Mine underbukser er 'for store'

Min kone er holdt op med at vaske mit tøj med.

– Så må du heller ikke bruge det vaskepulver, jeg køber, sagde jeg i dag.

Lad os se hende klare den.

Mit med

Min kone er holdt op med at vaske mit tøj.

Jeg kan ikke overskue det, siger hun.

– Skal jeg tage dit med, når jeg vasker mit? spørger jeg.

– Det kan jeg ikke se bliver aktuelt, for du vasker jo ikke.

– Når jeg gør, skal jeg så tage dit med, eller er der særlige hensyn?

Fire gange, må jeg spørge, før hun svarer: – Ja. Det må du godt.



PS Jeg havde ellers forsvoret, at jeg nogensinde skulle brokke mig over min kone offentligt igen, men jeg kommer i så pissedårligt humør, og det er ikke sjovt bare at skrive i sin lille dagbog. Jeg ved ikke, hvad der er mere patetisk.
Det er et hyr.
Ingenting lykkes, og intet bliver bedre.

Hvis jeg havde været enhver anden

Min kone vil ikke låne mig et stykke tandtråd.

En køn redelighed

***
Min familie har arrangeret en julefest i god tid før jul i år. Begge mine brødre er så kloge nu, at de har fundet ud af at tage væk i julen (jeg ville gøre det samme, hvis ikke min kone syntes det var synd for børnene).

Så ringer jeg til min mor (for at spørge, om hun kan passe børn, når vi skal til julefrokost, og det kan hun godt, hvis ikke hun er "for træt", så det kan jeg ikke bruge til noget, for det er jo meningen vi skal være sent ude og fulde), og hun siger, at hun synes, vi skal tage noget med op til min bror.
– Hvorfor skal vi det? siger jeg og fortryder øjeblikkeligt.
– Når de nu er så søde at lægge hus til.
– Kan du ikke bare lade dem holde en middag, uden at vi skal tage noget med.
– Jeg synes, du går i meget små sko nu, siger hun, og så begynder hun at græde.

Hvorfor skal jeg besværes, fordi nogen vil holde en middag? Jaja, nu er jeg den egoistiske og negative og grådige og nærige igen. Så ved de, hvor de har mig.
– Du ved godt, du er med til at skrue det her op, ikke? siger min kone.
Jeg hyperventilerer. En jernhandske med glasskår i er knyttet om mit hjerte.
– Du skal huske, at du er voksen nu.

Ja, jeg skal forholde mig upartisk og neutralt og distanceret og med hovedet koldt til min døende, kræftsyge mors juleflip! Det er bare æbleskiver om eftermiddagen, og nu er det kørt helt op allerede, fordi hun vil have en illusion af kontrol over alting, og så skal alle spilde tiden med det.
– Gudsrost, du skal tage sukkerfri sodavand og chips med.
Forestiller jeg mig
Så skal jeg slæbe det lort med hele vejen fra Frederiksberg til Nordsjælland, når de har bil og bor 200 meter fra Brugsen.

Så skulle jeg til møde med en fupgallerist og nåede at skændes med min kone på vejen ud, fordi "vi havde en aftale om at male den væg".
– Hvorfor tager du ikke bare og skrider? siger hun.
– Fedt nok, gider du ikke sige det igen. Det er enormt fedt at få at vide, når man alligevel skal gå. Det vil jeg huske at sige til dig, hver gang du skal gå: Hvorfor tager du ikke bare og skrider?!

Børnene har siddet med næsen i en skærm hele dagen. Jeg vågnede med åndenød kl. halv seks. Der er intet at gøre. – Åh, hvilken herlig fælde, jeg har sat mig, siger jeg til mig selv under bruseren kl. 13.30.
***

Fladt pis

***
Udpluk af vores skænderi i går:
– Nåh, det er så synd for dig, fordi du skal komme hjem og lave mad tre gange denne uge.
(Hvad med taknemmelighed for, at jeg gider?)

Hendes øjne lynede, og jeg måtte vende mig mod væggen.

I passiv aggression skruede jeg pæren i hendes læselampe løs bare for at se, om hun kunne regne ud at stramme den.
(Så lå jeg dér med ryggen til hele natten.)




Vågnede af en pakkedrøm. Jeg havde lejet en bil i en fremmed hovedstad, og nu skulle jeg aflevere den tilbage to dage over tiden. Jeg havde parkeret ude ved motorvejen og var taget til fest. Min jakke lå i den. Scenarierne er udskiftelige.
***

Endeløse ærgrelser og billige fantasier

***
Det, der sker, når hende, man elsker, holder op med at vise en kærlighed er, at man kommer til at hade og afsky hende i stedet for.

Man tænker "fede røv" i stedet for "gode, store røv".

Det er altsammen meget småligt.

Jeg forestiller mig i min fantasi, hvordan jeg vil afvise hende (haha, men husk, det er min fantasi): "Lad min pik være", vil jeg sige. Skubbe hende fra mig og sige: "Du skal ikke tro, du bare kan udnytte mig som dit sexredskab."

Man holder op med de små betænksomheder, der styrker det sociale netværk – her det kærlige netværk i den mindste sociale enhed, parforholdet (huhej) – og i stedet lader man tingene falde fra hinanden eller river decideret i stykker.

Jeg går rundt hele dagen og tænker, hvor sur og irriteret jeg er og hvor dårligt humør jeg er i – hele dagen, selv når hun står lige ved siden af. Det er værre, når hun står lige ved siden af.

Det er meget usundt altsammen og skader familien (den næste, udvidede sociale enhed) og hvad der ellers er.

Det hjælper heller ikke at brokke mig her – det får mig ikke ud af mit hoved – det ødelægger bare mere på lang sigt.

Jeg kan ikke foretage mig noget fornuftigt, fordi jeg bare tænker på, hvordan det hele er noget lort. Jeg kan ikke koncentrere mig om noget.
***

Pokkers til ulykke (2) - Blod er tykkere end vand

Jeg kunne forleden dag berette, at jeg lavede en bule i mine svigerforældres nye bil. jeg tilbød selvfølgelig at svare udgifterne og tage besværet og sådan noget som en god svigersøn i disse for mine svigerforældre så vanskelige tider.
Nu viser det sig, at min svoger, min kones bror, allerede have lavet et hak ovre i den anden side af skærmen.
Vil det sige, at jeg nu forventes at betale for hans skade også?