De vigtige første skridt

Jeg må belave mig på at redde mit ægteskab og få mit familieliv til at fungere. "Belave" er det et ord? Hvorfor jeg fortæller jer om det, ved jeg ikke. Nu vil jeg gå i Døgn-Netto og købe saltet fisk og Humboldt Shepherd's Pie.

Jaså

Min sigen nej til livet kommer tilbage og bider mig i røven: Hvor ku' du? Troede du, at du skulle leve evigt? Nej, men jeg var bange. Så sig i stedet: Jeg har frygten i mig, ellers risikerer du at identificere dig selv med frygten. Oho, oho, aha. Tak, mine indre stemmer. Tænk ikke på det, det er bare noget, jeg har stjålet fra bøger. Ja, men det er da godt alligevel! Det er okay. Hvad har du ellers? Forhåbentligt snart fri.

Def.

Denne blog opstår i tidsrummet mellem, at jeg ikke gider arbejde og jeg ikke gider gå hjem.

På vejen ud

Jeg er ved at male et maleri, men jeg ved ikke, om jeg bruger nok billige tricks.
Det gør mig også liderlig.
Nu vil jeg tage forbi Netto og købe mælk og rugbrød på vejen hjem.
Der er så meget at tænke på.
Hvor vigtig er æstetik?

Dybest set

I min brandert tænkte jeg at sige:
– Jeg er træt af at slås, kan vi ikke bare være venner?
Jeg er også liderlig.

Grund nul

Jo nærmere jeg kommer hjem, desto mere åndenød får jeg. På vej op ad trappen kan jeg næsten ikke trække vejret.

Agt

Nu vil jeg tage hjem til de forvirrede følelsers hus.

Efter 18

Jeg gjorde rent og ryddede op (okay, ikke alle overflader, dem lod jeg stå) på mit værksted inden jul (den årlige), og nu er jeg nået til det punkt, hvor jeg bare smider krummer på gulvet og sådan noget. Tippepunktet.

Når jeg skal til at gå, begynder de at spille god musik på WFMU. Skellet er ca. kl. 18 dansk tid. Jeg kunne blive her hele aftenen, men så begynder min kone at skrige ad mig (fordi jeg lover at komme hjem på forskellige tidspunkter i stigende grad af senhed i stedet for bare at sige: sent. Det er min gode vilje, der spænder ben igen. Pokker tage den. Ellers gør det ikke så meget.) Den ene ting tager den anden, og pludselig har jeg siddet her hele aftenen, selvom jeg er for træt til at foretage mig noget egentligt. (Jeg kan ikke skyde skylden på snestormen, for min kone ved, at elementernes rasen intet betyder for mig.)

Jeg skal også købe ind. Jeg må hellere gå nu.

Dræbt af arbejde (forts.)

Min stakkels, stakkels, stakkels hjerne gør så ondt
mine drømme i det fjerne er eksploderet
det er ej sundt

Og for hvad?
Ikke for at jeg skal være glad
eller have til lidt føde
Mit hjerte forbløde

Ønsk mig alt det bedste på min færd
Mit liv var intet værd
Jeg hævede mig ikke op
(hvor var min eksistentielle pakke gær?)
snart hvile min døde krop
(hvor lagde jeg det gevær?)
Farvel, kære læsere
(exit med strygere og blæsere)

Let rallen

Jeg er døden nær. Hver dag er som at starte forfra. Jeg har ikke gang i noget. Alt omkring mig dør og visner. Falder om og forgår. Uden et blik. Jeg er knasende vissen, en udbrændt mumie. Mit liv er den sørgeligste undskyldning. Der er ikke mere, jeg kan bilde mig ind. Jeg står på den fladeste bund blandt døde fisk. I stumper. Var der noget, jeg ville? Jeg når det ikke. Min død banker på, mens mine hænder visner som sorte bananskræller. Der er i det hele taget meget, der visner. Hvad det end var, jeg ville, kan jeg godt glemme det. Alting er ufærdigt eller aldrig begyndt. Jeg kan kun se det i glimt ud af øjenkrogen, mens jeg har travlt med at spilde mit liv med noget andet. En flig af et skørt i en døråbning. Mine gamle regnvåde drømme. Et spøgelse af nærvær. Evig uforandret håbløshed og splid. Alene et sted mellem uviljen og ugideligheden.

Det ser ikke godt ud, og jeg har også fået for meget kaffe

***
Jeg var træt i dag og ødelagde et maleri til i stedet for bare at gå hjem.


***

Fredag awten

***


I stedet for at gå hjem til min familie og se tv, blev jeg hængende og lavede denne latterlige tegning.

