Fiksering

Jeg sad på et klapsæde i Metroen og åd et rør Pringles.*) Overfor mig sad en dreng og sendte dem sære blikke. Mellem Amagerbro og Lergravsparken gav han sig pludselig til at skrige og kaste sig frem og tilbage, så der skulle to voksne mennesker til at holde ham fast. Da han var stået af, hørte jeg parret med barnevognen sige autisme.

Det var en fejl, næste gang tager jeg en Twix.

Tre fjerdedele gennem røret holdt jeg en Pringle op og kiggede nøje på den med mine nye, skarpe briller. Den så forfærdelig ud. Smagsforstærkere, tænkte jeg, gøs og åd videre.


Kl. 22.15 i forgår aftes: Jeg har det skidt endnu. Syv timer efter. Jeg frygter for min tarm.


*) Hvor apropos: Jeg sad i et rør og spiste et rør! (Jvf. nedenstående.)

Min vanskelige ven

Don Enzo er min ven, og jeg elsker ham. Men han skal altid teste min kærlighed.

Her er et eksempel på en samtale, fra i fredags, hvor jeg starter med at sige, at de brune ørreder rykker i min peristaltiske snøre, og han slutter af med at kalde mig en bonderøv, fordi jeg ikke er enig med ham i forskellen på prosa og poesi.

Så blev jeg fornærmet og forknyt.
Hvad har han, Tourettes?

Derfor vil jeg sige til ham: Min kærlighed til dig, Don Enzo, er betingelsesløs. Intet du siger kan rokke ved min kærlighed til dig.

Dette er vigtigt, fordi han ejer alle dvd’er.

Impulser og instinkter vs. konsekvent protesteren (syndromer & eksplosioner)

Jeg har haft den her liggende, jeg lige skal have fyret af.


Det kan være svært at gøre, hvad man har lyst til, når ens kone er imod det, og man ikke ved, hvad der er rigtigt, og gerne vil stille alle tilfredse.

"Lyst til" her er noget, der ikke går ud over nogen og måske endda i længden er for det fælles bedste.

Hvorfor så de konstante protester?

Det er lidt abstrakt. Lad mig illustrere: Nytårsaften ude på gaden siger jeg til min kone: – Jeg går lige over og hilser på min bror (skråt overfor).
– Nej, du gør ej, ikke uden os, siger hun.

Og lidt efter går jeg derover alligevel – og timingen kunne ikke være bedre – lige da en raket eksploderede ud over ham i en dusch af gnister. (Lidt efter følger resten af familien trop. Fint. Ingen skår. Alt er godt. Alle er glade.)

Det er det samme syndrom, der kan gøre, at man står ovre i hjørnet med sin ægtefælle og keder sig til festen hele aftenen.