Samfundets top

– Hvad er din hemmelighed? spurgte jeg på vej ud af hendes store hus efter folkeskoleklassegenforeningsfesten. – Hvordan kan du holde dig så ung?
– Skilsmisse, sagde hun.

Lidt om mig – diskrete hemmeligheder

Meget få mennesker ved det her om mig, men bedst af alt kan jeg lide fri jazz. Til min begravelse skal der spilles Albert Aylers Love Cry.*)

Meget få mennesker ved det her om mig, men hvis jeg føler mig deprimeret og nede, kan jeg godt lide at spise en masse hårdkogte æg.

Den tredje ting har jeg glemt.

…men jeg taler til spejlet og siger forfærdelige ting? Nej.

…Nu kan jeg huske det. Ved mnemotisk meditation foran skærmen er det kommet til mig...**)

Meget få ved om mig, at jeg elsker en stenmur. Et gammelt stengærde er noget af det bedste, jeg ved.






**) Tak til Donner-drengen for The Trip. Glimrende serie. Viser hvor forud for deres tid Poul & Nulle var. Ret mig, hvis jeg var tager fejl. Begge dele er i orden.

*) Ikke at forveksle med Alvin Ailey, barfodsdanseren:

Spørgerunden

Folk spørger mig tit: Hvordan kan du holde dig så frisk? Og jeg svarer: Det er, fordi hver dag er ny for mig. Jeg ser med et barns øjne. Min hjerne er elastisk. Hvad venter der om det næste hjørne? lyder mit mantra. Men mest er det hormoner. Jeg har højtbrusende hormoner, og jeg spiser sundt. Over den sidste uge f.eks. kun 1 pose chips (hvidløgs/eddike) og 3 kager. Min hemmelighed er simpelthen gode gener. Og det kulturelt betingede? Også det er i top. Jeg har et øje på hver finger. Jeg kan bevæge de fleste af mine tæer individuelt uafhængigt af hinanden. Min evne til at finde glæde i de små ting. Min akutte observationsevne. Er andre brikker i det store spil, der hedder mig.

Er det til tider svært at leve med det store forventningspres, der hviler på en med dine enorme evner? kan man spørge. Klart nok, det er ikke altid nemt. Men så skal jeg bare huske på, i hvor meget mindre grad jeg hellere ville være nogen anden.

Hvis der var én ting, du kunne, hvad skulle det så være? Og du må ikke sige sutte dit eget lem. Har været der. Jeg tror, det skulle være evnen til at se til verdens ende. Altså universets. Men faktisk ved jeg det ikke. Lige nu har jeg mest lyst til at have evnen til at pakke en kuffert og rejse.

Hvad er din superkraft? Har du nogen? Godt spørgsmål. Jeg vil sige, at det er evnen til at vide, hvad folk vil sige, før de siger det. Ikke fordi det er noget banalt, de siger. Ofte er det noget ganske specifikt og aparte, man skulle tro, kun en sand clairvoyant kunne gætte. Det er min indlevelsesevne, min ekstreme følsomhed, der kan gøre det så overvældende at befinde sig i en mængde på grund af den voldsomme bevægelse af æteriske signaler, der kan være svær at tune ud, som baggrundsstøjen af klirrende bestik i en restaurant. Som en følsom linse, der kan se til universets ende, skal den pakkes pænt ind og pudses omhyggeligt, så kostbar og sjælden den er.

Nu vil jeg frabede mig flere spørgsmål. Mine atomer rasler som efterårsløv, og mine elektroner snurrer. Der er forstyrrelser i Andromeda Borealis, der kræver min øjeblikkelige opmærksomhed.

Ærbødigst, jer MJ, kosmisk krigsmand.

Juleknas

Det er nok ikke undgået den skarpsindige læsers opmærksomhed, at jeg den sidste måneds tid har lagt en række kryptiske tal ud. Men tallene er ikke tilfældige, de er en snedig kode, der, hvis man bryder den, giver adgang til al personlig information omkring mig: mit cpr-nummer, min Dankort-pinkode, mit telefonnummer, adgangskoden til denne blog, min bankkonto og min lånerkortkode. Bryd koden, og alt vil åbenbares. Er det svært? Ikke spor! Det er bare at gætte med.




Fat supercomputeren og kom i sving!

Jo, jeg har læst den

Jeg prøver på at arbejde, og det eneste, jeg kan tænke på, er, hvor meget min far irriterer mig. Tiltagende demens eller ej, jeg har ikke hørt ham spørge, hvordan jeg har det, eller hvordan børnene har det, de sidste 10 år. Og hvis han har, har han ikke reageret på svaret. Hvor er min mor henne, når jeg har brug for at brokke mig over min far? Hun holdt hånden over ham næsten til det sidste. Indtil lige omkring det punkt, hvor hun var indlagt, halvanden måned før hun døde, og han besøgte hende for hendes skyld og fortalte hende, fordi det er vigtigt, at sandheden skal frem, at han havde bollet med hendes bedste veninde 50 år før, mens min mor pakkede hans lejlighed sammen i et andet land. Hans plan var at besøge hende hver dag. – Vil du ikke nok bede ham lade være, bad hun mig.