Du er en kylling og en kujon, kaldte min kone mig i sin svar-sms, fordi jeg sms'ede i stedet for at ringe og sige, jeg kommer senere.

Halvvejs hjemme over bakken lægger jeg mærke til en bil med to idioter i i ærmeløse undertrøjer og høj, dårlig musik, der morer sig med at køre hakkende – hvad heddersånoget: leger kængurustylte med affjedringen. Længere nede drejer de af samme vej som mig. Hvor skal de hen? Hvor ellers: Café Anaïs, hvor opcokede idioter samles med deres køretøjer hver weekend. Han er lidt lang tid om at vende, og en gul bil kører op bag i ham og smadrer lygten. Stakkels bilist, tænker jeg, hvad nu? Men så er det de her to duller, der stiger ud af bilen: –Gu-ud nej!
– Få deres telefonnummer! råber idioterne inde fra Anaïs, der er stimlet ud på gaden.

– Åhr ja, flødeboller, siger jeg, da jeg har ædt resterne.
– De er ikke til dig, du kommer for sent, siger min kone.
Fuck de flødeboller, tænker jeg stoisk og går ud i køkkenet. Nu kan de se deres dårlige TV i fred.
– Jeg driller bare, siger min kone.
– Vil du slet ikke have dine flødeboller? siger min datter.
– Nej, jeg gider ikke lege de lege.
***

Ud af røret

***
Jeg har fået en dårlig vane med at gå ud på bagtrappen og ryge (jeg kan ikke tåle, at her stinker, når jeg kommer ind om morgenen) og lytte til vindens susen i træerne, hvilket er en mindre dårlig vane (noget skal man jo have tiden til at gå med, når man sidder dér). Det har jeg gjort et stykke tid. Her er et poetisk stykke, jeg skrev i juli:

Jeg har lyst til at gøre noget
urimeligt og ulovligt, der ikke
kan spores tilbage til mig

Der lugter af kage fra naboen

Himlen er polarblå kl. 22

(Ikke at jeg havde tænkt mig
at stjæle kagen, og der står
ingen tærte til afkøling i
vindueskarmen)

Jeg tænker nærmere stritart –
at tage det til gaden. Lade
mine indvolde hænge ud
som vommen i min uknappede
skjorte, indefra, lade det
hele hænge ud

Hunden klynker, og lyset på gangen er gået ud

Jeg er en mand med beskedne behov
Ikke at jeg har en vom
Jeg taber mig fortsat

De klirrer med bestikket inde
ved siden af. Jeg kender dem ikke.

PS I dag blev min hjerne så blævret, at jeg ikke kunne arbejde mere, selvom jeg burde. Jeg blev bare ved med at sidde og lave det samme stykke om og om igen. Dømmekraften er det første, der ryger.

PPS Jeg kan ikke lide, at jeg er begyndt at vågne om natten, fordi jeg rømmer mig og hoster.
***

Mine personlige dæmoner på de vilde vover

Mine dæmoner er højt elskede – af alle andre end mig, som de martrer – og altid populære. Her er nok en horde. Tag vel imod dem, det er mere end de ville gøre for dig, de dumme svin.

Hjerneskadet af for meget konkret digtning

Jeg kunne skrive 10 knaldromaner i den tid det tager mig at skrive én konkret digtsamling (der vil tage landet med storm), og jeg kan ikke engang lide konkrete digte.

Jeg er mere til det pikareske, når det kommer til stykket, fordi det er mere udfarende end at sidde og hviske og tiske og sleske med små ord og afskygninger.

Jeg er mere til det pikareske
end ord der skal måles med en teske,
og ikke af de toppede,
for så bliver de poppede.

Jeg ville hellere skrive De tre Musketerer,
for den er sjov,
end ord der skal trues med geværer
for at lette sig og pænt spørger om lov.

Jeg vil hellere have det hvide snit
end skrive ét til konkret afsnit.

Jeg kunne skrive 10 knaldromaner
og tjene nogen bananer
i stedet for at være en konkret fedtemikkel,
der ikke får en shekel.

Konkret digtning er en blindgyde,
som Bukowski sagde,
før han lagde hovedet tilbage
og lavede gurglelyde.

Men hvad kan man gøre, det er bare at gå til den
og håbe man lander på sine ben.
At give den et nyk til
og skrive et par stk. til.

Jeg vil derfor fortsætte at hamre panden mod den konkrete mur,
før jeg bliver sur.

