Viser opslag med etiketten pizzamænd. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pizzamænd. Vis alle opslag

fredag den 2. juli 2010

Som en trold af en pizzaæske


Jeg kom gående forbi mit gamle hjem, da pizzamanden sprang ud af sit pizzeria og råbte efter mig: – Du skal flytte tilbage!
– Det kan jeg ikke, råbte jeg tilbage fra modsatte fortov, – mit liv er andetsteds nu!
(Jeg er mindre sikker på den sidste del af mit udråb.) Og uden at miste et skridt fortsatte jeg på min færd.



mandag den 5. oktober 2009

Hvad sker der lige for ham?

***
Min ene pizzamand spiser ikke hvidløg, fordi "der er så mange snobber".


***

onsdag den 18. juni 2008

Italienske pizzamænd flirtede skamløst med min kone

***
Jeg sagde et eller andet åndssvagt, og så sagde min kone: – Der kan I bare se, hvor jaloux han er.

– At der er nogen andre mænd, der godt kan lide mor, betyder jo bare, at du har en lækker kone, sagde min datter på 11.

Og det kan hun jo have ret i. Men min pointe var en lidt anden.


***

fredag den 25. januar 2008

Spaghetti Speziale

En del pizzeriaer og restauranter i Kbh. og omegn (vil det sige Danmark?) foregiver at være italienske – de er røde & hvide & grønne og bærer italienske navne*) – selvom de drives af kurdere og serbere osv. Men er der også nogen pizzamænd, der lader som om de er italienere, selvom de ikke er det, f.eks. ved at fingere en fransk accent, ligesom en billig fransk tjener?
Og, hvis de gør, er det noget, der kaster noget af sig?


*) Et godt eksempel er verdens dårligste restaurant, den italienske inde på Kultorvet, hvor jeg var så dum at spise med min far engang (foto mangler).

onsdag den 11. april 2007

Solstrålehistorie fra det østskånske

Jeg var med familien oppe i Fuchsens rustikke sommerhus i Sverige. Der er så lavt til loftet, at man ikke kan stå inde i stuen, og muldtoilet. Men skåningene er meget venskabelige mennesker. Min vært og jeg kørte forgæves rundt for at finde en pumpe til luftmadrassen og fortalte den lokale pizzamand om vores vanskeligheder. Der var noget betryggende ved at tale til pizzamanden, fordi han ikke havde sværere ved at forstå en end ens egen pizzamand derhjemme. – Et øjeblik, sagde han, jeg skal lige spørge min søn. Og få minutter efter vendte han tilbage med en pose med 4 (fire) forskellige pumper i, vi kunne låne. – Vi er her for at hjælpe hinanden, som han sagde, på svensk.

Næste dag tog vi ud og kiggede på en stor bunke sten. Meget opløftende alt sammen.
Jeg fik lov til at sidde i en dæksstol med solen på mig, indtil børnene overfaldt mig.