***
Her er noget, jeg læste i et blad fornylig:
Den gamle flødebolle George Hamilton sagde, at man altid skal lade en kvinde glemme, hvad hun har sagt, for det har hun. Den regel bryder jeg helt sikkert (og det er derfor, min kone aldrig må opdage denne blog, denne hemmelige blog kun I, alle andre mennesker, må se). Og så nævner han sin fars tre råd for, hvordan man skal håndtere sin kvinde: Man skal fodre hende hver dag, man skal give hende sex hver dag, og man skal skændes med hende hver dag. Lad mig se, opfylder jeg kravene? Svaret er: Nej, det kan hun selv, helt sikkert nej og helt sikkert ja.
I øvrigt tror jeg ikke, George Hamilton er ekspert i langvarige forhold, den svære udholdenhedens kunst.
***
tirsdag den 20. oktober 2009
Behandl din kvinde ordentligt
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar