Fred Astaire på denne Great Stars-plade ligner Vermeers pigeportrait.

Siden for den moderne, følsomme mand, der trænger til at komme ud med det

















Min datter, som jeg er blevet hjemme og passe igen, siger, at hun vil være ligesom mig,*) når hun bliver stor: – Jeg vil male og rode i skraldet.



Den første gang jeg blev skæv, var da Katrine Hüchsmann lærte mig at inhalere, og vi stod og dirigerede trafikken på Rådhuspladsen med en lakridspolitistav, mens jeg skreg af grin. (Bagefter gik vi i biffen, og jeg kunne ikke for the life of me læse underteksterne, samtidig med at jeg hørte efter, hvad de sagde. Det var for uholistisk.)