Det var først til sidst, at hun sagde: – Nej, det vil jeg nok aldrig forstå, at han svigtede jer. Det havde jeg aldrig troet. Jeg kunne jo se, hvor I rendte rundt og trængte til en far.

Det er min far.

Det hele handler om at glæde ham. Nu sendte han mig linket til en pressenotits om ham, og da jeg ikke gav ham bifald nok, hurtigt nok, skrev han tilbage: "Din bror skrev: Tillykke, far". Han indkopierede det i mailen. Jeg har ønsket ham tillykke. Sidste uge. Om det samme. Og så slutter han med at skrive, at han elsker mig. Jeg er sguda ligeglad! Det kan alle og enhver sguda skrive. Det er sguda nemt nok at skrive. Og før det skrev han: "Din bror er også god til at skrive, ligesom dig". Hvad fanden handler det om? Den besked var så insidiøs og manipulerede mig på så mange niveauer, at jeg måtte vende mig fra skærmen og gribe min pen og skrive i min lille dagbog, der er ligesom min gamle yndlingsbamse, helt imprægneret af mine tårer.

Der er ingen måde at svare min far på, der kan falde ud til min fordel.

Han er en egoistisk gammel mand, og det hele har altid kun handlet om at stille ham tilfreds. Hans børn har kun værdi, i den udstrækning vi reflekterer positivt tilbage på ham.



Det er faktisk rigtigt.

Voksenalderen

Jeg gider godt gå ud at spise, men ikke hvis jeg skal have familien med. Det er simpelthen for dyrt. Jeg køber ind til mig selv i Irma, til frokost, men i Netto til dem.



Der var engang, jeg var ude hos min far, så siger jeg: – Hvad har du dér?
Han havde gemt småkager til sig selv nede i sofaen.
– Gi' mig dem!
UMF! ARGH!
– Gudsrost! Nej! Bente! Hjælp!
Knas! Knas! Ha!

Hvad tænkte jeg?

4 uger efter min kone havde forladt mig, og jeg var skæv, skrev jeg et 12 sider langt brev til hende med rim over 7 stavelser på side 10. Hun syntes, det var åndssvagt. Jeg var så stolt af mig selv. Rim over 7 stavelser er vildt godt.

– Tror du, det er en god idé at sende det? sagde min ven George III, arvingen, folkesangeren.
– Der er rim over 7 stavelser! sagde jeg.
– Det er sgu meget godt, sagde han.



Hint: Ovenstående er en numerologisk nøgle til alle mine mest personlige oplysninger. Nuff said!

Høloftet

Jeg havde dårlig ånde, så jeg åd otte fed hvidløg (svedet i olivenolie til spaghetti) og tog til reception.

Højloftet.

En reklamemand fortalte mig, at der bliver læst efter, hvad der bliver skrevet i blogsene. Danske Bank har fire folk til at læse blogs, sagde han. Jeg så i hans hule øjne. Det hjælper ikke at have en sjæl i reklamebranchen.

Jeg brækkede filtret af en hans smøger og så ned på gaden. En mand kom gående med næsen i en lille lysende firkant.

Jeg prøvede hans briller. De gav en fantastisk fornemmelse af svimlende rum. Jeg vil også have multifokale.

En amerikaner kom over og humpede mit ben. Han er min ven (nu). Stop det, sagde jeg, og han holdt straks op. – Jeg kommer ikke ud af buret så tit, sagde han. – Jeg skriver en hemmelig blog, der bliver læst af tusindvis af mennesker, sagde jeg. Han var ligeglad.

Min kone følte sig fornærmet af unge damer, der blev ved med at komplimentere hende for, hvor godt hun har holdt sig, og gik.

Afskårne karrierebaner, 1. del

Jeg kunne aldrig blive spion. Jeg ser for godt ud, jeg ville stikke ud.

Jeg kan heller ikke holde på en hemmelighed.



Note: Der er folk, der ikke kan lide, når alle sætningerne begynder med jeg, men jeg kan ikke se problemet.

Hemmeligt og privat notat

Jeg fandt denne seddel i mit nærmiljø. Det er ikke mig, der har skrevet den.



Er det til at tyde?

