Eller ikke at lave

Vid, at jeg er meget, meget bevidst omkring, at jeg måske burde finde noget andet at lave.

Og det var ikke hensigten

Problemet ved mit maleri er, at det er grimt.

Ængstelse over ikke at lave noget

Jeg sprang op og kørte ned for at købe noget at ryge, men de havde ikke det, jeg ville have, tre forskellige steder, så jeg gav op. – Jeg får alligevel rynker, tænkte jeg. Men jeg er stadigvæk ængstelig.

Enden på skruen

Vores forhold er baseret på, at min kone afviser mig. Så når jeg ikke giver hende en chance for at afvise mig, har vi ikke noget forhold.

Nu

- Gider du have sex?
- Nej.
- Nå, okay, så river jeg den bare af i morgen til noget porno på nettet.

Afspænding

Det bedste ville være, hvis vi kunne bolle nu, men det kommer ikke til at ske. Der er intet, jeg kan gøre for det.

Mandejammers jul II

***
Jeg vil ikke tale om det nu, sagde hun i går aftes, da vi kom hjem, og vi har ikke talt sammen siden.

Vi har ikke haft øjenkontakt. Det eneste, jeg kan tænke på, er: Wow, du kan virkelig ikke lide mig.

Jeg har ikke kræfterne til at bryde gennem den her mur.


**

IV.

***
Der er kun én ting at gøre, og det er at sætte sig ned og græde.


***

Der er ikke noget tilbage

***
Mit hjerte bliver knust 10 gange, 30 gange dagligt, hver gang jeg kigger på min kone.
Hvad skete der?
Hvem er det, jeg giftede mig med?

Jeg skal finde en tid, hvor klaverstemmeren skal komme, mens min kone er hjemme, men jeg har ikke nævnt det. Det er nemmere ikke at sige noget.

Hun taler kun til mig, hvis der er noget, jeg skal: – Køb panelmaling. – Køb rugbrød.
Hvis jeg ikke opretholder samtalen, er der ingen. Ved middagsbordet sidder vi bare og stirrer.

Jeg rejser hjemmefra før børnene, hvis det fortsætter sådan her. Hvis jeg har et hjem at rejse fra.
***

Jeg aner det ikke

Hvad har jeg lyst til?


Jeg tror, jeg må opgive at være kunstner. Jeg har ikke driften til det, jeg har ikke energien, jeg har ikke "vildskaben". Vildskaben, uhhh! Jeg tror, livet prøver at fortælle mig noget. Det duer ikke sådan her. Jeg kommer ingen vegne. Men hvad så skal jeg gå og lade som om jeg er, om ikke det? Hvilken ny livsløgn skal jeg iklæde mig for iskoldt at kunne svare ved cocktailselskaber?

Jeg vil gå i dyb meditation og overveje dette spørgsmål (dvs. tænke over det foran fjernsynet, haha, nej jeg mener det ikke). Jeg ved svaret er lige for næsen af mig. Men hvad? Hvad!
***

For sent, så glem det

***
Det gode ved at blive gammel er, at man lærer at kende sine fejl så godt, at de ikke generer en så meget mere. Det er for sent at gøre noget ved dem alligevel, og det er bare at indrette sig med folk, der kan tolerere eller ligefrem lide dem.

Det er med omvendt fortegn den samme tendens, der gør, at man ikke længere er interesseret i nye oplevelser og sjov eller sågar i at høre efter.

Man har alligevel hørt det hele.

Spørg bare min far. Han er verdens ældste mand.

(Forts.)
***

Det er tortur

***
Min kone har været syg et par dage, og det gode ved det er, at så har jeg ikke tænkt på at forsøge at overtale hende til at have sex med mig. Jeg har ikke engang haft lyst (vi taler dårlig mave her, okay?)*) Men så i nat, da vi skulle sove, lagde hun sig op mod mig og begyndte at bevæge sig, men da jeg bevægede mig i tilsvar, holdt hun inde og rokerede om på mine hænder. Det er tortur. Så kunne jeg igen ikke sove, men lå med mit jern på og græd tørre, tavse tårer. Og nu havde jeg lige sovet så godt hele weekenden.

Jeg er imod at ligge og holde om sin elskede, indtil hun falder i søvn, når prisen er for høj.



*) Se i øvrigt om forbindelsen mellem opkast og vigende seksuallyst her.
***

Mine personlige dæmoner på hastig fremmarch

***
Søg dækning! Hold jer inden døre og slå skodderne for! Her kommer de myldrende fra deres sorte hul.


***

Røret

***
Min far ringer og spørger, hvordan det går, og jeg siger:
– Jeg har indset, at det er for sent. Jeg når aldrig at drive det til noget her i livet. Jeg tog for mange dårlige beslutninger i en ung alder og spredte mig selv for tyndt. Det er forbi.

– Hold nu op, siger han. – Det er aldrig for sent.

– Jo, det er. Det må jeg indse. Det var bare ærgerligt. Nu må jeg fæstne min lid til de kommende generationer, for jeg brændte min chance.

*

Andre gange laver jeg sjove vittigheder og muntrer ham op.


Her er et par tegninger, jeg lavede, sidst han ringede. Det er altid i arbejdstiden.

***

Baglås

***
Så, nu har hun skældt mig ud og kritiseret mig igen foran børnene. Og hvad der kunne have været hyggeligt og rart (en aftenbader) – eller i det mindste stille og roligt – er blevet til et latterligt psykodrama, og jeg var nødt til at gå min vej. Enten det eller blive og tage min del af skænderiet, så hun kan sige, at jeg hidser mig op.

Det er det sædvanlige afpresning. Gør tingene på hendes måde "for børnenes skyld". Bliv og tag det eller skrid.

Vi kan ikke foretage os den mindste ting sammen "som en familie".
***

Samme gamle

Hvordan kan jeg sidde til kl. 13.30 og lave ingenting? Hvordan skal jeg nogensinde få mit store gennembrud på den måde?
Problemet er, at jeg ikke gider lave noget før, og når jeg endelig er kommet i gang, skal jeg hjem til børnene. De kære små. Jeg er dog en doven las.
Dagene glider ind i hinanden, og snart skal jeg sikkert arbejde igen. Så kan jeg brokke mig over det. I det mindste har jeg så noget at stemme imod.

Gid jeg havde en chokoladekage.

Når jeg ikke har noget at lave, laver jeg virkelig ikke noget.
Jeg har ingen fremdrift.
Jeg kan kun hyle mod vinden.

Kan jeg være bekendt at udgive det her banale gejl? Det lyder som noget, jeg har sagt 1000 gange før.
Intet forandrer sig.
Mit navn er stasis. Og det har ikke noget med Østtyskland at gøre, haha.

Hvis jeg havde alle mulighederne, ville jeg så gøre noget ved noget? Det er ikke godt at vide.
Jeg sukker og lukker.