Også mig

Jeg gik til lægen pga. rød pik.
– Men der er altså ikke noget at se nu, sagde jeg, – så der er ikke noget at vise dig.
– Det er jeg glad for, sagde hun.
– Også mig, sagde jeg.

Ca. 5% af dagens kommunikation

***
Det er sgu ikke for spændende ting, man går og siger til sin kone.
Nu sagde jeg lige: – Jeg synes sgu også, jeg har lidt dårlig mave. Jeg vil gå ud og se, om jeg kan skide.


theolddarkhouse.com

Hun sad og så en gyserfilm på sin laptop i sengen / med pirrende strygere / da jeg stak hovedet indenfor og prøvede at ligne Nosferatu.
***

Banal sammenfatning – mest for fanatikere

***
I morges tænke jeg, at jeg ville tage det lidt roligt og spise mine morgengryn, efter jeg havde været nede i skolen med min yngste datter. Da jeg kom hjem, ringede min mor i en time. Hun har kvalme og opkastning af kemoen. Så tog jeg ind med min ældste datters madkasse, som hun havde glemt, og købte en ost og et landbrød. Tre deadlines. Kunne ikke koncentrere mig efter kl. 13. Jeg er ikke på talefod med min kone. Jeg tror, jeg er ved at blive syg.

Mit fortsæt for det nye år er at gå mindre i Netto.
***

Det er ikke nok med, hvor det skal stå. Kære dagbog ...

***
I
Min datter græd i morges, før hun skulle over på sin nye ambitiøse skole.

II
Vi har købt et nyt, enormt klædeskab, og nu forsøger jeg at stille det op, mens jeg er syg. Så prøver jeg at få min kone til at hjælpe mig med at vende den ene skydedør om, men hun nægter, hun er uenig med placeringen af panelerne.
Mig: – Der er kun én måde, de kan sidde på!
Hun: – Du skal ikke tro, du har ret ...
Mig: – Nej! Det skal jeg i hvert fald ikke! Det er vist det, det hele handler om!
Hun: – ... til at tale til mig, som det passer dig.
Mig: – Gider du ikke bare hjælpe mig, så jeg kan komme videre?
Hun: – Jeg troede, vi skulle tale sammen om det her ligesom alt det andet?
Mig: – Okay, sæt dig ind i det, og når du har været hele vejen rundt, kan vi snakke sammen igen!
Hun: – Du skal ikke råbe ad mig.

Hun nægter. Jeg går.

Det er lige meget, hvad jeg siger, jeg må bare ikke hæve stemmen eller udvise emotionel agitation.

– Guderne forbyde, hvis du skulle gøre noget, jeg be'r dig om. Guderne forbyde, du skulle gøre nogetsomhelst, jeg be'r dig om, tænker jeg, mens jeg vasker op.

Nu står der tordenskyer ud ad ørerne på mig, og jeg må ty til min lille dagbog.


PS Jeg har tidligere sammenlignet min hustrus samarbejdsvanskeligheder med John Travolta i Pulp Fiction, her var hun der igen, men mere ligesom Eric Stoltz' pusher-Gerda, da hun skal finde adrenalin-nålen eller markeren.



Når jeg tænker efter, er filmen fuld af den slags situationer. Bruce Willis' franske veninde er heller ikke til at få til at skynde sig på den måde.
***

Sig det bare: honningmælk

***
Jeg arbejdede 30 timer på 2 dage, inkl. 4 timer næste morgen, og fik ondt i halsen. Mit job er ikke at stå og råbe. Jeg har fået en slags halsbetændelse. Jeg der ellers aldrig fejler noget, andet end ondt i røven og selvfølgelig forskellige slags sjælelige lidelser.

Der stod jeg nede i Irma og svedte i min vindjakke for at købe citroner.

Jeg så Casablanca og tudede, hver gang Ingrid Bergman*) var på, så udmattet jeg var. Hver gang der kom en klassisk replik, prikkede jeg min datter på skulderen og sagde: – Nu skal du høre efter ... (Filmen hakker lidt hen mod slutningen, men du store, hvor den flyder indtil da. Det er en kendt sag.)

Før det så jeg langt om længe Gus Van Sants Paranoid Park, jeg har på overtid fra biblo. Tjek dialogen i denne scene:

Hold on a sec.

I have the answer.

To what?

Like when you were saying...

if something happened,

to you and you couldn't tell anyone.

It doesn't matter, just forget it.

See, what I would do is...

I'd write a letter.

To who?

The person you did it to.

Like, an apology or whatever.

Or... maybe to someone else,

like a separate person.

But the point is,

to get it down and off your chest.

And then, you can stop stressing.

And, what am I supposed to do

with the letter... after?

Doesn't matter, like, save it,

send it, burn it, you know?