Ordlyd:

LIGE NU

x tænk over skilsmisse ..

x snak med [navn sløret -red.] ..

x sæt det IGANG ..

x Husk at jeg aldrig får et svar på hvad der er sket .. ALDRIG!

x Min virkelighed har været virkelig ..

x Det eneste jeg kan gøre er at finde ud af om hun stadig lyver i juni ..
Jeg skal nok ikke gøre mig de store forventninger.

Kvindelige bassister ser godt ud

Jeg burde ikke sige det, men nu gør jeg det bare alligevel – min inderste hemmelighed

Jeg har en bekendelse ang. mit indlæg af 18.1.2011 ("Øremén"): Jeg er forelsket i bassisten fra Raveonettes. Jeg har været forelsket fra det øjeblik, jeg først så hende. I en video i 2002. Hun er for mig at se den fuldkomne kvinde. *)

Jeg har ikke set hende siden.



I det hele taget har jeg noget med kvindelige bassister. Jeg mødte en kendt en i Centraleuropa, der var enig med mig i, at der er noget grounded over kvindelige bassister. Mandlige (lead)guitarister ser ud som om, de spiller pik, sagde hun. Men kvindelige bassister… Jeg ved ikke, det er noget med urkræfterne. De tager sig bare godt ud.

Sådan har jeg det bare. Det er ikke noget, jeg kan ændre eller gøre noget ved. Jeg er hooked.

Tak.



*) Lad os nu sige, at jeg var et rumvæsen (eller et perfekt væsen som i Det femte element), der kom ned på jorden, måske fordi min hjemplanet manglede vand eller spinat. Okay, ville jeg sige, hende nupper jeg til at sidde ved min side i paradis. Eller hun kan spille bas, mens jeg fører rumskibet.

Tåtappende lykke.



PS Jeg kan også godt lide cellister, men ikke i nær samme grad. Måske er det størrelsen på instrumentet. Michala Petri siger mig f.eks. ikke noget.

PPS Dette er det fjerde indlæg, jeg forfatter om emnet. De andre har jeg krøllet sammen. Det sidste lød: Mød mig ved den gamle eg...

Lækage

Der sad en seddel ude på min dør i dag: "Hej MJ".
Hvem kender min hemmelige identitet?
Så jeg satte en tilbage: "Shh!"

Folket har talt

Resultatet af læserrundspørgen er opgjort, og 100% af stemmerne er for kommentarmoderation. Den eneste, der er mod moderation, er mig, fordi det er mig, der skal moderere, og jeg har ved gud da ikke altid tid til at tilse min hemmelige blog, dertil er den simpelthen for hemmelig. Det betyder, at der godt kan gå en halv dag, før en kommentar bliver udgivet, og det er vel i sit væsen debathæmmende. Hvis jeg lægger mig til at dø, skal jeg nok åbne kommentarfeltet først.



At jeg ikke er den eneste, der, som Akilleus i teltet, har tumlet med spørgsmålet om ovenfrakommende websidemoderation, fremgår af dagens nyheder. Christopher Poole er ham fra 4chan, der er over alle medierne for tiden:

"One of the mistakes I've made is believing in an invisible guiding hand as far as moderation goes. And that if you give the community the right structure they could police themselves," he [Christopher Poole] admits."

"I've underestimated the value of having a real staff presence, and encouraging them to police the boards behind the scenes. When it's not clear that we're leading things it's like we're not there and that we don't care – it's extremely detrimental to community" [min fremhævning – red.].

"At one point, we let it go [to the extent that] we were so far behind the scenes that when we came back it was met with a mixed reaction [from 4Chan users]."

(fra The Guardian)

***HURRA FOR DET GODE, GAMLE ANONYME INTERNET!***

Hej kære nabo

Min kone holdt selskab og smed mit improviserede bobleplast-gardin på badeværelset ud. Nu kan alle folk se ind, når jeg skider.

Det havde hængt der, siden vi flyttede ind.

Det dækkede ikke helt. Engang fik jeg øjenkontakt med en nede i gården, der vinkede. Og jeg vinkede igen. Hvor pinligt.

Det dækkede ikke det nederste højre hjørne, og jeg opdagede, at man kunne se alt det, man ikke havde lyst til at se, fra køkkenet, engang vi havde gæster.

Nu gør det ikke så meget, hvor fugten driver ned ad ruderne og slører.



Min kone har sat en gardinstang herud, men intet gardin, og hun har ikke hængt den op. Det er den sædvanlige procedure.

Jeg sidder herude nu så stoisk som munken, der sætter ild til sig selv.

Tab / vind

Lige meget, hvor ulykkelig jeg er, kommer der noget godt ud af at skrive om det. For jeg kan godt lide at skrive.

Det bliver ikke bedre, men så har jeg da en vis mængde ord.

Og mine læsere elsker ord.

De elsker ikke mig, men de elsker en masse ord.

At så alle disse ord svirper tilbage i røven på mig en dag er bare ærgerligt.



