløse ud.

PS Fucking Kissinger. Jeg skal juble den dag han dør.
***

Man skænkede mig en vision, da jeg stod ud ad badet

***
Bauhaus-logoet dukkede pludselig op på min væg. Se selv om det er løgn hvad jeg siger:



Til sammenligning:



Eller også er det Påskeø-manden, whatever.



Deres nye plade er for resten ret god, hvis man spørger mig. Jeg hørte den først på radioen uden at vide hvad det var, og den lyder ny og som Bauhaus, så det er jo godt. Mine to foreløbige yndlings-tracks er Remains og Black Stone Heart (eller også er det Undone), der tydeligt illustrerer bandets fortsatte rumsteren i spændingsfeltet mellem pop og avantgardisme, der trækker i dem fra hver sin ende, som ludere i Istedgade.
(Fantastisk bas for øvrigt også, herligt med lyden af en ægte streng til en forandring.)



Bauhaus: Go Away White. Nu i handelen, og det har den været et stykke tid.
***

Regnvejrsdag

Der er et af de dejligt rolige øjeblikke nu, hvor hele familien læser.
Min kone er faldet i søvn.


Heldigt sammenfald af børnenes projekter.

Jeg havde glædet mig til det tidspunkt, hvor min yngste lærte at læse og derved kunne passe sig selv, og det er så sket nu.

Fejlslagen, omend ikke tilsigtet dansk kultureksport

Jeg havde nogen forskellige venner med hjem. Vi røg noget pot, og jeg satte et bånd på med Lars Hugs Kysser himlen farvel (en nostalgisk tripper for mig fjernt fra fædrelandet derhjemme – historien foregår i New York).

– Nå, nu skal vi også til at gå, sagde alle folk og udvandrede en masse. Det var nedtrykkende. Her troede jeg lige vi skulle til at hygge os. Vi var ikke halvvejs gennem side 1.


Note 1: Jeg skyder skylden på Lars Hug.

Note 2: Jeg skulle have fulgt mit første instinkt fra da pladen kom frem: Hvad er det for noget med mågerne og stranden?

Billede t.v.: Lars Hug. Han ligner Michael Moore.

Billede t.h.: Maleri af Lars Hug med kunstkritisk kommentar.Hvorfor skal popstjerner altid tro, de kan male? Det er uartigt.

Tintin der kører bil

Jeg prøver at arbejde, men jeg bliver ved med at synes, at dette tuschplettede låg fra mine papirclips ligner Tintin, der kører bil. (Tintin i Sovjet-æra-Tintin’en.) Tak.

Sådan er det bare

Denne tåbelige vittighedstegning (fig. 1) minder mig om en Philip Guston (fig. 2).


Fig. 1


Fig. 2

Det er cirklerne og prikkerne velsagtens (jvf. også graffitien nederst her, der nu er malet over).

Hvorfor skal alternative behandlere altid se så mærkelige ud?

Eks. 1



Jeg mener, han har jo selv valgt billedet.
Hvad tænker han på?

(Fra Nettos opslagstavle i Valby, et godt sted at finde sig en behandler!)

•

Han ligner Jonah Hex.

Han/hun-hybriden på den øverste lederpost

Det her med at få "Billary" som præsident er der tilsyneladende enkelte af mine læsere (I ved hvem I er), der går meget op i.

Kombinationen af en mand og en kvinde som leder/supreme commander, en mand og kvinde i én, minder mig om "den fuldkomne tvekønnede kejser-kejserinde" i John Difool.



Her har jeg sat Hillarys og Bills ansigt på for yderligere at anskueliggøre.

Fra: Jodorowsky & Moebius: Nedenunder.

Revner i fortovet

Den her fortovsflise ligner en tyk dame i en lille bikini. (Det tænker jeg hver dag, når jeg går forbi, og nu har jeg fotograferet den.)



Aaron Siskind fotograferede en masse revner i fortovet. (Nu kan jeg selvfølgelig ikke finde nogen af de billeder, men her er noget lignende af ham: to vægge og en vej)


Min far fortalte, at første gang han røg noget pot, stod han og kiggede på revnerne i fortovet hele vejen hjem.
Det er han sikkert ikke den første, der har gjort (jeg tror, David Bowie har beskrevet en lignende oplevelse).

Min bror, da han røg mest hash, sagde, at han godt kunne tænke sig, at vi prøvede at ryge sammen med min far. Hvorfor ved jeg ikke. Det har jeg aldrig fortrudt, vi ikke gjorde.

Den første gang jeg blev skæv, var da Katrine Hüchsmann lærte mig at inhalere, og vi stod og dirigerede trafikken på Rådhuspladsen med en lakridspolitistav, mens jeg skreg af grin. (Bagefter gik vi i biffen, og jeg kunne ikke for the life of me læse underteksterne, samtidig med at jeg hørte efter, hvad de sagde. Det var for uholistisk.)



PS Irving Penn tog en serie billeder af asfalten for sine fødder, Underfoot.

Slående lighed

Denne annonce på nytimes.com i dag minder mig om det gamle slaveskib-diagram:

Seneste nye pletter på mit gulv

Den altid populære rubrik vender tilbage med nye paranoid-kritiske opdagelser i gulvhøjde (klik & forstør).


Nuttet væsen (i synkende båd)


Hængende abe i Giacometti-stil


Grædende totem

Den var god nok

– Dine underbukser ligner en kolort, sagde min datter på 7, og det gjorde de også, som de lå dér på gulvet i morgendæmringen.

Og så sagde hun: – Se mor, fars underbukser ligner en kolort! og smed dem op i sengen.

Tre decennier og en snus

Jeg var ude at stå på skøjter i dag for første gang i over 30 år. Det var forfærdeligt.

Nej, faktisk var det meget sjovt, og jeg faldt kun 5 gange.

•

Note: Mønstrene på isen lignede Brice Marden-malerier. Eks.:



Billederne er digitalt behandlede. Egentlig ser de ud som forneden, det ene af dem altså.



Bagefter så jeg noget sejlgarn på køkkenbordet, der lignede en Brice Marden.



Længere er den ikke.