Udfritning over spaghetti med rød sovs – et kammerspil ved spisetid

Min datter spurgte mig: – Far, har du prøvet at ryge hash?

Det var lidt pinligt. Vi sad ved middagsbordet, og en af hendes lillesøsters små veninder spiste med, og min kone var der ikke til at aflede.

– Ja, sagde jeg skamfuldt.
– Hvorfor?
– Fordi det gjorde alle de andre.
– Ha, sagde hun.



– Ved du ikke, at det er ulovligt.
– Jo.

– Jamen, hvorfor gjorde du det? spurgte hun igen.
– Fordi jeg ville være stor, sagde jeg.
– Pff, hvor barnligt af dig, sagde hun.
– Ja, sagde jeg, det var gruppepres



– Hvornår røg du?
– Hvad mener du?
– Hvornår røg du hash første gang?
– Øh, da jeg var 16, tror jeg.

– Har du gjort det mere end én gang?
– Ja.
– Har du røget sammen med mor, mens I ligger i sengen uden tøj på? spurgte hendes lillesøster. *)
– Nej, det tror jeg faktisk aldrig jeg har.

*) Reddet af gong-gong'en. Jeg kunne jo dårligt sige 300.

De ville vide, hvordan det virkede, og så sagde jeg: – Det er ligesom i Tenacious D-filmen.
– Du sad og kiggede børne-tv?
– Det er der masser af folk, der har gjort, sagde jeg. – Jeg har set folk ryge hash og sidde og kigge Bamse & Kylling.
– Har du gjort dét?
– Nej, det har jeg dog aldrig gjort.

Der må være grænser



Min datter kom i sin tid hjem med en sang fra 1. klasse (synges til melodi af Krumme-sangen – Det er så svært at være 11 år...):

Når jeg bliver stor,
så vil jeg myrde min mor,
ryge hash og sniffe lightergas.
Jeg er en gut på cirka 40 år
med lyserødt punkerhår.

Jeg troede det var pigen fra inde ved siden af

Det bankede på, og jeg råbte på vej ud i gangen:
– Er det pejlevognen?!
Og det var det.



Jeg siger: Lad os sætte pejlevognsfolkene til at lede efter liv på andre planeter.

Det vilde liv

Jeg kom til at tænke på et citat af Frank Jæger, og nu har jeg fundet det:

Jeg havde lånt en tier af en københavnsk jazzmusiker. Tog ud for at aflevere den næste eftermiddag. Forhaveidyl ved Søerne. Jeg afbrød ham i en gang bob med en kollega. Kaffebord bagefter. Gud, hvor var det vildt!!!!

Det er også nogenlunde så vildt, som mit liv bliver.

Linierne er fra "Notater" (Jazz-Aarbogen 1961) gengivet i Alvilda. Sengelæsning for unge og gamle (Gyldendals Tranebøger 1969). Meget af det er virkelig godt. Notaterne lyder måske mest moderne*), fordi de er skrevet, som han tænkte dem, og ikke er synligt polerede. Han lyder tit som Dan Turèll eller omvendt, især når han skriver om ting, han godt kan lide, musik eller andre forfattere.

*) Af samme grund har jeg valgt ikke at gengive citatet med stort begyndelsesbogstav i navneordene.