Handlinger har konsekvenser, oh yeah.

Også manglende handlinger.



Og handlende mandslinger
og bladsvingende vansiringer
og vanddrivende fosterfirlinger.

100% naturprodukt oprindeligt købt til rensning af pensler

Satans også, min kone har smidt resterne af min Marseilles-sæbe ud, da vi skulle vise lejligheden frem. Den var perfekt mod stinkende lem. Alm. English Leather-sæbe, eller hvad den hedder, den der billige knockoff fra Netto, kræver tre afvaskninger for samme effekt.

En del af hemmeligheden, men jeg er langt fra sikker, er, at det nok var tøj- ikke kropssæbe, så vidt jeg kunne læse mig frem til fra etiketten.


Ca. sådan så den ud. Bare hvid. Og fra Marseilles.

Behandl din kvinde ordentligt

***
Her er noget, jeg læste i et blad fornylig:

Den gamle flødebolle George Hamilton sagde, at man altid skal lade en kvinde glemme, hvad hun har sagt, for det har hun. Den regel bryder jeg helt sikkert (og det er derfor, min kone aldrig må opdage denne blog, denne hemmelige blog kun I, alle andre mennesker, må se). Og så nævner han sin fars tre råd for, hvordan man skal håndtere sin kvinde: Man skal fodre hende hver dag, man skal give hende sex hver dag, og man skal skændes med hende hver dag. Lad mig se, opfylder jeg kravene? Svaret er: Nej, det kan hun selv, helt sikkert nej og helt sikkert ja.

I øvrigt tror jeg ikke, George Hamilton er ekspert i langvarige forhold, den svære udholdenhedens kunst.
***

MJ på scenen

***
Jeg var ude at læse tekster fra MJ højt i al hemmelighed.

En poesiarrangør bookede mig med det samme.

– Men du har jo ikke hørt det endnu, sagde jeg.

– Jeg er alkoholiker, sagde han. – Jeg blev engang ramt af en bil.

– Jeg har haft tuberkulose to gange, leverbetændelse og meningitis, det var derfor, jeg rejste hjem, sagde en digter.

Han har cv'et i orden. Blod på hovedpuden, så er den hjemme.

De lækre damer kunne godt lide mine digte, selvom jeg lød som Dan Turell i starten.

En flok hippier, der læser højt for hinanden. Ingen kan holde kæft længe nok, til det bliver deres egen tur. En støttegruppe for tosser. Det laveste trin på underholdningsstigen under standup og striptease.


Se også her:

Tony Millionaire: Maakies. Klik og forstør.
***

Ud

***
Hvis min kone var mig utro, ville jeg ikke vide det. Jeg ved heller ikke, om jeg ville vide det. Hvad jeg mener at sige er, jeg har ingen anelse om, hvad hun tænker på eller går og laver. Hvis hun snød, ville jeg ikke vide det. Jeg spillede engang snyd med hende og hendes veninde, og de fangede mig hver gang, og når jeg prøvede at tage dem i deres bluff, grinte de bare, fordi jeg tog fejl. Jeg er som en åben bog, jeg kan ikke holde noget hemmeligt, jeg er så gennemskuelig.

Jeg ved heller ikke, om jeg gerne ville vide det, hvis hun var mig utro. Jeg ville nok helst være fri. På den anden side ville jeg være glad for at vide, at hun har seksuel trang. Det ville bare ærgre mig, at hun ikke udfoldede den på mig.

Nu gider jeg ikke tænke mere på det.

Hun er taget ud med en veninde. Jeg mødte hende i døren på vejen ud, og det slog mig, at jeg ikke aner, hvad der foregår inde i hende. Hun er enigmatisk som sfinksen. Eller også hører jeg bare ikke efter.
***

Det glemte rum

***
Vort renovationsprojekt er gået fuldstændigt i stå.

Kender I den sugende fornemmelse, når man skal reparere et hul efter et søm i væggen og pludselig har man hevet en halv kvadratmeter tapet af, og pudset begynder at smuldre?

Sådan ser det ud nu hjemme hos mig, og der er udsigt til, at det kommer til at se sådan ud en rum tid endnu.

Kender I det, når man kratter i pudset og pludselig har lavet et hul gennem væggen og opdager, at der er et rum bagved, man ikke vidste var der? Det skulle være en almindelig drøm blandt storbyboere, der bor tæt stuvet sammen. Jeg har den ca. hver tredje uge, hvis det ellers skulle interessere nogen.


PS I et af min fars barndomshjem fandt de et hemmeligt rum bag tapetet på trappen.

PPS
– Det er ikke savsmuldstapet, sagde jeg til min datter, – det er den forrige ejer, der har tørret bussemænd af på væggene.
– Ad.
***