Th... writing it down

is the important thing.

So... yeah. I mean, once you get it out

there you'll feel way better.

It's a big relief.

I don't know, Macy, it sounds like

a homework assignment or something.

Trust me, it's

not a homework assignment.

You know...

it just feels good to have it all out.

Yeah... maybe.

But, the trick is... write it

to someone you can really talk to,

like someone you're comfortable with.

Not your parents or your teachers

or whatever.

Write it to a friend.

Yeah.

Write it to me.

OK, Macy. It's late now.

I'm gonna stop.

Jeg kan godt lide film som denne, hvor almindelige mennesker foretager sig almindelige ting, uden at det er kedeligt, som at blive trukket på skateboard af en cykel –



– og folk siger rimeligt intelligente ting, og der ingen skurke er –



– og er flot fotograferet og ser unge og godt ud. Jeg kunne se på dem hele dagen gå rundt mærkelige almindelige steder med håret nede i øjnene. Hvis det var gamle folk, ville jeg ikke gide. Gus Van Sant elsker drengene.


*** HEADS-UP TIL FILMBRANCHEN: Filmatiser Søllerød Blues og gør det sådan her. ***

Min datter var utilfreds med kosten, så hun lavede løgsuppe (hun er sådan et godt barn og refererede Asterix på skattejagt).

Og det var min dag. Vores hus har aldrig flydt, som det flyder nu, fordi vi laver om, men er gået i stå.

Bevis: ægte klemmelus.

Jeg fik en parkeringsbøde for ikke at sætte skiven på IKEA's parkeringsplads. Hvem går rundt og giver folk bøder for at holde på en halvtom parkeringsplads kl. halv ni om aftenen? Dumme svin. Og jeg kunne ikke engang bytte det, jeg ville. Jeg gider ikke tale om det.

*) Sikken sexkilling hun dog var, den Ingrid Bergman. Jeg sagde det til min kone, så sagde hun:
– Det har jeg sjovt nok aldrig syntes. Hun lignede en husmor.
– Det gjorde hun i hvert fald ikke. Det er fordi, man altid kun ser hende i nærbillede. Der er en film, hvor hun kommer springende og falder om halsen på en. Hun var en sexkilling. Hun var hot!
– Jaja, fortæl mig lidt mere om, hvem du synes er hot. Så ligger du dér med en boner.
– Ja, jeg får en boner over en, der var hot i 1941!
(...)
– Jeg var bange for, du ville sige, jeg ikke har forstand på, hvem der er lækker, fordi jeg er en kvinde.
– Nej skat, fortæl mig, hvem der er lækker.
(...)
– Jeg kunne ikke lide Ingrid Bergman, før jeg mødte dig. Og det har ikke noget at gøre med det, du tænker på.**)
– Du er så sjov, hahaha, sagde jeg, men endte med at harke.


**) Noget dybdepsykologisk.
***

Mit livs testikelundersøgelser

***
I skolen skulle vi til sundhedsplejersken og stod dér i vores underbukser. Så kom vi ind én ad gangen. – Har du ondt i maven, spurgte hun og hev ud i mine underbukser for at tjekke min testikelpose ud. Snap! slap hun elastikken.



Et af mine tidligste minder er at være nede hos Dr. Flügel og få befamlet mine klunker for at se, om de var der alle sammen.

I min onanistiske ungdom var jeg en overgang bekymret over, at jeg havde en knude på klunken, så jeg gik hos lægen, men han kunne ikke finde noget, selvom han prøvede. Det kunne jeg heller ikke. Jeg var bare blevet øm af at rage så meget på dem, tror jeg.

Nu kan jeg som midaldrende se frem til tilbagevendende prostataundersøgelser. Jeg kan allerede høre handskeelastikken smælde. Og min læge er sådan en rar dame. Tænk at tage en lang uddannelse for at lave sånoget.
***

Når jeg er dårlig, bliver meget godt

***
Det gode ved at være syg er, at så kan jeg klare at se realitets-tv. Så kan jeg grine ad America’s Top Model og Chef Ramsay, der skriger ad alle folk, åh hahaha. Når jeg er syg, er jeg på niveau med det lort. Til hverdag kan jeg ikke tåle det. I det hele taget er jeg meget taknemmelig, når jeg er syg. Til hverdag er jeg konstant utilfreds. Tak, tak, kære familie, siger jeg, fordi I bringer mig te og mad. Og sentimental. Sentimental bliver jeg også. Jeg var syg sidste uge og skyndte mig hjem fra arbejde og lagde mig og græd ad slutningen på The Big Lebowski, hvor de omfavner hinanden, den PTSD-ramte veteran og hippien.



