Viser opslag med etiketten Stig Opogned. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Stig Opogned. Vis alle opslag

tirsdag den 10. januar 2012

Årets vits



– Du er lavet af min sperm.

Fra min takketale ved prisoverrækkelsen
Det er en stor ære at modtage denne fornemme udmærkelse for min vits, der bygger på virkelige begivenheder, idet det var noget, min far sagde til mig engang. Tak, far, for din store inspiration og opmuntring gennem alle årene. En varm tak går også til mine mange fans, der trofast har fulgt mig i tykt og tyndt, på op- og nedture, hvorhen skæbnen og øjeblikkets rapsodiske gnist end måtte have ført mig. Jeres støtte har været uundværlig. Jeres ubetingede kærlighed er luft under mine vinger.


fredag den 9. december 2011

Man ved aldrig med folk


Min nye guru viser sig at være bipolar og ikke IT-billionær alligevel.



torsdag den 17. november 2011

Forladelse


Jeg undskyldte over for min kone, at jeg er sådan en taber. Hun mødte mig, før jeg var på vej ned igen.



fredag den 17. april 2009

Tåbeligt navn III

***
Der er et discount smørbart blandingsprodukt i Netto, der hedder "Bakkedal". Hvad er det for et latterligt navn, Bakkedal? En bakke er oppe, en dal er nede. Det findes ikke. Det er ligesom at kalde noget Himmeljord, Luftvand, Havland, Mandemælk eller Håndfod.
Tak.


Bakkedal: Kærgårdens ulødige lillebror, oxymoron.

Overhørt i køen: – Er det rigtigt, at Anders Fogh er blevet generalsekretær i Netto?
Haha.
***

mandag den 23. februar 2009

Lortekunst

***
Jeg gav et maleri af en stor hundelort til min ven Takeshi, og han hængte det op på sit lokum. Hans roommates kæreste havde været forstoppet i to uger, men hun kastede ét blik på mit maleri, og hendes forstoppelse var helbredt.

Det fik mig til at tænke på billeders umiddelbare fysiske effekt (porno er et eksempel på billeder med en umiddelbar, målbar fysiologisk effekt), og om jeg egentlig ikke burde sigte højere, mod de højere funktioner. At få folk til at grine eller græde er andre eksempler.*) For ligesom ørnen, der suser i de højeste bjerge, måske nok dykker ned i de dybeste dale, så er den stadig, hvad, 5.000 meter over havets overflade? (For at parafrasere Herman Melville.) Derfor bør man stile højt, så sker der ikke så meget ved at ramme fem kilometer for lavt, man har stadig næsen over rendestenen.
Tak.




*) På den anden side som filosoffen sagde: At få folk til at græde er intet! Et løg kan få folk til at græde! (Skal siges med fransk accent.)
***

mandag den 19. januar 2009

Ugens hypnagogiske meddelelse

***
(For nye læsere: Hypnagogi er når man er lige ved at falde i søvn.)

Søde alene
med kolde fingre

Omvendt forlystelse
Den gyldne Kælder

Benene indeni
Blå forviklinger




Tilgiv mig, det er min underbevidsthed, den ved ikke, hvad den taler om.

Min udlægning:
De første to linier forstår jeg ikke. De næste to hentyder til en forlystelse i Tivoli, hvor man står på en lem, der pludselig åbner, så man falder ned i en 100 meter dyb kælder (med snor i). Forlystelsen kunne også hedde Den løbske Elevator eller Russisk salat (aka Knust elevatordreng). De sidste to linier hentyder til benenes venekar og måske noget med at fryse, som i strofe 1.
Tak.

***

Nytænkning

***
I busser er der en STOP-knap. Det kunne være rart, hvis der også var en START-knap. Ligesom luk døren-knappen (><) i en elevator. Det giver en noget at lave.


Ejector seat-knap fra Goldfinger.

PS Der har stået flere steder på det sidste, at luk døren-knappen (><) i elevatorerne kun er der til pynt, for at folk kan have
en følelse af kontrol i stedet for at gå i panik. Men det tror jeg ikke på. Måske nogen steder, men ikke alle. Det er min erfaring, og jeg har kørt i flere elevatorer end gennemsnitsverdensborgeren. Jeg er typen, der trykker 30 gange på fodgængerovergangsknappen. Det hænder, at det bliver kommenteret, men jeg er ligeglad. Det får tiden til at gå.
Tak.

***

søndag den 29. juni 2008

I fart

***
Jeg var så heldig at falde over et af de klassiske "I fart"-elevatorskilte – dem findes der ikke så mange af mere: engelskkyndige danske elevatorproducenter har gennemskuet dén – og så er det i stykker. Satans til uheld.



***

mandag den 31. december 2007

Piger på trampoliner




Man har sendt mig Girls on Trampolines, en DVD. Den kom med posten et par dage før jul. Nu er julen reddet, tænkte jeg, og forestillede mig, hvordan jeg ville se ud hen ad nytår (se ovenstående modelfoto). Hvis alt andet fejler, tænkte jeg, kan jeg altid se på dén. Men den er ikke særlig god. Den er dårligt filmet, trampolinen er for stor og der er også andre ting galt.

Det er også lidt mærkeligt at sidde og se på, efter man har lagt børnene i seng.

Til gengæld har den vakt stor debat her i familien (der er tre hunkøn mod én hankøn).
– Se lige her, sagde min datter på 7 og pegede på gruppebilledet af topløse nissepiger indeni.
Min datter på 11 sagde: – Det er en mande-DVD, ikke en far-DVD. Det er sådan noget, man ser, før man får børn.

Og det kan hun nok have ret i.