Konkret digtning er noget ørl.
Jeg vil hellere kigge på videoer af naked girls
på trampoliner,
der hopper mens de griner.

Min hjerne er blevet til mos
og min humor studentikos.
Jeg vil derfor takke pænt for i aften
og gå hjem til sveskesaften.

Statussuk i aftenskumringen

Lad mig se det i øjnene, jeg har ikke nået en skid hele dagen, ikke engang overspringshandlinger. Suk. Tror fanden jeg aldrig bliver rig og berømt, og det er s’gu nok også for sent at lave om på nu.

Jeg ville bare ønske, jeg havde en lille smule bedre arbejdsmoral, en lille smule mere disciplin. Eller rygrad. Rygrad ville også være godt.

Til gengæld er jeg god til at brokke & beklage mig. Så længe jeg har mig selv, løber jeg aldrig tør for ting at brokke mig over.






PS Er det ikke herligt, jeg har hele dagen til at regne ud, hvor umulig jeg er, og ind i mellem kan jeg blogge.

Det grimmeste jeg har set i mit liv:

Peter Asschenfeldt forlange, at DJ’en skulle sætte noget jazzmusik på, og så danse rundt med Nils Malmros i deres brandert.











PS Jeg kender en kvinde, der plejede at flippe sin søster ud ved at lægge et billede af Peter Asschenfeldt på hendes hovedpude.

Jeg er beviseligt clairvoyant

For et par år siden var jeg så heldig at få en fribillet til FCK-OB. Spændt som jeg var over endelig at blive inviteret med til det fornemme selskab på C-tribunen nær midterlinien, havde jeg en lysende klar, profetisk drøm tirsdagen før kampen og ringede til min ven 2mason og fortalte ham om den. Jeg forudså resultatet (1-1) og hvordan målene blev scoret: FCK kommer hurtigt foran, OB udligner på skud udefra kort før tid. Og det var præcis, hvad der skete. Hvis I ikke tror mig, så spørg ham selv.
Han ville ikke tale med mig bagefter (hvilket jeg tilskriver ærgrelse over kampens udfald og målløshed over mine clairvoyante evner).

*

Seks udvandede fadbamser havde jeg omsat og i mit paranormale overmod tog jeg bilen hjem (jeg husker endnu svinget ved Runddelen, hvor jeg kom lidt langt ud og tænkte: Det her er virkelig ikke en god idé) med et smut omkring J. Per på vejen for at fejre min bedrift, men han synes jeg var overgearet.

Det er den eneste gang, jeg nogensinde har kørt spritkørsel, med undtagelse af dengang efter min onkels gravøl, hvor jeg ikke havde lært at køre endnu, og min bror var blind af druk, men godt kunne håndtere pedalerne, så jeg styrede. Det var ude på landet og sent, og vi mødte ikke en eneste bil.

Det var dumt, og jeg lover aldrig at gøre det igen.

Opfølgende skandaler

For et stykke siden (her) brokkede jeg mig over, at der aldrig er nogen gode sexskandaler her i Danmark, og at der ikke bliver gjort nok ud af dem, der er.

I mellemtiden er jeg kommet i tanke om en: Jørgen Leth, s’gu da.

Det var da en skandale. Han blev fyret fra sin gode faste tjans med at sidde og læse op af Michelin-guiden under Tour de France og nødedes ud på foredragsturné udenfor sæsonen.
Så godt han havde det: Hus i varmen, lidt venstrehåndsarbejde i Europa i de lyse nætters tid...

I øvrigt er det ikke noget, jeg ved noget om.
Jeg efterlyste bare en god, saftig skandale, og der var den, lige for øjnene af mig. Ikke at jeg fulgte med i den. Men lidt kender jeg dog til begivenhederne, selvom jeg aldrig følger med i noget dansk, hvilket kun kan betyde, at det har været en ordentlig skandale.

For at fordrive tiden hvor jeg burde have arbejdet i dag, satte jeg mig til at likvificere hans ansigt i Photoshop, og før jeg vidste af det, havde jeg lavet 88 lag. Nu er jeg for træt til at lave noget andet. Måske burde jeg gå hjem.

UPDATE: Hvorfor laver Blogger det om, så man ikke kan vise animerede GIF'er længere? Hvad tænker de på? Er de blevet onde?)


***NEWSFLASH!!! 29. maj 2008***Nå nu kan man godt se GIF'erne igen. De gi'r den rigtigt.***END NEWSFLASH!!!***


UPDATE okt. 2009: Nu lægger jeg dem op på Photobucket. Det virker.