Op

***
Jeg så op under lægens samtale med min mor om hendes uhelbredelige kræft og lagde mærke til, at den ene sygeplejerske pillede næse.

Ud af øjenkrogen kunne jeg se, at hun blev ved.


***

De er skøre, de romerske katolikker - blasfimseri og gudsbesnottelse III

Alle jeg har mødt, der har gået på katolsk skole, har på en eller anden måde taget skade. I hvert fald har de altid noget, de skal have ud af systemet.
En pige, jeg gik på kunstskole med, den guddommelige Siobhan*), lavede f.eks. et silketryk af en nonne med hugtænder. Og det er i den milde ende. Alle har de noget, de skal ud med.

De fleste drenge, der har gået i katolsk skole, fortæller om, hvordan nonnerne smækkede dem over fingrene med en lineal.**) Til sidst blev de så store, at de var ligeglade og bare grinte af det (nonner er farligst for små børn).

Og her er kun tale om amerikanske katolikker. Forestil jer, hvordan irerne har det!

Og nu er alle katolikkerne blevet lukket ind i EU. Hvad bliver konsekvenserne ikke af det? Jeg siger: Luk Tyrkiet ind også og krydr gryden!

*) Den anden trommeslager i God Is My Co-Pilot. Hun var kæreste med en astrofysikstuderende fra Tyskland, der klædte sig som en Hare Krishna og var den dårligste softballspiller, jeg har set.

**) Her er en god beretning om, hvordan det er at gå i katolsk skole eller det, der ligner, og få rap over fingrene og andre straffe.


Spørgsmål 1: Hvorfor er næsten alle billeder af nonner komiske?

Spørgsmål 2: Hvad er det med katolske skolepigeuniformer?

Svar til spørgsmål 2: Her er en, der vover et uvildigt svar. Det hænger åbenbart sammen med fetisheringen af kvinder i en hvilkensomhelst form for uniform (sygeplejerske, parkeringsvagt, Post Danmark-medarbejder [min favorit] eller velsagtens nonne) og ikke nødvendigvis med skolepigens alder, for det er klamt.

Svar til spørgsmål 1: Tilsvarende tror jeg, det er uniformeringen, der får nonner til at se sjove ud. De kendetegnes ved uniformen samt et ofte bøvet udseende.

Den gode samfundsborger

Jeg var nede at give blod. En mandlig sygeplejerske denne gang. Han hev plasteret af mine armhår. Det var værre end stikket. Drak fire briketter appelsinjuice for at vedligeholde væskebalancen.

***Vidste du, at HKH Prins Henrik er protektor for Bloddonorerne og at Dronning Ingrid var det før ham? Vidste du desuden, at "i anledning af HKH Prinsens 70-årsdag stiftede Bloddonorerne i 2004 et æresdiplom, der kun gives donorer, som har givet blod 150 gange"? Dvs. at jeg kun har 141 aftapninger tilbage nu (svarende til 70,5 liter blod), før jeg modtager en "personlig hilsen fra HKH Prinsen". Tju-hej! Ikke værst. Endnu en glæde jeg har at se frem til.***

Oplysninger hentet fra Donor Nyt, marts 2007. Alle organisationer, hvorend obskure, har tilsyneladende deres eget blad.

Bliv donor

I morges var jeg nede og give blod. Sygeplejersken denne gang var overvægtig og havde uren hud, og straks greb jeg mig selv i at tænke, at hun sikkert ville stikke for hårdt eller gøre noget andet galt. Dernæst lå jeg og tænkte: Hvad nu hvis hun kan læse tanker? Så jeg anstrengte mig for at tænkte positivt, som fx. at det er det inden i der tæller.
Jeg kunne bedre lide hende den unge bolivianske sygeplerske fra provinsen, jeg havde forrige gang. Eller polakken.



"Et hvil, et smil, et stik, en drik". Bliv donor og gør noget for menneskeheden.