PS Jeg har ikke været syg nok endnu til at se dansk realitets-tv, men jeg så engang 10 minutter af svensk Robinson, og da var jeg rask. Det er for tæt på, når det er danskere, til at jeg synes, det er sjovt. Allerede Sverige er tilpas langt væk til, at jeg kan tænke: Åh, disse klovner. Nordmændene er totalgrineren. Finner er eksotiske som japanere.
***

Mandag morgen begyndte kl. 11.15

***

Åh, jeg er så gammel & træt,
i lørdags var jeg dum & stiv som et bræt

Ikke bare det, men jeg lider af snue,
der gør, at jeg fryser selv her i min stue
– måske er det influe-
nza,
en helt anden sag?

Hvor er jeg dog gammel & svag
Jeg kan kun klynke hver evige dag

Hvor urimeligt, at jeg skal arbejde
& have dårlig samvittighed, når jeg hellere vil affeje det

Hvornår blev jeg til en zombie-slave?
Den dag jeg sjoflede guds gave.
Tak.

***

Rapport fra sygelejet, dag 4

***
Det går fremad.
I dag har jeg hørt musik og barberet hårene på min næse.
Og kl. er ikke engang 11.
Jeg har noget arbejde, jeg ikke gider lave. Ikke noget nyt dér. Jeg må skifte karriere, før det er for sent – det mener jeg oprigtigt.
Kaffen kalder.
Hvad er det, jeg kan høre ude i dåsen? Er det den Blå Irma, der jodler?
– Luk mig u-u-u-ud! Slubr mig ne-e-e-ed!
Det er det!
Over.


***

Tredje dag uden kaffe

***
Jeg er syg.
Jeg får ondt i hovedet af at læse. Jeg kan kun se videoer af folk, der kører galt på cykel.
I går læste min datter for mig, indtil jeg faldt i søvn (midt i 2. kapitel af Otto er et næsehorn). Det var skønt.

Det værste er, at jeg ikke ved, om jeg virkelig er syg, eller om det bare er fordi, at jeg ikke har fået kaffe.


***

Afbud

***
Jeg er syg. Jeg gik en hel dag i går uden kaffe.
Jeg er ikke engang rigtig syg, kun sløj.
Jeg har ingen kræfter.
Jeg har ikke kræfter til at brygge.
Jeg har ikke overskud til at mærke den sorte eliksir pulsere og knitre i kroppen.
Jeg nupper mig en nu, men det er mere lyst end nød.
Og også for at vågne op.
Det er bedre med kaffe.


***

Værre end ingenting

***
Fucking lortedag. Jeg er syg (ikke at jeg fejler noget, jeg er bare ikke rask) og tvang mig selv ud (gennem piskende regn) for at male et maleri færdigt, der skal afleveres i morgen, men i stedet for ødelagde jeg det hele. Det eneste jeg skulle var at ændre en mindre detalje på revolveren, og så endte jeg med at ødelægge hele hånden (ligesom at prøve at fjerne en plet, og så bliver den større og større). Jeg kunne sagtens være sluppet afsted med det, som det var. Satans.

Jeg får det fysisk dårligt ved at tænke på det.

Min datter ringede midt i det hele og var bange og alene. Jeg er hjemme om en halv time, sagde jeg, men i stedet for stod jeg og malede det samme om og om igen i tre kvarter og endte altså med at skuffe alle.

Jeg skulle være blevet i sengen.

Der skal selvfølgelig nok komme noget bedre ud af det i sidste ende, og det er jeg allerede indstillet på, men hvorfor kunne jeg ikke bare lade det være i fred? Hele ideen med det billede er, at det skal være færdigt, hver gang jeg holder op med at male på det, og det er det ikke nu.

Bedre at gøre intet end at lave noget lort.


Morale: Man skal aldrig gøre noget for fuldstændighedens skyld. Fuldstændighed er for amatører og bureaukrater.
***

SYMPAingenTIng

***
De første ord jeg hørte i dag

Mig: Øv, hvor er jeg forkølet.
Hun: Jeg håber ikke du smitter.
Mig: Tak for sympatien.
Hun: Jeg har hverken tid eller råd til at være syg.
Mig: Det har jeg sgu heller ikke.

Og så gik jeg ud på badeværelset.



Hun er sur, fordi hun står tidligere op end jeg.
***

Skranten

***
Min gud, jeg har så ondt i lænden, jeg kan dårligt bevæge mig. Det har stået på hele ugen. Jeg er bange for at blive et af de mennesker, der altid går og ser sure ud, og så er det fordi de har ondt i ryggen.



Jeg fik resultatet af min blodprøve. Jeg plejede at være bange for at have for højt stofskifte, nu er der fare for, at jeg får for lavt stofskifte. Symptomerne på lavt stofskifte er depression og træthed. Hvem har det? Hvem har det?!

Jeg skranter, og snart er jeg død.



Overhørt hjemme hos mig i går efter sengetid:

– Skal vi bolle?
– Du har ondt i ryggen.
– Nå ja, jeg har sgu da ikke ondt i pikken!
– ...zzZZZ!

Men det er løgn. Jeg har faktisk ondt i pikken. Og mine nosser er lange.


Dagens soundtrack:


Skip James: Devil Got My Woman.
***

Et ord der åbner døre, og det er ikke "sesam"

***
Her er et godt tip: Hvis du har ondt i knæet, så sig til din læge, at du vil have det "udredt". Det er et ord, der åbner døre. Ellers gider de ikke gøre noget.

Det virkede for mig. Jeg havde det som hovedpersonen i Brazil, der kan nægte håndværkere adgang, fordi de ikke har formular "27B-stroke-6".


"Central Services. You rang, sir?"


Dr. Tuttle går i sving. Nu skal alt nok blive godt igen.

Tak til hende moren, jeg talte med, der havde fået sit knæ "udredt" på privathospital.


Knækam til udredning. Haha.
***

Mit vaklende helbred – de seneste udsvingninger

***
Den gode nyhed er, at jeg har taget 6 kg på over julen. Hurra! Nu skal jeg ikke bekymre mig over at være undervægtig længere. Mit B12-vitamin-niveau er også strøget i vejret. Min pommes frites og Nutella-kur har virket. Lad klokkerne ringe.

Den dårlige nyhed er, at jeg danner "antihormoner mod skjoldbruskkirtlen" eller sådan noget. Det er noget autoimmunt.

– Jamen, hvad er det egentlig immunforsvaret skal forsvare sig mod? spurgte jeg lægen.
– Mod sig selv, sagde hun.
– Nåja, autoimmunt. Åh, det tossede immunforsvar!

Sådan er det bare.

Jeg får resultatet af de sidste prøver på mandag. Hvis det er en dødsdom, er du, kære læser, som altid den første, der får det at vide.

Det er "gammelmandskroppens svigt", som Dr. TB siger. Mit helbred vælter som et korthus, blot man ånder på det.
***

Snapshot

***
Min yngste datter har sin lille veninde på besøg. For lidt siden stod de og råbte "bøsse!" ud af vinduet mod gaden og fnes.
Veninden kom lige over til mig og sagde: "Ligger du ikke meget i sengen?"
"Kun når du er her," sagde jeg. Jeg er vist ved at blive til min far, limet til sofaen. Men jeg har altså ondt i halsen. Jeg har et tæppe over mig.
Min kone styrter rundt og gør rent.
***

Helgomand

***
Jeg har talt med to kvinder i dag (hverken mere eller mindre, når man ikke regner familien med), der begge er blevet medlem af Helgoland Badeanstalt (der ikke er helt færdigbygget endnu, så man kan vade lige ind hos damerne).
Hvad er oddsene?
Den første gav mig en flaske vin, den anden gav mig en løgsuppeopskrift, og jeg har ikke engang fødselsdag.

Jeg var også engang vinterbader, i hvert fald indtil november da de pillede badebroen ned, og jeg havde altså tænkt mig at vade ud. Hurtigt ned og så lige så hurtigt op og mærke blodet tæske rundt i kroppen og blæse alle toksiner og antistoffer mod skjoldbruskkirtlen direkte ud af alle porer med vinden og sluden piskende mod kroppen. Så føler man rigtigt man lever.
Jeg havde ikke en sygedag hele den vinter.
Dagen efter de tog badebroen ned, begyndte jeg at ryge.
***

Satans, jeg glemte at sætte kanden under i min espressomaskine, så nu spildte jeg lige en hel 4x!

***


Nu har jeg lavet en ny kop. Slrrp!

Jeg kommer lige lidt mere kød på:

Jeg har skidetravlt, men i stedet for at lave noget drak jeg kaffe med min bror hele morgenen. Nu er han taget ud at spille golf, og jeg sidder her under mit Damoklessværd.

Min læge siger, at jeg har antistoffer mod skjoldbruskkirtlen. Det kan umuligt være godt. Men der er intet jeg kan gøre. Intet!
***

***

Det lille hjem

***
Min opfedningskur ser ud til at virke. Jeg sad i aftes og tastede med blæret bar overkrop, og så sagde min kone: – Se, du har fået tre deller.

Men jeg nægtede at se.

Så kom hun over og ragede mig på patterne og sagde: – Se, du har fået klavergang!

Men sådan noget gider jeg altså ikke kigge på.

– Det er godt, sagde jeg. – Jeg stopper ikke, før jeg har nået 100 kilo.

Og så tænkte jeg på noget andet, mens hun sagde: "Nej, nej, det må du ikke sige" og "ved du ikke det er usundt” osv. osv.
***